skip to Main Content

Fredagsbrevkassen uge 46 – 2017: Sætte havregryn i blød

Fredagsbrevkassen Uge 46 – 2017: Sætte Havregryn I Blød

Sætte havregryn i blød

SPØRGSMÅL

Hejsa!
Jeg kan ikke tåle gluten og køber derfor glutenfri havregryn, som jeg sætter i blød i ca. 12 timer i vand på køkkenbordet. Det gør jeg for at nedbryde fytin. Men jeg tilsætter jo ikke byg eller rug pga. gluten. Er det jeg gør tilstrækkeligt?

Jeg mener: skal jeg tilsætte citronsaft og hvis ja hvor meget?
Jeg synes det smager bedst uden citronsaft.

Jeg har et sidste spørgsmål.
Må jeg sætte salt i havregrynene ved iblødsætning, eller ødelægger det noget?
Rigtig god dag!

Med venlig hilsen
Anna!

 

SVAR

Kære Anna

Tak for dine spørgsmål om at sætte havregryn i blød.

Alt, der har kimen til at blive nyt liv; frø, bælgfrugter, nødder og korn, indeholder fytin.
Fytin virker ligesom en magnet; det binder mineraler som zink, kalk, jern og magnesium til sig i maven.

Da vores tarme ikke er i stand til at nedbryde fytin, ryger det og de mineraler, som er knyttet til det, direkte igennem tarmene uden at blive optaget af kroppen.

Det betyder, at hvis man spiser store mængder fuldkorn, nødder/frø eller bælgfrugter, så optager man ikke de rette mængder mineraler.

Traditionelt, uanset om man boede i Danmark, Rusland eller i Asien, har man derfor været omhyggelige med at sætte grøden i blød aftenen før, bagt brød med surdej ogr udblødt bælgfrugterne grundigt.

Der skal fem faktorer til at nedbryde fytinet optimalt:

  • Tid
  • Fugt
  • Varme
  • Syrlighed
  • Fytase

Fytase er et enzym, som findes i en del kornprodukter som f.eks. hvede, rug, byg og boghvede.
Melet bør være friskkværnet, ellers er fytasen ikke aktiv.

Fytase alene er dog ikke nok; det kræver også de øvrige fire faktorer at nedbryde fytin optimalt.

Uden syrlighed i form af f.eks. citronsaft vil der også ske en nedbrydning ved hjælp af enzymet fytase, som bl.a. findes i frisk rug og byg.
Den er bare ikke så hurtig eller effektiv, som hvis du tilsætter syre.

Havre er valset ved høj varme, og enzymet fytase ødelægges i den forbindelse.
Det betyder, at det er bedst at tilsætte en smule byg, rug, hvede eller boghvede i form af mel, flager eller knuste korn, helst så friske som muligt, når man sætter havregrøden i blød.
Tilsæt også gerne citronsaft.

Min anbefaling er derfor, at du iblødsætter dine glutenfri havregryn i vand med lidt boghvedeflager et lunt sted.
Citronsaft er optimalt, men kan udelades.

Du kan godt tilsætte salt ved iblødsætningen.
Grøden koges i iblødsætningsvandet tilsat ekstra vand efter behov.

Jeg vil varmt anbefale dig at booste grødens næringsværdi og gøre den mere blodsukkerstabiliserende.
Det kan du gøre ved at røre et råt æg eller en rå æggeblomme ud i grøden et minuts tid før den tages af varmen.
Servér grøden med en klat jomfrukokosolie.
Jeg har et par opskrifter på ”æggegrød” inde på Grøn Stue.

Du kan med fordel læse mere om fytin i mel, korn, bælgfrugter, nødder m.m. i min e-guide Farvel, fytin!

God fornøjelse med at sætte havregryn i blød derhjemme!

Kærligst

Rose

This Post Has 22 Comments
  1. Hej Rose. I forhold til det her med syre i havregrøden kan man så bruge bær istedet for citron? F. eks. Havtorn eller hindbær. Og skal de stå med i blød eller er det nok at de kommer i når man koger grøden?

    Vh. Tine

    1. @Tine – det ved jeg desværre ikke. Men hvis deres syreeffekt er tilstrækkelig, vil det kræve, at de står i blød med grøden. Det er under alle omstændigheder ikke nok ifht. fytineffekten at komme dem i til sidst.
      Kærligst
      Rose

      1. Hej Rose

        Hvor meget citron skal der til 130-150g havregryn ?
        Og hvor meget knækket rugkerner ?

