Færdigmad – dens hemmelige vej til middagsbordet

 

Færdigmad

I mange børnefamilier er det største ønske til hverdagens madlavning, at det skal være NEMT.
Vi vil gerne hurtigt og bekvemt kunne lave sund mad, som alle i familien vil spise.

Derfor køber mange convenience food – fødevarer, der gør madlavningen nemmere.

Alt, der ikke er rene ferske råvarer.
Det kan være både deciderede færdigretter og f.eks. snittet kål, forkogte rødbeder, frossen spinat, majs på dåse, pølser, frosne fiskefileter, tomatpuré på glas, kogte bønner på karton, hummus, pesto, falafler osv.

I e-guiden FORARBJEDET MAD, som er sommerens tema i mit onlineunivers Grøn Stue, får du et sjældent indblik i færdigmadens vej til middagsbordet og den kemi, som maden kan have været udsat for.

Processering af fødevarer kan involvere en lang række kemiske stoffer, som du ikke kan læse noget om på emballagen af forarbejdet mad.
Det gælder også økologiske varer.

Færdigmad kan f.eks. have mødt tekniske hjælpestoffer, desinfektionsmidler, smøreolier og tilsætningsstoffer.
Det kan indeholde procesforureninger og optage kemikalier fra emballagen.

Det er stoffer, som måske ikke i sig selv er skadelige i små mængder, men som samlet set kan gøre skade i kroppen.
Ikke mindst hos gravide og små børn.

Gør det nemmere at vælge bevidst

Formålet med temaet er IKKE at give dig stress, bekymringer eller dårlig samvittighed.

Det er de allerfærreste, som vil prioritere at lave al familiens mad 100 % af rene ferske råvarer.
Det gør jeg heller ikke selv.

Så du behøver ikke at etablere dig med malkeko i baghaven, egen fiskekutter i havnen, kornkværn, frugtplantage, fårehold, hjemmemejeri og en gigantisk selvforsynende køkkenhave!

Pointen er at tage bevidste valg og fravalg omkring færdigmad.
Derfor består temaet både af information og shoppeguides.

Du får shoppeguides til grønt, frugt og bær på både frost og køl – de kan nemlig være skyllet i klorvand – og til fisk, som ikke er blevet “tumblet” eller injiceret med fosfatsalte.

Lad os som eksempel se nærmere på det med fiskene.

 

Når torsken går i fisk …

Det er ikke noget særsyn, at torsk bliver fragtet hele vejen fra fangstområderne i Norge til Kina for at få en indsprøjtning med vand med fosfatsalte.
Det gør man for at øge vægten, holdbarheden og/eller teksturen.

Derpå sendes torsken retur til f.eks. Frankrig og sælges.
Måske skal den dog først lige runde Polen for at blive paneret eller tryllet om til fiskepinde.

Det er tilladt at sælge fisk, som er behandlet med vand tilsat fosfatsalte inden indfrysningen.

Fosfat er ikke såkaldt farligt i de mængder, man indtager ved et normalt forbrug af frossen fisk.
Men det er ikke specielt lækkert.

Og så har vi ikke nævnt noget om CO2-belastningen ved fiskens jordomrejse …!

Jeg har derfor kontaktet alle de danske supermarkeder for at blive klogere på, hvordan vi som forbrugere kan vælge fisk og skaldyr uden fosfatsalte og klimakilometer.

Resultaterne kan du – blandt meget andet – læse i temaet FORARBEJDET MAD.

Som medlem af Grøn Stue får du adgang til alle mine andre e-guides, e-bøger og ca. 150 opskrifter.

Du finder bl.a. guides og opskrifter på nærende familiemad, shoppeguide til fisk og dåsemad uden kemi og en stor guide om kemifrit køkkenudstyr og mademballage.

Jeg forkæler også alle mine omkring 600 medlemmer med fri og ubegrænset adgang til personlig rådgivning på medlemssiderne fra mig og mit dygtige fagteam.

Læs mere her om Grøn Stue og alle dine medlemsfordele.

 

Forestil dig …

• at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
• at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
• at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
• at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.