skip to Main Content

Onsdags-urten: Kantarel

Jeg kan kun én svamp, men den bringer mig til gengæld i svampe-koma hver sommer, når vi er i Sverige.

Jeg får sådan en underlig gangart, når vi er ude på den daglige gåtur i de smålandske skove. Jeg går ude i kanten af skovvejen med ansigtet let drejet til siden og nedad, og blikket stift rettet mod grøftekanten.
Og dér gemmer de sig.
Kantarellerne.
Det orange guld.

At slå et sving på vejen og møde dette syn:


Jeg er en kylling, når det kommer til svampeplukning; vi plukker KUN kantareller, for de er noget nær umulige at forveksle med andet, når først man lige har lært det. Alene på den frugtige, abrikos-agtige og yderst liflige duft. Ahhhh!!!!
Der er sikkert røget mange karljohan’er og andet svampekræs på den forsigtighedskonto, men sådan er dét.

Og i år er det svampeår, også i Sverige. Al regnen har været mums for de svampede vækster.

Seriøst, vi har aldrig plukket så mange kantareller som i år! Flere end vi kunne spise – og det siger ikke så lidt. Frydeskrig efter frydeskrig på gåturene.

Selv Mirjam på 2 år blev skrap til at finde dem. Det tog sin tid, for hver gang hun fandt en svamp, som ikke var en kantarel (hvilket vil sige adskillige tusind), så udbrød hun henrykt (hver gang) “Deee mor! Anner pfjiammer” (= se mor, andre svampe). Ja, skat…..

Det var lige som at komme i svampehimlen! Jeg er sikker på, at der vokser kantareller i Paradisets Have, og at de er nemme at finde!

For smørstegte, friskplukkede kantareller, krydret godt med kvali-salt og friskkværnet peber, serveret med de bedste fuldkornsris, du kan opdrive (dem her, hvis du spørger mig) – dét er simpelthen på top 3’en over mine absolut yndlingsretter her i verden (den anden er AL mad fra NOMA og den tredje er…… chokoladeis!)

Og at man så kan spise det dag efter dag, det er næsten ikke til at rumme.


Min kæreste insisterede på, at vi skulle eksperimentere med dem. Vi lavede kantarelsuppe. Kantarel-lasagne. Hampepasta (mums!) med kantareller i cremet sovs. Men lige på dét punkt er jeg ærke-konservativ. Kantareller med brune ris (for guds skyld ikke hvide! -det smager ej godt). Nix weiter, det bliver ikke bedre.

Ja, jeg har prøvet at købe polske kantareller herhjemme i supermarkedet, men jeg bliver lige deprimeret hver gang. Det er skovbunden, som gør forskellen, for sure.

Jeg har tidligere forsøgt at fryse dem, både rå og stegte, men det blev praktisk talt uspiseligt, selv om det burde være en succes ifølge alle bøger og svampe-fellows.

Lufttørring kunne vi ikke nå, og ovntørring rimer ikke så godt på mit bedre øko-jeg.

Men i anledning af den guddommelige overflod lavede vi i år for første gang oliesyltede kantareller! Fem store glas. Så vildt. Svampene grilles, puttes på (rene!) glas med skoldede krydderurter, citronskal og evt. hele fed hvidløg. Derefter overhældes de med meget (!) varm, dog ikke rygende, olivenolie. Og sættes i fadeburet. Og så venter man. Og krydser fingre. Det gør vi stadig.

Jeg ved godt, at det må være et mystik indlæg, hvis man ikke er hooked på svampe. Sorry, det løber over med mig….

Plukker du svampe?

PS. Det mest tåbelige, du kan spørge en svensker om, er, hvor man kan finde kantareller i nærheden (been there, done that). 

 

This Post Has 12 Comments
  1. Sikke et dejligt indlæg Rose!
    Her hvor vi bor er der ikke voldsomt med kantareller så vi plukker med min svigerfar i Aalborg og jeg ved ikke om vi når det i år.

    Til gengæld har jeg lige nu trompethatte i ovnen, trompethatte på pande og trompethatte i maven 🙂 Todentrompet som den hedder på tysk er min foretrukne spisesvamp sammen med Carl Johan og kantarel …..

    Og det vrimler med dem her lige nu ….

    I aften skal vi have dem sammen med en omelet. Til frokost fik jeg dem på ristet speltbrød med citron og god olie for få minutter siden.

    Kh.

    1. Tak Katrine. Totentrompet, har hørt meget godt om den. Måske, når jeg bliver ældre og mere modig. Kan den forveksles? 🙂
      kh Rose

    1. Jeps. Der skal også ubetinget smør til de stegte kantareller. Og ja, en smule citronsaft er også godt.

      Vi kom vist også piskefløde og mælk i svampesovsen til hampepastaen. Og persilledrys. Mums!