        1. @Tonni – tak for din kommentar. Jeg ville bare tage det lidt “på slump” og efter din smag. Det kommer sig ikke så nøje. Jeg ville bruge 1-2 spsk. byg, rug, hvede eller boghvede pr. portion. Måske 1 tsk. (5 ml) citronsaft pr. portion.
          Kærligst
          Rose

  2. Hej Rose

    Jeg er også meget optaget af det med fytinsyre og fytase. Jeg foretrækker at spise en kost som er i en form/tilstand der rent faktisk er god og sund for mig. Og det kan jeg forstå kan være noget svært med korn, frø mm.

    Som jeg forstår det, og på dig, er alle korn, frø og nødder fra naturens side udstyret med denne syre for at beskytte dem gennem deres udvikling indtil spiring.

    Når kornet mm. er klar til spiring, fremkommer fytasen som så stopper/fjerner syren (og mineralerne?), da kornet nu er stærkt nok til selv at vokse videre, og derfor ikke har brug for de forskellige mineraler som det havde i voksefasen indtil spiring.

    Så indtil kornet, frøet eller nødden høstes og behandles er fytasen intakt. Men hvorfor indeholder nødder så ikke fytase? De er jo fuldt udvokset, som jeg forstår det. Så burde fytasen ikke være tilstede i denne færdigudvoksede tilstand?

    En anden ting er at hvis fytasen forsvinder når havren behandles (valses), og du anbefaler at tilsætte fx rug, byg eller boghvede. Men forsvinder fytasen ikke også når rugflager, boghvede- og hirseflager behandles? Og dermed efterlades disse korn i samme tilstand som havren, altså med fytinsyre?

    Og omkring iblødsætning, så forstår jeg ikke hvordan man kan udbløde fx chiafrø og hampefrø og efterfølgende tørre dem? Chiafrøen er jo blevet til en slags grød, hvordan tørrer man dem? Og er de overhovedet kommet af med fytinsyre når de jo rent faktisk optager og holder på vandet, hvorfor man jo ikke kan hælde noget vand fra bagefter.

    Håber det er ok med mine mange kemispørgsmål. Synes bare det er vildt spændende og vil gerne prøve at tilegne mig som meget viden som muligt så jeg kan tilberede den bedste og mest optagelige mad til mig og min familie.

    Mange hilsner
    Eva

    1. Eva – tak for din kommentar og dine mange spændende spørgsmål.
      Jeg vil klart anbefale at læse e-guiden “Farvel, fytin!”, som du finder inde på Grøn Stue. Det vil give svar på noget af det. For dine mere specialiserede spørgsmål vil jeg varmt anbefale dig at spørge e-guidens forfatter Iben Henriette Olsen direkte. Hende kan du spørge inde i Grøn Stues facebookgruppe. Læs mere her: https://rosemaimonide.com/farvel-fytin-2/
      Som medlem af Grøn Stue har du fri og ubegrænset adgang til personlig rådgivning i medlemsforum fra mig og de andre eksperter.
      Du kan være med i 30 dage for kun 185 kr. og i den periode har du adgang til samtlige mine e-guides og e-bøger til en samlet værdi over 5.500,00 kr.
      https://rosemaimonide.com/groen-stue/
      Kærligst
      Rose

  3. Blot en lille sidekommentar: Husk, at det er en skidt idé at iblødsætte i en aluminiumsgryde, hvis man tilsætter citron. Aluminiumsgryder afgiver vist et eller andet stads ifbm. syreholdighed mad… men hey -jeg er måske den eneste, der stadig har en aluminiumsgryde 🙂

  4. Det er et par år siden jeg blev obs på problematikken omkring fytin, hvor jeg fandt årsagen til mine helbredsproblemer.
    Det tager tid at få rettet op på mange års mineralmangel, men jeg er på vej. Dog har jeg for nylig, på den hårde måde, erfaret, at havregryn også er et problem (som du også skriver, men som der er lidt uenighed om).
    I et håb om, at undgå flere fejltagelser håber jeg du kan svare mig på, om der også er fytin-problemer ved valnødder, og ved brune ris (kogte, og i riskiks)?

