skip to Main Content

Fredagsbrevkassen uge 16 – 2016: opbevaring af legetøj

Opbevaring af legetøj

SPØRGSMÅL

Kæreste Rose

Siden dit indlæg om støv og legetøj har jeg ledt og ledt efter en kasse med låg i ubehandlet træ.

Men siden er jeg blevet nervøs over, om lillebror, som vi venter engang i marts, vil kunne få fingrene i klemme i en sådan kasse.

Jeg vil gerne have naturmaterialer, så min næste tanke var pileflet. Er det behandlet på noget skidt vis?

Og fornemmer du, det vil være tæt nok til at holde støvet ude?

Jeg vedhæfter et billede af en kandidat og håber, du har tid til at svare mig.

Mange kærlige tanker fra
Mia
– en gedigen Rose-fan

 

SVAR

Kære Mia

Tak for dit spørgsmål om opbevaring af legetøj.

Det vigtigste for at skabe en hverdag uden problemkemi er at bekæmpe støvet! Det gælder også på børneværelset. Legetøj har det med at flyde rundt og samle støv.

Selvom du har købt politisk korrekt legetøj, hjælper det ikke meget, hvis legetøjet altid ligger og samler støv og aldrig bliver rengjort. For støv suger giftstoffer fra indeklimaet til sig. Vask derfor alt stoflegetøj, sovedyr, kludetæpper og lign. mindst én gang om måneden og helst ved 60 grader.

Tekstiler opsamler støv og er desuden en heftig bakteriekoloni. Indtørret afføring fra husstøvmider, som kan fremkalde allergi, findes til overflod i tekstillegetøj.

Derfor er det, som du selv er inde på, klogt at opbevare legetøjet i lukkede kurve, kasser eller skuffer.

Det er ikke mit indtryk, at pileflet generelt er problematisk. Men jeg kan selvfølgelig ikke garentere noget ifht. til specifikke produkt fra Carlshøj Curiosa, som du har sendt mig et billede af.

Jeg vil mene, at en tætflettet pilekurv med låg er tilstrækkeligt til at holde støvet ude af legetøjet. De børnevenlige kurvehuse i raffiabast fra Rice er også et godt bud.

En budgetvenlig løsning er f.eks. Legos kasser i hård plast eller lignende, evt. med hjul, fra Ikea, Jysk eller Silvan. De kan også købes brugt. Ikeas papæsker med låg er også okay.

Du nævner trækasser i massivt træ (ikke krydsfinér) med låg, f.eks. set hos gaverogbrugskunst.dk. Det er i princippet også et godt valg.

Endnu et bud er de kulørte Omniutil plastikspande med låg. De kan stables og også bruges som små borde.

Som altid får jeg ingen procenter eller noget for at linke, kun grøn karma.

Jeg håber, at dette har givet dig afklaring omkring god opbevaring af legetøj derhjemme.

Kærligst

Rose

 

PS
Hvis du vil have alle mine tips om sunde produkter med god kemi, nærende mad og kosttilskud til børn, vil jeg varmt anbefale dig min håndbog Dit sunde barn – sådan!

Forestil dig …

  • at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
  • at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
  • at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
  • at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.

This Post Has 2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top