Er multivitaminer farlige?

Take Home Messages

• Multivitaminer er ikke ‘farlige’ for hverken børn eller voksne – forudsat de indtages i relevante mængder og god kvalitet.
• Der er stor forskel på kvaliteten af multivitaminer.
• Multivitaminer i ringe kvalitet kan være spild af penge.
• Multivitaminer i god kvalitet kan være et vigtigt bidrag til sundheden.
• Man er ikke ‘på den sikre side’ ved at vælge en random multivitamin fra supermarkedet eller apoteket.
• Kosttilskud kan aldrig erstatte en sund kost og livsstil.
• Alt kan overdoseres. Man skal ikke ukritisk tage alle mulige kosttilskud.
• Nogle kosttilskud er vigtigere end multivitamin.
• Der er meget stor kvalitetsforskel på multivitaminer. Det er derfor unuanceret, meningsløst og faktisk fagligt useriøst at omtale ‘multivitaminer’ som et samlet begreb.
• Når man vurderer kosttilskud, skal man have et skarpt øje for kvaliteten og balancen med de øvrige vitaminer og mineraler. Det er en stor mangel i mange videnskabelige studier.
• Følger du de officielle anbefalinger, undgår du lige netop alvorlige mangler.
  Mine anbefalinger er baseret på optimale værdier.
• Velvalgte kosttilskud være en god idé, fordi det er svært at få optimale niveauer fra maden – og fordi det moderne liv belaster kroppen.
• Multivitaminer er næppe ‘livsforlængende’. Men det er heller ikke pointen med at tage dem. Pointen er at have det bedre og være sund og rask, så længe man lever.
• Der findes sundhedsprofessionelle, som har videreuddannet sig inden for ernæring og sundhed og har tilegnet sig en stor og opdateret specialviden inden for kosttilskud. I Danmark er der nogle få, og de fleste er uddannet i udlandet inden for funktionel medicin. Ingen af dem er professorer …

 

Skræmmekampagner i medierne

Det sker jævnligt, at sundhedsprofessionelle indtager medierne med en eller anden variant af et budskab om, at vitaminpiller er farlige.
De får sjældent kompetent modspil i medierne (hallo … er der en uddannet journalist til stede …?).
Resultatet er trist for folkesundheden.

I den aktuelle debat tordner professor Susanne Bügel mod multivitaminer, som hun mener er ‘farlige’ og bør forbydes i håndkøb.
Det kommer dog heldigvis ikke til at ske, da multivitaminer via EU-lovgivning er klassificeret som kosttilskud – ikke som medicin.

Hendes argument er, at (citat): “Jeg vil gerne have det på recept for at få folk til at forstå, at det er unødvendigt.”
Altså noget i retning af, hvis hvis vi forbrugere ikke vil makke ret og er så dumme, at vi ikke kan forstå, at vi skal nøjes med absurd lave niveauer af vitaminer og mineraler, så skal myndighederne nok gå ind og forbyde det.

Tak skal du ellers ha’!
Og velkommen tilbage til den tid, hvor borgere blev behandlet som umyndige børn.

Hvad bygger kritikken af multivitaminer på?

Susanne Bügel er professor ved Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

I Aftenshowet på DR d. 13.11.25 udtaler hun:
“Der har bl.a. været en stor dansk undersøgelse, hvor man har kigget på mange forskellige undersøgelser og lavet statistik på det.
Der har man set, at der er en lillebitte overdødelighed – den er ikke stor, men den er der – hvis man spiser vitaminpiller.
Især multivitaminpillerne.
Det er nogle få af vitaminerne, som er mere giftige end andre.
Det er 4 ud af 100, der dør tidligere, end hvad man ville forvente, hvis man har taget multivitaminer.”

Jeg vil tro, at det er dette ret omdiskuterede studie fra 2012, hun refererer til.
(Fortæl mig gerne, hvis det er et andet).

Studiet handler ikke om multivitaminer

Det handler imidlertid slet ikke om multivitaminer!
Men om høje doser af enkelte antioxidanter (betacaroten, E-vitamin, C-vitamin og selen).

De små stigninger i dødelighed, studiet fandt, stammer primært fra betacaroten og syntetisk E-vitamin i høje enkeltdoser, ikke fra de øvrige stoffer.
De tilskud, der blev undersøgt, svarer ikke til moderne produkter:

I mange af studierne brugte man én enkelt form for E-vitamin (ren syntetisk α-tocopherol) i doser, der slet ikke findes i almindelige tilskud i dag.
De brugte ikke de balancerede blandinger af alle tocopheroler og tocotrienoler, som jeg og andre kompetente fagfolk anbefaler.

