skip to Main Content

Fredagsbrevkassen uge 47 – 2017: Bæredygtige fibre

Bæredygtige fibre

SPØRGSMÅL

Hej Rose

Jeg vil høre, om du har en holdning til/ info om, hvilket tøjmateriale, der er mest bæredygtigt. Kunststof eller bomuld?

Mine overvejelser går på, at bomuld er meget ressourcekrævende i dyrkningen, og hvis det ikke er økologisk, bliver der også brugt mange sprøjtegifte.

Kunststof er oliebaseret, dog kan noget være produceret af genbrugsplast. Men så er der problematikken med microplast.

Glæder mig til at høre din mening/ overvejelser.

På forhånd tak.

Mvh

Kirsten

 

SVAR

Kære Kirsten

Mange tak for dine spændende spørgsmål om bæredygtige fibre til tekstilproduktion.

Når du vælger bæredygtigt tøj, gør du både noget godt for din sundhed og for miljøet.
For 25 % af verdens forbrug af sprøjtegifte går til produktion af bomuld, som er en af de afgrøder, som sprøjtes allermest, endda med ret skrappe pesticider.
Det smadrer jorden og er skidt for de mennesker, som arbejder i marken.
Så skidt, at de dør af det, og deres børn har stor risiko for at blive født med misdannelser.

Det er du med til at bremse ved at vælge økologi.
Også syntetiske fibre kan være voldsomt miljøbelastende.

Der går op mod 900 g kemikalier til 1 kg færdigt konventionelt stof.

I konventionelt tøj er der meget ofte rester af kemikalier.
Nogle af dem kan helt eller delvist vaskes ud, og andre frigøres gradvist, når tøjet kommer på.
Altså havner kemien i den, der bærer tøjet.

Økologisk tøj er uden skodkemi, bortset måske fra eventuelt print.
I dag er udvalget af økomode så stort, at lækkerhed, kvalitet og bæredygtighed sagtens kan gå hånd i hånd.

Det er meget vanskeligt at give et samlet bud på, hvilke typer materialer, som belaster miljøet mindst.
For det kommer an på, hvad man lægger vægt på.
Fibre kan både belaste miljøet, når de dyrkes, produceres og efterbehandles.

“Naturlige” materialer som plante- og dyrefibre er ofte, men ikke nødvendigvis mindre miljøbelastende end kunstige fibre.
For kunstige fibre kan fremstilles af genbrugsmaterialer, og det er f.eks. mindre miljøbelastende end almindelig bomuld.
Generelt har produktion af naturlige fibre et ret højt vandforbrug.
Så det er ikke helt enkelt, når man skal pege på de meste bæredygtige fibre.

De grønneste valg for miljøet er hamp samt kashmir- og alpakauld.
De nævnte fibre dyrkes efter bæredygtige principper, også selv om de ikke er (certificerede) økologiske.

De næstbedste valg er:

  • økologisk bomuld, især hvis den er certificeret.
  • genbrugsfibre, især Lyocell
  • økologisk uld
  • ubleget hør

Herefter længere nede på den grønne rangstige kommer konventionel uld og bambusviskose og bambusrayon.
Bambus dyrkes efter økologiske principper, men forarbejdes ofte med miljøbelastende kemikalier.

De mindst bæredygtige tekstilfibre er nye syntetiske fibre, f.eks. polyester, samt konventionel bomuld.

Bemærk, at der er forskel på cellulosefibre og syntetiske fibre.

Cellulosefibre er fibre, som er fremstillet at “træmasse”. Du kender måske bambus – som egentlig skal kaldes bambusrayon – og viskose. Begge er cellolosefibre, lige som Lyocell, som er fremstillet af eucalyptus!

I modsætning hertil står syntetiske fibre, som er fremstillet på basis af råolie og naturgas

Der er selvfølgelig en del nuancer, som det er kun vejledende.
Bl.a. har indfarvningen af tekstilerne en del at sige.

Jeg vil varmt anbefale dig at kigge nærmere på min e-guide Bæredygtigt tøj til kvinder.
Der får du nemlig alle genvejene til økologisk/bæredygtigt tøj.
Jeg deler en masse tips til, hvor du kan prioritere bedst i forhold til både sundhed og miljø, når du køber tøj.
Desuden uddyber jeg forståelsen af emnet og peger på de bedste økologiske certificeringer.

Hvis du er på udkig efter bæredygtigt tøj til børn, så tjek min shoppeguide Økologisk børnetøj.

Endelig vil jeg nævne, at det mest bæredygtige er at vælge genbrug, når du køber nyt.
Også her har jeg lavet en guide, nemlig Genbrugstøj.

Jeg håber, at det har gjort dig klogere på bæredygtige fibre til tøj og andre tekstiler.

Kærligst

Rose

Forestil dig …

  • at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
  • at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
  • at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
  • at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.

This Post Has 2 Comments
    1. @Maria – tak for din kommentar. Det optimale er GOTS-certificering eller tilsvarende økologisk certificeringer, så der tages højde for hele produktionsprocessen, også f.eks. indfarvning, fair vilkår for arbejderne m.m.
      Men bare at fibrene f.eks. er økologisk dyrkede er et godt skridt på vejen.
      Kærligst
      Rose

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top