skip to Main Content

Maks. helse til nybagte mødre

Maks. Helse Til Nybagte Mødre

Den virkelige oplevelse af at være nybagt mor …

Forestil dig, at du lige har været igennem en gigantisk fysisk og psykisk kraftpræstation, ledsaget af psykedeliske smerter og måske et gedigent skud medicin.
Din krop har været på konstant hårdt arbejde i 9 måneder.
Du er fuldstændig mørbanket og afsindig træt.

Hvis du er heldig, er du også lykkelig.

Dit understel hænger i laser og du har så ondt i den unævnelige vaniljekrans, at du ikke engang tør lette en vind.
Samtidig rutscher dine hormoner rundt, og du trænger mere end nogensinde til en nats uafbrudt søvn.

Men den går ikke, for du skal koncentrere dig døgnet rundt, uden pauser, om et lille nyfødt vidunderkrapyl, hvis liv og trivsel afhænger af den mælk, din krop skal til at producere – måske endda for første gang.

Så hvad er mere oplagt end at invitere en masse gæster og holde audiens?
Nej, vel?

Altså med mindre selvfølgelig, at det giver dig energi, amningen kører på skinner og du bobler af overskud.
Du og din partner kan overveje, om det var smart at forberede omgivelserne på, at I inviterer til babybeundring, når I er klar.

Det var i hvert fald vores model, da vores datter Mirjamdea kom til verden i 2009.
At vi så fik et uventet forlænget ugeophold med alt betalt på en af Rigshospitalets familiestuer – dét er en anden ammestuehistorie.

Men hvad gør en nybagt mor for at komme til hægterne og få mere energi?

Det vil jeg dele med dig her!

Nødhjælpspakke til nybagte mødre

Vupti-vupti-svaret til den nybagte mor er jo “ro og hvile”.

Men prøv at sige det til guldklumpen, når den vågner hver 2. time døgnet rundt … eller til storesøster på 3 år, som bare vil have mor med ud og lege i sandkassen, som vi plejer.
NU!!!!!!
Og i øvrigt er ved at smide dagbleen.
NU!!!!!!

Så derfor har jeg dedikeret et helt kapitel i min bestseller BABY – 100 % naturlig til nybagte og ammende mødre.

Fordi du rent faktisk kan gøre noget for at booste dig selv og din mælkekvalitet, uden alt for store armbevægelser.

 

 

Her er en vigtig del af nødhjælpspakken til nybagte mødre:

  • Så snart som muligt efter fødslen er det klogt at tage en enkeltdosis på 30-40 mg zink, da du mister meget zink under fødslen.
  • De første par uger har du sikkert brug for et boost med jern – her er Floradix Kräuterblut Mixtur et godt valg. Tag mindst 40 ml dagligt, sikkert mere. Den bedste kilde til biotilgængeligt jern er lever. Vælg svinelever.
  • Spis så vidt muligt økologiske fødevarer.
  • Drik en kop bone broth (suppe kogt på dyreknogler, f.eks. kyllingeskrog) dagligt.
  • Få ammegeniale olier indenbords hver dag. Dvs. 2-3 spsk. jomfrukokosolie, 2 spsk. ekstra jomfruolivenolie, 1 spsk smør/ghee, hvis det tåles og en håndfuld mandler/nødder, gerne iblødsatte.
  • Tag tilskud af B-vitaminer, zink og levertran (5 ml eller 4 kapsler Arctic Cod Liver Oil fra Nordic Naturals) – det slår risikoen for fødselsdepression af banen. Få B-vitaminer og zink optimalt biotilgængeligt fra lever og skaldyr.
  • Undgå rygning, alkohol, hårfarve og kaffe (sorry)
  • Fik jeg sagt søvn, hvile og aflastning …?

 

Du kan læse meget mere i min bog BABY om superfood, powertilskud og no-go til Nora Malkeko (ja, det er også for dig, som ikke kan/vil amme).

Hvad kunne du godt have brugt, da du var nybagt mor? – smid gerne en kommentar!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Back To Top