Problemerne med de gamle studier

Mange af de gamle forsøg tog slet ikke højde for, om deltagerne havde sygdomme eller tilstande, der kunne forhindre kroppen i overhovedet at optage næringsstofferne.

Samtidig gav man tilskuddene i en meget snæver form: typisk rene enkeltdoser af syntetisk E-vitamin eller betacaroten, uden at kombinere dem med de mikronæringsstoffer og fedtstoffer, der skal til for, at kroppen kan bruge dem rigtigt.

Det betyder, at studierne bygger på tilskud, som hverken ligner moderne produkter eller den måde, man fagligt anbefaler at tage tilskud på i dag.

Tankevækkende fravælgelse

Går vi ned i detaljerne i studiet, bliver det ekstra … tankevækkende.
Der er medtaget 78 studier.
Baseret på dem er der ingen signifikant overdødelighed.

Herefter fravælger man så 22 studier – bl.a. dem, som viser de mest positive effekter af tilskud med antioxidanter (!)

Tilbage med 56 såkaldte lav-bias-studier kan man så konkludere, at der er let øget dødelighed på 4 %.

Det giver det ikke videnskabelig mening at advare mod multivitaminer med henvisning til et metastudie, der kun undersøger højdosis af enkelte antioxidanter.

 

Studier der faktisk undersøger multivitaminer

Hvis man vil sige noget om multivitaminer, skal man se på studier, der faktisk undersøger dem, såsom:

Physicians’ Health Study II (over 14.000 deltagere)
I dette store forebyggende studie blandt mandlige læger så man, at et dagligt tilskud af multivitamin gav en lille, men tydelig og statistisk sikker reduktion i den samlede risiko for kræft.

WHI (over 160.000 kvinder)
Dette studie viste ret overbevisende, at multivitaminer har lille eller ingen betydning for risikoen for de almindelige kræftformer, hjerte-kar-sygdomme eller den samlede dødelighed hos kvinder efter overgangsalderen.

COSMOS (over 21.000 deltagere)
Konklusionen af dette randomiserede, dobbeltblindede og placebokontrollerede klinisk forsøg er, at et dagligt multivitamintilskud gav en tydeligt bedre udvikling i episodisk hukommelse over to år og en klar positiv effekt både på den overordnede kognitive funktion og på episodisk hukommelse. Samlet peger resultaterne på, at en daglig multivitamin kan være med til at forebygge kognitiv tilbagegang hos ældre.

Ingen af disse studier finder altså øget dødelighed ved indtag af multivitaminer.
Nogle af dem viser tværtimod mulige fordele, bl.a. lavere risiko for visse kræftformer, bedre bevarelse af kognition hos ældre og bedre hukommelsesfunktion.

Multivitaminer og levetid: hvad viser nyere forskning?

I den artikel i Berlingske, som førte til indslaget i Aftenshowet, refererer Susanne Bügel til et observationsstudie fra 2024.

Det er ikke et randomiseret kontrolleret forsøg, men en observationsundersøgelse (kohortestudie).
Forskerne skriver selv under “Limitations” at “Our study has some limitations. First, it is an observational study …”

Studiet viser, at dagligt multivitaminbrug ikke var forbundet med forlænget levetid.
“Og hvad så …” – får jeg lyst til at sige.
Som om longevity var pointen med at tage multivitaminer.

Og igen giver det ingen logisk mening at bruge dette studie til at lave skræmmekampagne om multivitaminer.

 

Vil du have laveste fællesnævner eller optimal sundhed?

De danske anbefalede værdier for vitaminer og mineraler baserer sig på minimumsværdier (RI), som netop sikrer, at man undgår alvorlige mangler.
Det er det, Susanne Bügel og andre kalder ‘De vitaminer og mineraler, vi skal have.’
(Underforstået: for ikke at blive så syge, at vi ender med at skulle have lægebehandling).

Inden for bl.a. funktionel medicin ser man til gengæld på optimale værdier, der giver bedst mulige betingelser for sundhed og trivsel.
Så man sætter altså barren noget højere end lige netop at undgå alvorlige mangler.

Du bestemmer selv, hvor du synes, den skal sættes …

Nutidens fødevarer har et forringet indhold af næringsstoffer, og de færreste spiser en optimalt sammensat kost.
Samtidig belastes vi af forurening, stress m.m.
Det betyder alt sammen, at det kan være relevant at supplere med nøje udvalgte kosttilskud i fintunet indbyrdes balance med øje for den enkeltes behov og livsomstændigheder.