      Om man “må” linke …. bum bum…. jeg går lidt på listefødder selv…. nogen vil sige nej, men det kan også blive så pernittent, hvis man nu rent faktisk har et spændende indlæg, som giver andre værdi. At reklamere for eller linke til egne produkter i en kommentar, det er ikke så god stil, men når man nu ikke sælger noget, bare skriver af hjertens lyst, synes jeg egentlig, der er okay.
      Bum-bum … jeg er vægelsindet.

      Hvad synes I andre?

      kh Rose

  2. Jeg er også til K og jeg sidder og savler over dine mange billeder- da vi slet ikke har fået nok hernede 🙁
    K = med vores august fødselsdage.
    Vi får altid K til dem og har fået det siden jeg var lille bitte.

    Her er det dog en klassiske version med en lille smule røget pølse/bacon eller røget paprika hvis man ikke kan leve med den lille skive.
    – citronsaft og så riiigelig økofløde helst den fra Osted.

    Gerne på ristet brød- eller over en bøf ,kylling eller omelet.

    Et år lavede jeg syltede kantareller
    – de var dejlige både varmet på panden og i salat – især med oksekød og rucola og parmasanost – hvis man spiser det.

    Kort fortalt kogte man lige svampen op i en blanding af vand/eddike og salt.
    smed på glas med oliveolie.

    Min datter er så skudt i dem at hun hvert år køber kantarelflødeost med hjem fra Sverige.
    Ja de sorte er også gode- dog lidt mere rusikke og passer bedst i sovs og gryderetter,

    1. @Iben, nej jeg har godt hørt om de københavnske kantarel-tyve – Maja, det var vel ikke jer?! 😉

      Har du prøvet Osted smør, det er ret så godt.

      Spændende med eddike-opkog-variationen.

      Kantarelflødeost???! – tænk at det findes. Er der lige så mange kantareller i som der er rejer i en rejeost?

      Kh Rose

  3. Nå for pokker. Pinligt. Et par år ude af kommunikationsverdenen – og man er helt sat af. Nå, men du skal altså føle dig fri til at tage det af, ik’.

    Kantareller er stadig vidunderlige 🙂 og jeg er spændt på at høre, hvordan det spænder af med de oliesyltede kantareller – for jeg synes heller ikke rigtigt, jeg har fundet den optimale form for opbevaring. Frysning fungerer nemlig heller ikke for mig.

  4. @Nanna, tak for din kommentar. Nej, jeg sletter ikke et link til en god opskrift 🙂

    WP sørger automatisk for at slette rendyrket spam, og hvis folk skriver en decideret reklame-kommentar, så sender jeg dem en pæn mail, hvor jeg siger tak for deres kommentar, men at jeg helst vil have reklamehenvendelser via min kontakt-formular, og så skal jeg nok kigge på produktet.
    Og så sletter jeg kommentaren – dvs. den bliver ikke godkendt, for som regel er systemet så smart, at alle kommentarer, som indeholder links, skal jeg først godkende, mens kommentarer uden links kører glat igennem med det samme.
    Hvad gør I andre bloggere?

    Og det med frysning af kantareller er lidt en gåde. For flere rapporterer om succes med metoden. Hvorfor går det fint for nogen og ikke for andre? Men jeg er lettet over at høre, at det ikke kun er mig, som ikke har held med frysningen af guldklumperne….
    kh Rose

  5. mam mamkantareller.Og vi er altså ikke KØBENHAVNSKE kantarel-tyve – det var i ren Møn-regi den der plukning!! (svigerfar er bondemand på møn og det er ham der kender stedet ;0)

    Har aldrig prøvet at fryse eller tørre – men svigermor tørrer i ovn. Den bedste svamp jeg har fået – i øvrigt – er svensk (skånsk) blomkålssvamp. Kan ikke forveksles med noget andet og smager af nødder!

    1. @ Maja, hahaha, nåhhhr ja, den snedige svigerfar 🙂
      Min gode veninde på Møn gik op til “sit” kantarelsted og fandt EN sølle kantarel. Plus en masse fine snitflader:-(
      Hun puttede den andægtigt i en lillebitte boks, satte et mærkat på, hvor der står “Kantarel” og lagde den i fryseren, i håb om snarligt selskab….

      Lyder sjovt med svensk blomkålssvamp!

      @Iben, måske er det den megen fløde, som gør udslaget i forhold til frysning ?
      Det er altså også helt særligt, at vi havde så mange, at vi ikke kunne spise dem.

  6. 😀 men jeg kender nogle andre K- som er meget hurtige til at plukke 😉

    Jeg tørrer som regel…når vi ikke har ædt dem på en gang.
    Jeg synes helt sikkert det virker bedst- en gang lavede jeg også en suppe med meget fløde i – den frøs også fint et par uger 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top