skip to Main Content

Onsdagsurten: Citronmelisse

Citronmelisse

Nu skal det jo ikke være spiselige blomster altid her i Onsdagsurten.
I dag skal vi svælge i en hverdagsurt, som er nem at dyrke – efter sigende selv i vindueskarmen – og taknemmelig at bruge i både mad og te, ja, selv til hudpleje.
Derfor; velkommen til Citronmelisse!
Jeg kan skrive under på, at citronmelisse er meget livskraftigt, selv om den gror i en have, hvis ejermænd ikke har verdens grønneste fingre….

Citronmelisse kaldes også for hjertensfryd, fordi den virker afslappende. En kop te af frisk eller tørret citronmelisse er rigtig godt, hvis du er nervøs, anspændt eller urolig, lige som den også kan bruges ved fordøjelsesbesvær. Selv små babyer kan få mild urtete af citronmelisse, gerne blandet med kamille, anis eller fennikel. Du kan både lave te af citronmelissens blade og stængler.

 

citronmelisse

Du kan køre bladene gennem en persillekværn, blande dem med en smule vand og fryse dem i små portioner, så du har lidt grønt og gratis urtepower til en mørk og tænderklaprende februardag. Den metode kan bruges til alle krydderurter med bløde blade. Bladene kan selvfølgelig også tørres.

“Citronmelissen (Melissa officinalis) er kendt som biernes yundlingsplante. Melissa betyder ‘bi’ på græsk og forklarer citronmelissens navn. Officinalis er den latinske betegnelse for en anerkendt lægeplante.”

Så fik vi det på plads. Det skriver phytoterapeut (= urtespecialist) Rikke Goerlich i sin lille perle af en bog “Urt!”, som jeg netop faldt over på mit lokale bibliotek. Her gennemgår hun 16 lægeplanter, som du selv kan dyrke, eller som allerede bogstavlig talt gror som ukrudt. Hun kommer blandt andet omkring hverdagens små urtemirakler som mælkebøtte, brændenælde, solbær og pebermynte – men også aloe vera og ginseng. Du kan også fordybe dig i Rikke Goerlichs urteunivers her hos DR2.

citronmelisse

 

Citronmelisse indeholder såkaldte fenolske syrer, som muligvis kan lindre og forebygge herpes. I bogen “Urt!” har Rikke Goerlich opskrifter på blandt andet læbepomade og udtræk med citronmelisse, som kan bruges ved optræk til forkølelsessår.

Put også gerne citronmelisse i salaten og brug den som dessertpynt. Og har du stadig, efter alle disse forslag, citronmelisse til overs, så brug den mod myrer og myg!

Hvordan bruger du citronmelisse?

PS. Vil du vide mere om naturlig sund og grøn livsstil for hele familien? Så er mit nyhedsbrev noget for dig. Tilmeld dig her på siden via popup’en nederst til højre og få gratis min e-bog “MUMS – Søde Sunde Sager” i din indbakke, når du tilmelder dig.

This Post Has 7 Comments
  1. Hvordan bruger du citronmelisse mod myg? Har en dreng på 5, som hæver voldsomt op af myggestik – ville gerne kunne holde myggene væk fra ham 🙁

    Vh
    Anni

    1. @Jette – tak for din kommentar. Du brygger blot te på citronmelisse, enten tørret eller frisk. Du justerer mængden og trækketiden efter din smag.
      Kærligst
      Rose

  2. Kære dig, vi har købt et nedlagt landbrug med masser af citronmelisse planter, mit barnebarn på 8 få meget ofte herpes, hvordan laver jeg en creme til hende.
    Hvordan tørrer jeg bladene til hjemmelavet beroligende te?
    Kærlig hilsen Jane

    1. @Jane, tak for din kommentar. Jeg vil anbefale dig at låne/købe den bog af Jane Goerlich, som jeg linker til i indlægget. Der vil du formentlig finde al nødvendig info.
      Kærligst
      Rose

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top