Hvad ville Maude have gjort?

#Epidemiloven
Jeg er Matador-fan!
Som barn i 80’erne binge-watchede jeg mange gange hele serien, som vi havde optaget fra DR-TV på VHS-bånd.
Et af mine yndlingsafsnit er “Hr. Stein”.
Hvis du også har et crush på Matador, kan du helt sikkert huske scenen fra netop det afsnit i Varnæs’ køkken med Maude, Hr. Stein og Daniel.
Lige det øjeblik, hvor der tændes et glimt af lys i Maudes ellers frygtsomme dådyrøjne, da hun helt uventet udbryder: “Jeg kan køre!”
Fordi hun indser, at hun kan noget, som kan gøre en positiv forskel for et andet menneske.
I dette tilfælde være med til at redde livet for jødiske Hr. Stein.
Hun indser også, at hendes indsats er afgørende.
For hun er den eneste af de tre, der kan køre bil.
Hun kan denne gang ikke ringe efter Hans Christian eller Doktor Hansen eller andre voksne.
Hun er nødt til selv at være den voksne.
Og det skal være nu.
For lige om lidt er der spærretid – og så er det for sent.
Lige for tiden har jeg det lidt som Maude.
Det er dels en oplevelse af at have ligget riiiiiigeligt længe i sengen og nu være vågnet op til en virkelighed, hvor man vitterlig får lyst til at spørge: “Er der en voksen til stede?!”.
Det er en følelse af, at jeg faktisk kan gøre noget, og at jeg skal være den voksne.
Selv om jeg må gøre det på Bambi-på-glatis-måden.
Og det skal være nu.
Hvad handler det her så om?
Det handler lige nu om lovforslaget til epidemiloven, som skal til afstemning i Folketinget snart.
[Update: 10.11.20: Lovforslaget bliver fremsat i Folketinget inden udgangen af november.
Herefter skal det i 1. og 2. behandling samt i udvalgsmøder og endelig til 3. behandling, hvor der stemmes om lovforslaget.
Der foreligger ikke datoer for noget af dette.]
Det er første gang i de 10 år, jeg har haft denne blog, at jeg skriver om politik.
Jeg håber også, at det bliver den sidste.
Som du nok har gættet, er det kun, fordi det er vigtigt.
Det føles rigtigt og nødvendigt at handle nu.
At træde frem og dele og værne mere af det, jeg står for:
Den frie demokratiske debat.
Ytringsfrihed.
Respekt for forskelligheder.
Medmenneskelig respekt.
Kritisk tænkning.
Vidensdeling – også når den går imod det gældende narrativ.
Oplysning.
Personligt ansvar.
Alt dette er pludselig truet i en grad, som forekommer mig helt surreel.
Hvis du synes, at der var for lidt gys til Halloween, så kan du bare læse lidt i lovforslaget til epidemiloven.
Vidste du f.eks., at det fremgår af lovforslaget, at:
- dine børn, din familie og du selv kan blive tvangsvaccineret, tvangsmedicineret og tvangsindlagt?
- hvis du nægter at blive testet, kan du blive hentet (ikke nødvendigvis af politiet, måske af private udenlandske vagtværn) og tvunget i isolation – muligvis på en militærbase (i lovforslaget står der “egnet facilitet”) – og med egenbetaling?
- du kan blive udelukket fra samfundet, hvis du nægter at blive testet eller vaccineret?
- staten kommer til at kunne sælge din private ejendom, hvis du nægter at blive testet eller vaccineret?
- det er ene og alene Sundheds- og ældreministeren, som fastsætter hvilke sygdomme, der skal betegnes som en “samfundskritisk sygdom”?
- den nye epidemilov også gælder for fremtidige epidemier, og at det er en politisk beslutning, hvornår en epidemi er farlig?
Punkterne er citat fra covidanmark.dk.
