skip to Main Content

Fredagsbrevkassen uge 7 – 2017: BioGaia

BioGaia

SPØRGSMÅL

Hej du ved en masse om biogaia probiotika til spædbørn kan jeg Google mig frem til og fraråder lactocare, men hvad med biogaia fra semper er den bedre eller hvad vil du anbefale?
Jeg har født ved kejsersnit så det anbefales at give baby.

Kh Sanne

 

SVAR

Kære Sanne

Tak for dit spørgsmål om probiotika til baby, der er født ved kejsersnit.

Ved en vaginal fødsel får en baby sit første – gode – skud bakterier fra fødselskanalen, især hvis mor også har en god tarmflora.

Kejsersnitter derimod kan måske have svært ved at nulstille immunforsvarets bundlinje, fordi de i bogstavligste forstand er en blank åben flade for ny bakterievækst fra hospital og personale.

Ja, jeg anbefaler BioGaia Dråber Semper til nyfødte kejsersnitter og til børn, som får flaske.

BioGaia indeholder én type bakterier, målrettet til babyer.

Dosis af BioGaia er 5 dråber dagligt. Det kan gives fra 2-ugers alderen.
Start langsomt op med 1 dråber dagligt, og øg gradvist dosis.

Probiotika kan nemlig godt give luft i maven i starten. Det er harmløst omend generende, og går over efter nogen tid.

Når flasken er tom, kan du med fordel skifte til et andet småbørnsvenligt produkt, som indeholder flere af de gode bakterietyper.
Her er NDS Probiotic Panda eller Udo’s Choice Super Infant de bedste valg.

Det er rigtigt, at jeg ikke anbefaler Lactocare.
Det har jeg skrevet om i dette blogindlæg.

Som ammende mor kan du med fordel også selv tage udvalgte typer probiotika.

Du kan læse alt om kosttilskud, kost og udstyr til dit lille barn i min bestseller BABY – 100% naturlig uden tilsætning.

Da jeg skrev bogen i 2010, var en del af bogens anbefalinger ukendte og rimelig kontroversielle. Det gælder bl.a. mine anbefalinger om probiotika til babyer. Så det er en stor glæde for mig, at anbefalingen nu er blevet mere eller mindre mainstream, og derved hjælper så mange børn til et stærkere immunforsvar og bedre trivsel.

Hvis man skal føde ved planlagt kejsersnit, kan man med stor fordel forberede en podning af din helt nyfødte kejsersnitte.

Jeg fortæller præcist hvordan i e-guiden Sund familie med superfood til immunforsvaret.

Dette er endnu ret ukendt, men mon ikke det med tiden går som med anbefalingen om probiotika til babyer …

Kærligst

Rose

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top