skip to Main Content

Fredagsbrevkassen uge 14 – 2017: Omega-3 til børn

Fredagsbrevkassen Uge 14 – 2017: Omega-3 Til Børn

Omega-3 til børn

SPØRGSMÅL

Hej.

Mine piger på 10 og 8 år er lige opstartet på fiskeolie der hedder Nordic Naturals Omega 3.

De har kvalme og dårlig mave om morgen, er det pudset eller kan man få dårlig mave af fiskeolie?

Mvh
Dilek

SVAR

Kære Dilek

Tak for dit spørgsmål om omega-3 til børn.

Du bruger den fiskeolie, som jeg anbefaler, nemlig Omega-3 fra Nordic Naturals.

Det lyder som en effekt, der er lige lovlig voldsom i forhold til, at fiskeolie skulle være eneste årsag. Det er i hvert fald ikke noget, som jeg før har hørt om. Særligt fordi begge børn reagerer ens.
Men vi kan selvfølgelig ikke udelukke det.

Hvis jeg var dig, ville jeg skære ned på både dosis og hyppighed.

Den dosis af Omega-3 fra Nordic Naturals, som jeg anbefaler til børn, er ½ tsk. eller 2 kapsler.
1 tsk. svarer til 5 ml. Det er en ret stor teske. For de fleste vil det være en lille spiseskefuld.
Du kan købe et sæt måleskeer eller en engangssprøjte på apoteket for at være sikker på, at du doserer korrekt.

Jeg ville derfor give f.eks. ¼ tsk. hver anden dag og se, hvordan effekten er. Derfra ville jeg langsomt trappe op i dosis og hyppighed.

For mange hjælper det at tage fiskeolien og andre kosttilskud midt i måltidet.

Nogle reagerer med kvalme og ubehag på A-vitamin og/eller B-vitaminer. Her må man prøve sig lidt frem.

Forbindelsesledningerne mellem hjernecellerne er omgivet af et fedtlag, som kaldes myelin. Det fedtlag bygges blandt andet af fedtsyren DHA, som findes i fiskeolie.
Mangel på essentielle fedtsyrer (omega-3) påvirker hjernens funktion negativt. Altså blandt andet koncentration, indlæring og humør.

Faktisk består 60% af hjernens tørvægt af fedt. Så fiskeolie er supervigtig for dit barns hjernefunktion og -udvikling! Både mættet fedt (smør osv.) og kolesterol er i øvrigt også nødvendige, for at hjernen fungerer, som den skal.

De essentielle fedtsyrer afhjælper også eksem, styrker immunforsvaret og kan lindre forskellige lidelser, for eksempel allergi og overfølsomhed. De er også nødvendige byggesten i øjets celler.

Så derfor ville jeg virkelig prioritere omega-3 til børn og altid vælge et produkt i højeste kvalitet.

Jeg anbefaler som udgangspunkt fiskeolie fra Nordic Naturals, som benytter en særlig (dyr!) metode til at tappe olien iltfrit og skånsomt, så den ikke bliver harsk – derfor den højere pris for produkterne.

Fiskeolien fremstilles ud fra bæredygtige principper og ligger lavt på indhold af dioxiner, tungmetaller, PCB’er og andre miljøgifte.

Indholdet af DHA og EPA er højt, og Nordic Naturals’ produkter har relativt god smag og giver ikke klamme fiskebøvser.

Levertran og fiskeolie af dårlig kvalitet tærer på kroppen, fordi det storforbruger antioxidanter. Så hellere tage de gode produkter hver anden dag, hvis budgettet virkelig er stramt.

Levertran må ikke lugte eller smage af fisk og slet ikke give makrelagtige opstød efter indtagelse. Den må heller ikke lugte harsk (som af gamle peanuts).

Jeg har aldrig økonomiske interesser i de produkter, jeg anbefaler.

Du kan læse meget mere om kost og kosttilskud til børn i min bog Dit sunde barn – sådan!

Jeg håber, at du har fået gode tips og nyttig viden om omega-3 til børn.

Kærligst

Rose

Forestil dig …

  • at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
  • at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
  • at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
  • at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top