Vi tager lige et par citater fra lovforslaget:
§15
”Sundheds- og ældreministeren kan efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen fastsætte regler om vaccination af nærmere bestemte persongrupper for at udrydde eller inddæmme udbredelse af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, når der er tale om særligt skærpende omstændigheder med overhængende fare eller trussel mod folkesundheden.”§17
”Styrelsen for Patientsikkerhed kan efter anmodning fra myndigheden eller ejeren af den institution, som styrelsen efter § 8, stk. 3, har anmodet om at gennemføre en foranstaltning efter §§ 9-11, 14, og 16, træffe afgørelse om at tillade, at der med henblik på at gennemføre og opretholde en sådan foranstaltning anvendes følgende former for magtanvendelse over for den person, som foranstaltningen retter sig mod: 1) Fysisk fastholdelse, tilbageholdelse og tilbageførsel af den pågældende. 2) Aflåsning af lokaler, hvori den pågældende befinder sig.”
Aiiii, come on, det kan jo ikke passe!
Det er nu engang det, som står i lovforslaget til epidemiloven.
Du kan selv læse det her.
Måske tænker du, at selv om det står i loven, kommer det aldrig til at ske i Danmark?
Men prøv så lige at tænke et år tilbage.
November 2019.
Hvis nogen dengang havde sagt, at om et år:
- er alle tvunget til at gå rundt med mundbind i det offentlige rum
- kan man ikke rejse nogen steder hen i verden
- tager regeringen afgørende samfundsindgribende beslutninger uden om Folketing og fagvidenskab
- bliver der set skævt til dig, hvis du inviterer din bedstemor, din ven eller din nabo til et kram
Så ville vi nok begge have grinet overbærende og tænkt “Det sker jo aldrig i lille Danmark”.
Min egen lille Maude-opvågning handler altså om at bidrage til at sikre, at lovforslaget til epidemiloven ikke vedtages.
Vi skal være forberedt på fremtidens epidemier og derfor have en epidemilov.
Det havde vi også før 2020.
Men den skal da SLET ikke se ud som i lovforslaget.
Noget af det vigtigste er, at regeringen/ministeren bør fjernes som det centrale beslutningsorgan, og at tvangsaspekterne bør fjernes.
Der har ikke været meget omtale af epidemiloven i danske medier.
Den bedste artikel til kort at forklare emnet, som jeg har fundet, er meget sigende fra et norsk medie.
“Men Rose, er du ikke klar over, at Corona er dødsensfarlig?!”
Jeg hører fra mange, at de da egentlig synes, at det er okay med tvangsvaccination m.m., for Corona er “dødsensfarlig.”
Jeg forstår godt, at man kan blive meget skræmt af enkelthistorier om mennesker, som er blevet meget syge af covid-19.
Jeg forstår godt, hvis mange er blevet paralyserede i frygttilstanden, der herskede i marts måned.
Men som jeg ser det, bliver vi nødt til at navigere ud fra fakta.
Her er det glimrende formidlet af vaccineforsker og professor i global sundhed Christine Stabell Benn d. 24.10.20 – se hele artiklen her:
“Hvad har vi lært om Coronavirus?
Nu ved vi mere om virus. Den er farlig for ældre borgere og for folk, der er syge i forvejen, mange af dem med såkaldte ”velfærdssygdomme” som overvægt, type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
Samlet set er 688 registreret døde af COVID-19 i Danmark per 20. oktober.
Heraf er 407 (59%) over 80 år.
Tæller vi de 70-79-årige med, så er 606 (88%) over 70 år.Til sammenligning er der blot 1 dødsfald blandt borgere under 50 år.
(…)Vi har lært meget om, hvordan man behandler COVID-patienter og deres dødelighed er faldet markant.
Dødeligheden så i starten af pandemien høj ud, men det bundede i, at vi ikke havde lært så meget om behandlingen endnu, og især i, at vi kun testede de personer, der havde symptomer, og dermed ikke havde fat i ”mørketallet” – hvor mange, der egentlig var smittede.
En ny meta-analyse baseret på 61 studier fra hele verden anslår, at den gennemsnitlige dødelighed af COVID er 0.27%, altså 2.7/1000 smittede.
