skip to Main Content

Fredagsbrevkassen uge 37 – 2016: flåtbid

Flåtbid

SPØRGSMÅL

Hej Rose

Glæder mig til at få lavet nogle af opskrifterne fra e-bogen Sund familie med superfood til immunforsvaret.

Hvilken probiotika kan du anbefale, hvis man er blevet bidt af en flåt?

Måske en probiotika der kan anvendes mod infektioner generelt!

mvh

Alex

 

SVAR

Kære Alex

Tak for dit spørgsmål om probiotika specifikt til flåtbid og til infektioner/inflammation generelt.

Jeg er desværre ikke bekendt med probiotika, som er specifikt målrettet i forhold til flåtbid eller insektbid.

Det var ellers et godt spørgsmål.
Der findes jo i dag mange typer probiotika i handlen, som er velegnet til specifikke symptomer og livsomstændigheder, f.eks. under antibiotikabehandling, brystbetændelse, candida, diarré, eksem, forstoppelse, graviditet, kolik, mavesår, psoriasis, stress, svamp, vægtproblemer etc.

Ved flåtbid er det vigtigt at fjerne flåten så hurtigt som muligt med en flåtfjerner. Tjek hele kroppen dagligt, f.eks. inden sengetid. Flåter gemmer sig gerne i armhulerne, skridtet, knæhaserne og andre lune fugtige steder.

Smør gerne stikket med Biron, manukahonning, fast dansk honning eller Traumeelsalve. Det kan også anvendes til andre typer insektbid.

Flåter kan bære en bakterie, som kan give borrelia, eller de kan i sjældne tilfælde gemme på det farlige virus TBE. Det er derfor vigtigt at fjerne flåten korrekt, dvs. undgå at klemme på flåtens krop, da den så kan tømme sin mave, hvori borreliabakterierne findes. Lad være med at bruge div. husråd om flåtfjernelse.

Jeg vil anbefale dig at læse om forholdsreglerne hos netdoktor.dk.

Søg straks læge, hvis der opstår en ”rød ring” i huden omkring stikket, eller ved tvivl.

I forhold til infektioner og inflammation overordnet set vil jeg anbefale de generelle typer probiotika, som jeg nævner i e-bogen Sund familie med superfood til immunforsvaret.
Disse typer styrker immunforsvaret generelt.
Som du kan se i guiden, er der mange typer, afhængig af alder og evt. særlige behov.

Til voksne uden særlige behov kunne det f.eks. være Bio-Kult, som har 14 bakteriestammer og 2 milliarder bakterier pr. dosis.
En anden mulighed er Udo’s Choice High Bifido, som har 8 stammer men til gengæld svimlende 102 milliarder bakterier pr. dosis.

I Sund famillie med superfood til immunforsvaret kan du læse here om, hvilken dosis, du bør tage, hvor ofte og hvordan.

Probiotika har positive effekter på overvældende mange mekanismer i kroppen! Det er langt fra kun immunforsvaret, som har gavn af probiotika.

Generelt er det en rigtig god idé at veksle mellem forskellige typer gode kosttilskud, da de har hver deres særlige indhold, fordele og ulemper. Det gælder også probiotika, hvor det kun er en fordel at få så mange forskellige slags gode bakterier indenbords som muligt. Dernæst skal man kigge på hvor mange milliarder bakterier, der er pr. kapsel – jo flere, jo bedre.

Du kan også gøre meget for at styrke immunforsvaret via sund kost og livsstil.

Rå grøntsager, syrnede mælkeprodukter, mælkesyregærede grøntsager, langtidshævet brød, iblødsat grød og korn samt fermenterede sojaprodukter som tamari (japansk sojasovs) og miso (sojapasta) er guf for de gode tarmbakterier.

Ved inflammation ville jeg også overveje at supplere med højdosis syreneutral C-vitamin i pulverform. Dette kan købes i udlandet.

Jeg håber, at mit svar har givet dig nyttig viden om, hvordan du håndterer flåt- og insektbid og styrker immunforsvaret på forskellig vis.

Kærligst

Rose

 

Forestil dig …

  • at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
  • at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
  • at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
  • at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top