Onsdags-urten: Mælkebøtte

Sådan ser der ud på den anden side af hækken, her hvor jeg bor. Der er ikke helt lige så mange mælkebøtter på min side af hækken – men vi kan godt være med langt hen ad vejen.

Jeg mindes engang på et blomstermarked i Rom, hvor jeg i et anfald af turisme købte en lille pose frø som et sydeuropæisk pift til min hjemlige urtehave (altså dengang jeg havde tid til sådan en…..). En spændende mig ukendt krydderurt, som på fotoet på den lille frøpose lignende rucola. Herhjemme blev frøen omhyggeligt sået, vandet, puslet og luget, og snart groede en snorlige række af grønne vækster frem. Som væksten tog til, lignende de mere og mere……..taraxacum officinale……løvetand……. i daglig tale:
MÆLKEBØTTER!

Og det var lige, hvad de var.
For mælkebøtteblade er en delikatesse i flere sydeuropæiske lande. Se dét kunne vi lære noget af.
Men erhm…. vi fik vist aldrig brugt dem alle. Der var ret mange!

Min ældste datter Mia på 12 går gerne og gnasker mælkebøtteblade. Vi bruger de små, spæde blade i salater og alle andre steder, hvor man kan bruge et grønt drys. De er let bitre og rige på A- og C-vitamin. Faktisk er der mere A-vitamin i mælkebøtte end i gulerødder.

Franskmændende kalder meget malerisk planten for “pissenlit” og på engelsk “pee in the bed”, da den virker vanddrivende. Roden virker mildt afførende, og dens indhold af bitterstoffet taraxacin stimulerer lever og galdeblære.

I “Politikens bog om helbredende urter” kan man læse, at:

“Ved sammenligning har mælkebøtten vist sig at have bedre banddrivende egenskaber en det almindeligt anvendte vanddrivende middel, furosemid. I modsætning til de traditionelle vanddrivende midler giver mælkebøtte imidlertid ikke lækage af kalium fra kroppen, idet den høje kaliumindhold erstatter det, som tabes”.

Nature rocks endnu engang. Man forstår godt, at medicinalindustrien klapper i deres guldbestrøede hænder over EU’s nye “urtedirektiv”, som truer med at skyde årtusinders urtekundskab i sænk og begrænse din mulighed for at helbrede sygdomme og skavanker med naturlige midler. Har du ikke allerede underskrevet protesten ? (videoen er lidt lang, men sagen er virkelig værd at støtte op om). Vil du vide mere? Så er dette blogindlæg fra Caroline Fibæk et godt sted at starte.

De gule blomster kan tørres og bruges til te. Det kunne være, man skulle prøve det i år! Tørrede blade (som jeg selv har købt – hæ, hæ) bruger jeg jævnligt i urtete-blandinger.

Tørret, ristet og pulveriseret mælkebøtterod har været anvendt som en efter sigende udmærket kaffeerstatning.
Bøtte-latte – var det noget?

Forestil dig …

• at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
• at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
• at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
• at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.