I Danmark angiver et nyligt studie blandt bloddonorer, at risikoen for at dø blandt smittede under 70 år er 0.00082.
Ifølge Statens Serum Institut er dødeligheden af COVID-19 for folk under 70 ikke højere end den for influenza.”
Men der er jo krise?!
Mange siger også, at vi er nødt til at lade sundhedsministeren/regeringen bestemme, når der er krise, og så er der altså ikke tid til kilometerlange forhandlinger med folketingsmedlemmer og de brede fagkundskab.
Men er der egentlig krise nu?
Dr. jur Jonas Christoffersen, tidligere direktør i Institut for Menneskerettigheder, har kulegravet regeringens håndtering af Coronakrisen.
Du kan se hele rapporten på justitia-int.org.
Han udtaler 12.10.20 i dette yderst interessante videointerview på Free Observer, som jeg på det varmeste vil anbefale dig at bruge 20 minutter på.
“Fra slutningen af marts ved vi, at vi aldrig kommer i nærheden af sundhedsvæsenets kapacitetsgrænse.
Men alligevel fastholdes kriseretorikken.”
(…)
“Smitten er relativt lav. Der er ikke så mange i respirator. Det er ikke en krisesituation, hvor sundhedsvæsenet er ved at brase sammen.”
D.d. er der 184 indlagte med Covid-19, heraf 24 på intensiv, heraf 17 i respirator.
Kilde: Statens Serum Institut
Jeg siger ikke, at jeg eller dem, jeg refererer til, har den fulde sandhed.
Jeg påpeger blot, at der er brug for langt mere gennemsigtighed omkring grundlagene for regeringens beslutninger.
Der er brug for en demokratisk dialog med inddragelse af Folketing og uvildig fagkundskab.
Epidemiloven – hvad kan en Maude gøre nu?
Jeg støtter fredelige, respektfulde og faktabaserede parlamentariske handlinger.
Maude kunne rent faktisk godt køre en grisebil, og hun gjorde det.
Og de nåede Katrines køkken ét minut i spærretid.
Du og jeg kan også gøre noget for at sikre, at vi får en Epidemilov, som er et demokratisk samfund værdigt.
Det kunne f.eks. være:
- Skriv til de (mange!) organisationer, der har lovforslaget i høring.
Høringsfristen er 13. november.
Høringen foregår, samtidig med at der er politiske forhandlinger om lovforslaget – det er lidt pudsigt.
Du finder en liste over organisationerne her.
Her er kontaktinfo til dem alle sammen.
Her kan du se et eksempel på, hvad man kan skrive. - Skriv til folketingsmedlemmerne, da det er dem, der har bolden nu.
De skal nu behandle lovforslaget og stemme om det snart, muligvis allerede d. 13. november.
Stil dem spørgsmål til lovforslaget.
Fortæl, at det er vigtigt for dig.Du kan sende dem en mail eller skrive på deres SoMe-sider.
Især relevant er sundhedsordførerne og retsordførerne.
Du finder deres kontaktinfo her på ft.dk.
Relevant er også medlemmerne af Sundheds- og ældreudvalget – se dem her.
Her kan du se et eksempel på, hvad man kan skrive.
Det er fra en borger, som har kontaktet ordførerne d. 12. oktober.Han har indtil nu kun fået svar fra to af dem (!)
Det er desværre også min og andres erfaring, at politikerne – med nogle få undtagelser – er gået i radiotavshed omkring epidemiloven.Så jeg kan godt forstå, at nogle mener, at man må råbe dem – og befolkningen – op også på andre, stadig parlamentariske, måder.
- Du kan oplyse dit netværk om lovforslaget til epidemiloven.
Snak med de mennesker, du kender.
Lav opslag på dine SoMe-sider, blog og nyhedsbreve m.m.
Del og like faktabaserede oplysende opslag. - Skriv lige som over 25.000 danskere under på denne erklæring, som er skrevet af fire læger.
