skip to Main Content

Fredagsbrevkassen uge 40 – 2017: Er komælk sundt?

Er komælk sundt?

SPØRGSMÅL

Godt med nuancer og ren info af forskellig vis.
Hvad er det helt konkret der er i god mælk, vi har brug for?

Jeg er heller ikke til efterligningsprodukter – men kan se at mælk stresser mit system nu.

Da min søn var lille fik han kalk fra muslingeskaller, dengang et produkt som gav kalcium magnesium osv.
For det er jo ikke nødvendigvis mælk vi har brig for, men x og x og x, som vi tilsammen kan få til resultatet mælk.

Så hvad ved vi idag, det er vi har godt af?

S.

 

SVAR

Kære S.

Tak for dine spørgsmål om mælkeprodukter.

Min holdning til mælkeprodukter er nuanceret.

Til spørgsmålet “Er komælk sundt?” er mit svar: Komælk er godt for nogle og skidt for andre.

Mejeriprodukternes kvalitet har stor betydning, og i forhold til den slimdannende effekt, som nogle oplever. Det er især proteinrige mælkeprodukter som skyr og minimælk, som volder problemer.

Trives man med mælkeprodukter, er det et udmærket indslag i en varieret kost.

Trives man ikke med mælkeprodukter, kan de ernæringsmæssige behov sagtens dækkes alligevel.
Det gælder også for børn.

Komælk er ikke nødvendigvis hverken sundt eller usundt.
Kvaliteten, mængderne og individuelle faktorer er helt afgørende.

En ofte overset faktor i mælkedebatten er mælkens kvalitet. Mælk er nemlig langt fra bare mælk.

Den bedste mælk på markedet – ud over biodynamisk stalddørsmælk – er den spritnye Græsmælk fra Thise, som foreløbig kan købes i Irma.

Græsmælk er fra køer, som kun fodres med græs.
Det giver mælken et højt indhold af de sunde omega-3 fedtsyrer og en bedre ernæringsmæssig sammensætning.
Græsmælk er lige et hak mere optimal end mælk fra Jerseykøer, som har samme mindre allergene type mælkeprotein som mælk fra ged og får.

Fuldfede mælkeprodukter som f.eks. sødmælk, piskefløde og smør er renere, sundere og mere ubehandlede produkter end magre mælkeprodukter som f.eks. skummetmælk, skyr og mager ost.

Det har jeg skrevet en del om i dette blogindlæg.

 

Stærke knogler – sådan!

Der er mange myter om, hvordan man bygger stærke knogler.
En af de mest hardcore herhjemme er, at det kun kan ske ved at indtage en halv liter komælk dagligt.
Men det er ude af trit med realiteterne.
En gruppe forskere har gennempløjet de eksisterende undersøgelser om komælks indflydelse på stærke knogler.
Konklusion er klar: Der er ikke belæg for, at indtag af komælksprodukter giver stærkere knogler.

Man får derimod stærke knogler af:

  • Calcium
  • D-vitamin (sollys og kosttilskud)
  • K2-vitamin (grønne grøntsager og kosttilskud)
  • Lavt/ingen indtag af sukker
  • Magnesium
  • Sund livsstil
  • Vægtbærende motion, især i præpuberteten

Du kan læse meget mere i min e-guide Stærke knogler hele livet.

Mælkeprodukter er til gengæld en væsentlig kilde til danskernes indtag af jord og B2-vitamin, som kan være en problematisk mangelvare i en mælkefri diæt.
Du kan sikre dig og dit barn ved at få en god multivitamin.
Se mine anbefalinger i guiden Kosttilskud til hele familien.

I min bog Dit sunde barn – sådan! kommer jeg med udførlige anvisninger til, hvordan du kan dække dit barns ernæringsmæssige behov både med og uden mælkeprodukter.

Hvad med plantedrik?

Plantedrik som f.eks. soja- og rismælk m.fl. har rent ernæringsmæssigt en meget ringe værdi, der mest minder om juice, dog uden vitaminerne.
Det kan man forvisse sig om ved at studere næringsindholdet.
Der findes plantedrikke, der er beriget med calcium, men mængderne er små, og magnesium glimrer ved sit fravær.

Hjemmelavede nøddedrikke er langt mere næringsrige end færdigkøbt plantedrik.

Sojadrik i større mængder kan måske virke hormonforstyrrende. Hyppigt indtag af risdrik giver risiko for at få for meget uorganisk arsen fra ris (læs mere her). Dit barn skal først og fremmest drikke vand!

Visse typer plantedrik kan indgå i en varieret mælkefri kost som et praktisk og nemt indslag. Men det er ikke noget, som jeg vil anbefale i større mængder på daglig basis – det gælder i øvrigt også komælk. 😉

Den bedste mælk – rent ernæringsmæssigt – er modermælk. Den indeholder som noget helt unikt både gode mælkesyrebakterier, immunstimulerende stoffer og den helt rigtige type protein og fedt til menneskebørn.

Jeg håber, at dette har givet dig et nuanceret og grundigt blik på mælkeprodukter.

 

Kærligst

Rose

Forestil dig …

  • at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
  • at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
  • at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
  • at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.

This Post Has 2 Comments
  1. Rigtig spændende indslag.

    Du skriver, at visse typer plantedrik kan indgå i en varieret mælkefri kost, men hvilke?
    Vh Louise

    1. @Louise – tak for din kommentar. Bedst er hjemmelavet plantedrik af forskellige nødder, mandler, frø og kerner. Den skal ikke sies.
      Kokosmælk er også fint til variation, gerne hjemmelavet.
      Alternativt usødet færdigkøbt plantedrik. Ikke ris og soja, men f.eks. usødet mandeldrik.
      Kærligst
      R.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top