I et ældre – men stadig relevant – indlæg her på min blog har jeg skrevet mere om, hvorfor jeg giver mine børn vitaminpiller.
Du kan læse det her.

Hvad forskningen faktisk viser om mikronæringsstoffer

Inden for bl.a. funktionel medicin arbejder man ud fra et omfattende forskningsfelt. Her ses vitaminer, mineraler, funktionelle næringsstoffer, specialiserede mikronutrienter og andre målrettede stoffer  som centrale brikker i kroppens biokemi.

Forskningen spænder bredt: fra cellulær energiproduktion og antioxidativ balance til tarmens mikrobiom, immunfunktion og hjernens neurotransmittere.

Der findes tusindvis af peer-reviewede studier.
Men fordi feltet er så stort, giver det mere mening for mig at henvise til solide og gennemarbejdede overblik – frem for at  liste en masse enkelte studier op.

Gode forskningsbaserede ressourcer

Her er mine bud på nogle af de mest anerkendte formidlere med forskningsbaseret tilgang til ernæringsvidenskab, stofskifte, kosttilskud, mikronæringsstoffer, metabolisme, kroniske sygdomme m.m.

Hos dem kan du få et stort indblik i den evidens, der ligger bag funktionel medicinsk forståelse for ernæring og kosttilskud – uden at du behøver at gennemtrawle den samlede forskningslitteratur selv.

• Chris Kresser
• Dr. Rhonda Patrick
• PhD Chris Masterjohn
• Institute for Functional Medicine (IFM) 
• Dr. Mark Hyman
• Dr. David Perlmutter
• Terry Wahls

Det er dem på billlederne.
Jeg bliver nødt til at bemærke, hvor vitale de ser ud.
De lever det, de taler om … just saying.

En professor kan også tage fejl

Vi lærer alle hele livet, selv professorer.
Det er klogt at forholde sig kritisk og bruge sin sunde fornuft.

Professor: ‘Solarier modvirker kræft’

I 2009 udtalte den norske kræftforsker professor Johan Moan fra Radiumhospitalet i Oslo, at “moderat solariebrug kan modvirke kræft”.
Han mente, at et forbud mod solarier kunne være skadeligt for folkesundheden.

Efterfølgende forskning og sundhedsmyndigheder har klart fastslået, at solariebrug øger risikoen for hudkræft, og at “moderat solariebrug som forebyggelse” ikke er videnskabeligt underbygget.

Professor: ‘Fedt er farligt’

I Danmark har f.eks. professor Arne Astrup lagt sig fladt ned og erkendt, at han tog fejl omkring sine anbefalinger af fedtfattig kost.

Han udtaler i et interview:
“Vi skal ikke gøre den samme fejl, som da vi udskammede fedt, for vi endte med at promovere kost med et stort stivelsesindhold, som reelt fungerer som sukker i kroppen.
Det viste sig at være en dårlig løsning for mange mennesker.
I stedet skal vores videnskab i være lige så nuanceret, righoldig og givende som et godt måltid!”

Det var vi mange, der godt vidste i rigtig mange år, men okay … Vi kan ikke alle sammen være lige hurtige altid …

Han udtaler bl.a., at:
“Jeg har taget fejl – mange gange.
Men det er jo forskningens natur, at vi forsker for at blive klogere, og derfor ændrer kostråd sig også.”

Respekt for at indrømme, at han tog fejl.
Måtte det inspirere …

 

De bedste kosttilskud til hele familien

Ville det være nemt og trygt, hvis du havde et klart og brugbart overblik over, hvilke kosttilskud der giver mening i lige præcis din livssituation?
Det kan du få fra mig.

Jeg har lavet over 40 målrettede pakkeløsninger med kosttilskud.
Der er til børn, voksne, mænd, kvinder, teenagere, gravide, ammende, optimering af fertilitet, overgangsalder, neurodivergens m.m.

Hver pakke viser, præcist hvilke tilskud, der er relevante, hvor meget man skal tage, og hvornår på dagen det er bedst at tage dem.

Det gør det langt nemmere at vælge de bedste og relevante tilskud – frem for at købe tilfældige produkter og ‘håbe på det bedste’.

Du kan stille mig spørgsmål, hvis du har brug for individuelle tilpasninger.

Anbefalingerne er helt uafhængige.
Jeg har ingen økonomiske interesser i produkterne.
Du kan være sikker på, at fokus kun ligger på faglighed og optimale værdier.

Klik her og få styr på kosttilskud til hele familien

Forestil dig …

• at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
• at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
• at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
• at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.