    1. @Connie – tak for din kommentar. Det er dejligt at høre, om det har hjulpet dig at være obs. på fytin. Ja, nødder og mandler bør også iblødsættes. 100 g valnødder indehodler 760 mg fytin.
      Ris er egentlig en undtagelse, da de hvide ris ikke indeholder ret meget fytin. Men ris indeholder uorganisk arsen, som kan forårsage kræft. Derfor bør du alligevel sætte brune ris i blød og skylle dem grundigt. Det kan du læse mere om her:
      https://rosemaimonide.com/2013/05/ris-sadan-gor-du/
      Jeg tænker, at du vil meget en masse værdifuld og nyttig info i min e-guiden “Farvel, fytin!”
      https://rosemaimonide.com/farvel-fytin-2/
      Kærligst
      Rose

  5. Mange tak for dit svar. Jeg vil gerne købe din e-guide om fytin, men jeg kommer hele tiden tilbage til, at jeg skal blive medlem af grøn stue for at få den.

    Kan jeg ikke købe din e-guide om fytin uden at blive medlem af grøn stue?

    1. Kære Connie
      E-guiden “Farvel, fytin!” er udelukkende tilgængelig på Grøn Stue.
      Du kan melde dig ind uden binding for måned ad gangen. Det koster 185 kr. for 30 dage, hvor du har adgang til samtlige e-guides og e-bøger på Grøn Stue. Der er guides for en værdi over 5.500 kr.
      I løbet af de 30 dage har du god tid til at downloade, copypaste og evt. stille spørgsmål, bruge rabatterne m.m.
      Du kan registrere din udmeldelse straks efter indmeldelsen, så du ikke glemmer det.
      Kærligst
      Rose

      1. Mange tak for dit svar. Jeg troede jeg kunne nøjes med, at købe din e-guide om fytin, det ville jeg have foretrukket. Jeg overvejer lige.

    1. @Heidi, tak for dit spørgsmål. Jeg ville blot sætte grynene (f.eks. havregryn og en smule en smule korn/flager fra byg, rug, hvede eller boghvede) i blød i lidt vand med et dryp citronsaft om aftenen. Lad det stå ved stuetemperatur. Så er det klar næste morgen til kogning.
      Kærligst
      Rose

  6. Kære smukke Rose, Jeg er medlem og har din gode guide Farvel Fytin, men jeg bliver ved at være i tvivl om en ting i forbindelse med iblødsætning: 1. Er det altid mest optimalt at hælde vandet fra, som mel, frø, kerner, nødder har været opblødt i??? (Er godt klar over det er upraktisk med mel. Men princippet. Jeg synes også det lyder som om, at noget bliver nedbrudt/neutraliseret blot ved at være i vandet, så der altså ikke bare skvulper Fytin rundt nede i vandet, men at det er væk. Er det rigtig forstået? I så fald, hvad adskiller, når vandet bør kasseres og ikke kasseres???
    2. Hvad med hampefrø? Er der fytin i den i en grad, den bør iblødsættes? Og hvis ja…. Og jeg fx vil lave hampemælk… Kan jeg så bare blende mælken (vand og hampefrø) og så forsvinder fytin, når den står i køleskabet og venter på at blive drukket?
    Bedste hilsner
    Lizandra

    1. @Lizandra – tak for din kommentar.
      Fremadrettet er du meget velkommen til at stille spørgsmål på Grøn Stues forum eller facebookgruppe. Nu svarer jeg lige her:
      Iblødsætningsvand fra bælgfrugter, ris, korn, mandler, nødder, frø og kerner bør hældes fra.
      Iblødsætningsvand fra mel, flager og tørret frugt hældes derimod ikke fra.
      Det er forklaret i guiden; det skyldes f.eks. lektiner.

      Hampefrø behøver ikke iblødsætning, da fytinniveauet er lavt.

      Kærligst
      R.

  7. Hvad så når man spiser havregryn med mælk uden at koge det til grød. Er det så propfyldt med fytin, og kan man spise noget sammen med havregrynene for at opveje det ?

  8. Hej Rose,

    Mit problem er lidt at hvis jeg skal tilsætte boghvede eller rugkerner til fx. mandler som ikke skal koges, fordi jeg har hørt at det ændre på fedtstrukturen af nødderne, skal jeg så fra sortere boghveden/rugkenerne fra igen senere, hvilket er lidt bølvet eller er der noget jeg har overset?

    Mvh.
    Martin

    1. @Martin – tak for dine spørgsmål. Du skal ikke tilsætte ryg eller lign. til iblødsætning af mandler, nødder m.m. Det er kun til havregrynene.
      Kærligst
      Rose

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Back To Top