Link: https://www.skrivunder.net/erkla - Giv økonomisk støtte til annoncer, der formidler førnævnte erklæring og spreder budskabet.
Mere info her. - Kontakt radio, TV, aviser og andre medier og udtryk dit ønske om større fokus på lovforslaget til Epidemiloven.
- Der er demonstrationer mod epidemiloven hver dag foran Christiansborg.
Læs mere her.
“Civil disobedience becomes a sacred duty when the state becomes lawless and corrupt.”
― Mahatma Gandhi
PS
Kommentarer i respektfuld tone er velkomne.
PPS
Jeg kan blive bange.
Bange for, om “nogen bliver sure” og går.
Bange for, om mine SoMe-profiler og -grupper bliver censurerede og lukkede (uden varsel), når jeg deler opslag med indhold, der går imod det gældende narrativ.
Og ja, det er en reel risiko, som kan få store konsekvenser for mit indkomstgrundlag og mit arbejde.
Men jeg føler, at hvis jeg ikke handler i alignment med mine værdier, så forlader jeg mig selv.
Og det føles værre end at blive forladt af andre.
Tak fordi du er med.
Tusind tak Rose – vi er i 11. time og vi må risikere evt. at blive valgt fra, fordi vi træder tydeligt frem omkring vores værdier. Men heldigvis er der mange der forstår at prisen ved at forblive tavs og afventende, er højere end prisen vi kommer til at betale hvis vi ikke står frem og siger fra lige nu.
Det er surrealistisk og meget uhyggeligt det der foregår.
Med håbet om at det hele snart vender til en kærligere tilgang,
Lone <3
“If you don't stand for something, you will fall for anything.”
– Peter Hamilton
@Nickolinne – tusind tak for din kommentar.
Jeg er så enig.
Only Love Heals.
Kærligst
Rose
Af hjertet tak, Rose. Jeg vil også gøre mit for en saglig og ligeværdig sundhedspolitik. Og du har ret: det skal være nu. Kærlig hilsen, Camilla
@Camilla, tusind tak for din kommentar – det betyder meget!
Kærligst
Rose
Tak, af hjertet tak. Grazie mille.
United we stand og det er nu det gælder.
Namaste
@Camilla – tak for dine ord, det varmer så meget!
Kærligst
Rose
Tak tak tak❤️❤️❤️
@Helle – tak for dig!
Kærligst
Rose
Kære Rose,
Som modtager af dine nyhedsbreve og indlæg på e-mail (jeg er ikke på social medier), har jeg netop læst dit indlæg “Hvad ville Maude have gjort?”
Jeg er dybt taknemmelig over, at du deler denne uhyre vigtige viden om lovforslaget til epidemiloven.
På alle måder deler jeg dine værdier og holdninger, både omkring selve epidemiloven men også omkring coronavirus og den såkaldte “krise”.
Det er prisværdigt, at du sender dine holdninger ud, som jo alle har rod i fakta, du gør et kæmpe arbejde for oplysning, og gør det nemt for os andre at læse fakta.
Jeg ved dette ikke er uden omkostninger for dig, og du vil blive mødt med modstand – men vi er mange der deler dine værdier, og vi er her sammen!
Mine varmeste, kærligste, opmuntrende og hjertelige tanker til dig og din familie,
Ulla Fredenslund
@Ulla – TUSIND tak fordi du tog dig tid til at skrive de fine varme ord – og fordi du også har mod på at dele dem her på bloggen.
Det betyder SÅ meget.
Kærligst
Rose
Tak fordi, du deler dette vigtige indlæg!
Jeg er helt enig med dig.
Kh
@Lisbeth – tusind tak for din kommentar, det er jeg virkelig glad for.
DEL endelig!
Kærligst
Rose
TAK <3
@Vanilla – Tak for din støtte!
