Fredagsbrevkassen uge 8 – 2017: Modermælkserstatning
Modermælkserstatning
SPØRGSMÅL
Hej Rose
Er i tvivl om det er her du har åben brevkasse, men prøver her så kan du måske sende min mail til det rigtige sted, hvis det ikke er her.
Jeg har glædet mig til det blev fredag så jeg kunne skrive til dig, jeg bogen Baby 100% naturlig, er 1. gangs mor og kigger i den stort set hver dag, vil kalde den min barsels bibel, stor ros til bogen.
Jeg stoppede desværre med at amme for en lille måned siden, min søn og jeg har kæmpet og kæmpet i lidt over 3 måneder. Men det kunne desværre ikke lykkes for os, og når han nu ikke kunne få det bedste (mors mælk) blev det Pepticate som du anbefaler i bogen.
Som det er nu bruger vi ca. 2400,- om måneden på modermælkserstatning, jeg har heldigvis en meget forstående kæreste, men puha det er mange penge.
Min sundhedsplejerske er af “den gamle skole” og kan godt mærke på hende hun syntes det er fuldstændig skørt.
Min søn bliver 4 måneder i morgen, sidst hun var på besøg sagde hun at det ikke var nødvendigt at bruge det højt hydrolyseret efter de 4 måneder.
Jeg gætter på du ikke er enig i hendes udmelding, og det er jeg heller ikke selv. Men men men….
Er der andre alternativer på markedet som du vil anbefale nu hvor han runder de 4 måneder?
Hvad er din holdning til Arla baby and me?
Eller må vi bare bide det i os, og droppe forårs rejsen til sydens sol.
Glæder mig meget til at høre fra dig
Mvh.
Sophie
SVAR
Kære Sophie
Tak for dit spørsgmål om modermælkserstatning.
Og hjertelig tak for de fine ord om min bog BABY, hvor er det skønt at høre!
Jeg har selv haft udfordringer med amning, og begge mine børn har fået modermælkserstatning, mens brystet var mest til hygge, sut og trøst.
I de højt hydrolyserede modermælkserstatninger er proteinerne fra komælk spaltet, så der er ingen allergirisiko. De er desuden blidere ved babys umodne tarmsystem end almindelig modermælkserstatning.
Det er især den sidste pointe, som sundhedsmyndighederne ikke rigtig har blik for.
Den kræver et langtidsperspektiv, da man langt fra altid kan se effekten med det samme.
Ernæringslære fylder i øvrigt forbavsende lidt på sundhedsplejerskenes studie.
Nogle babyer reagerer dog hurtigt på almindelig modermælkserstatning med symptomer som forstoppelse, ondt i maven, udslæt og øreproblemer.
I den forbindelse har det ingen betydning, om modermælkserstatningen er økologisk eller ej.
Jeg valgte selv at give mine børn højt hydrolyseret modermælkserstatning de første 6 måneder, og det er min anbefaling.
Herefter begyndte jeg langsomt at introducere økologisk modermælkserstatning baseret på gedemælk, for at ende ud med at give de to typer 50-50.
Det valgte jeg især fordi de højt hydrolyserede modermælkserstatninger er meget processerede og ikke økologiske.
Til sidst; lidt opklaring omkring min brevkasse:
Jeg har aldrig haft ”åben brevkasse” forstået på den måde, at man kan skrive til mig hver fredag og få svar med det samme.
Alle er hjertelig velkomne til at skrive til min brevkasse når som helst. Jeg svarer på ét spørgsmål hver uge. Spørgsmålene besvares i den rækkefølge, de indkommer.
Da brevkassen er meget populær, er der ofte ventetid.
Hvis du ønsker svar inden for 1-2 hverdage, kan du blive medlem af Grøn Stue.
Som medlem har du ubegrænset adgang til personlig rådgivning i brevkasserne i medlemsforum hos mig og andre eksperter.
Du kan læse mere om alle dine medlemsfordele her.
Du er hjertelig velkommen.
Kærligst
Rose
Forestil dig …
- at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
- at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
- at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
- at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage
Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.
Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.
Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.