Kærligst
Rose
Kære Rose
Tak for dine tanker og ord. Det er så godt skrevet. Jeg er så enig med dig, og jeg kæmper min egen lille kamp på fb. Den her periode er så stressende og grim. Uanset, hvad det ender med, bliver mit – og selvfølgelig og desværre – mange andres liv aldrig det samme. Der bliver skiftet ud i venner og bekendte, og jeg skifter – hvis det går, som jeg ønsker – land, så snart det er muligt. Alt er vendt op og ned ine ihovedet og verden nu, og jeg har fået tildelt flere sølvpapirshatte, når jeg har prøvet at råbe bare lidt op, stillet spørgsmål og sat den danske regering ind i et større verdensperspektiv med WHO, NWO m.m.
Tak for dit skriv ❤ Jeg vil dele det på min fb.
Bedste hilsner Joan
@Joan – tak for din fine kommentar og for at dele dit ståsted.
Jeg forstår dig så godt!
Jeg oplever også, at nogle følgere og kunder dropper ud pga. mine delinger.
Men jeg tænker, at andre kommer til.
Og uanset hvad har jeg ikke forladt mig selv – og det er det vigtigste.
Bliv ved med at dele. Og kom gerne til demonstration. Er vi mange nok, kan det virkelig rykke!
Kærligst
Rose
Det er fordummende, når der altid kun lægges vægt på dødeligheden. Der i sig selv er slem nok. X-faktoren af COVID-19 er langtidseffekterne der viser sig at være enormt belastende for patienterne.
“Weeks and months after the onset of acute COVID-19, people continue to suffer. Paul Garner, a professor of epidemiology at Liverpool School of Tropical Medicine, UK, wrote on the 95th day after the onset of symptoms that “I am unable to be out of bed for more than three hours at a stretch, my arms and legs are permanently fizzing as if injected with Szechuan peppercorns, I have ringing in the ears, intermittent brain fog, palpitations, and dramatic mood swings.”1
Other people also describe similar complaints.2
, 3
78 of 100 patients in an observational cohort study who had recovered from COVID-19 had abnormal findings on cardiovascular MRI (median of 71 days after diagnosis) and 36 of those reported dyspnoea and unusual fatigue.4”
We are seeing patients in clinics dedicated to COVID-19 convalescents, and for some of these patients the return to their former health trajectory is slow and painful. These patients are not only those recovering from the severe form of the acute disease (ie, post intensive care syndrome), but also those who had mild and moderate disease. A summary of the most common complaints, based on our clinical impressions, is shown in the appendix (p 1).
Other concerns are rising: does acute COVID-19 cause diabetes?7
Or other metabolic disorders? Will patients develop interstitial lung disease? We are still in the first months of the pandemic and we do not know what to tell our patients when they are asking about the course and prognosis of their ongoing complaints.
The number of people affected by COVID-19 is unprecedented. We owe good answers on the long-term consequences of the disease to our patients and health-care providers. “
@michael – tak for din kommentar.
Du har helt ret i, at der også bør fokuseres på senfølger.
I min optik burde dette fokus dog handle om, hvordan man kan forebygge senfølgerne.
Mange sundhedsprofessionelle, herunder en del læger, forsøger at gøre opmærksom på, at der er overvældende meget evidens for, at f.eks. D-vitamin bl.a. både kan forebygge COVID-19 og kraftigt milde forløbet for indlagte patienter.
Også C-vitamin, zink, selen samt medikamentet Hydroxychloroquine.
Det handler om at forstå mekanismerne omkring cytokinstorm og hvorledes denne kan bremses.
Også ernæringsstatus spiller en stor rolle for udviklingen af senfølger og udvikling af (kroniske) inflammationstilstande i kroppen.
Her er et par saglige links til videre læsning:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7284818/
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7165103/
https://freeobserver.org/sundhedsdebat-paa-free-observer-og-p1/
https://worlddoctorsalliance.com/
Jeg siger ikke, at disse studier og udtalelser har hele sandheden.
Det er blot til reflektion.
Jeg har ikke personligt sat mig særlig godt ind i forebyggelse og behandling af senfølger og hører gerne om relevant viden og studier i den forbindelse.
Kærligst
Rose