skip to Main Content

Fredagsbrevkassen uge 41 – 2016: Fiskeolie til vegetar

Fredagsbrevkassen Uge 41 – 2016: Fiskeolie Til Vegetar

Fiskeolie til vegetar

Dette indlæg er senest opdateret februar 2024.

SPØRGSMÅL

Hej Rose

Jeg vil høre, om du kender til produktet “DFI – Serien Den Grønne Serie, Omega-3 vegetabilsk algeolie”, og om du har nogen holdning til/viden om, hvorvidt det er godt?

Jeg spørger, fordi produktet nogle steder anbefales til veganere. Og fordi jeg selv grundet en kronisk tarmlidelse er blevet frarådet fiskeolie.

Jeg tænker derfor, at spørgsmålet kunne være relevant for flere, der gerne vil have Omega-3-tilskud, men som af forskellige årsager må vælge fiskeolien fra.

Bedste hilsener fra

Rikke

 

SVAR

Kære Rikke

Tak for dit spørgsmål om fiskeolie til vegetar.

Som udgangspunkt vil jeg anbefale fiskeolier eller levertran i højeste kvalitet. Her anbefaler jeg mærket Nordic Naturals.

Normalt er problemet med algeolier, at processen omkring at udvinde olien fra algerne er meget syntetisk; der bruges bl.a. hexan. Desuden er produkterne desværre ofte harske, dvs. de gør mere skade end gavn.

Nogle babyer får fordøjelsesproblemer af algeolier i modermælkserstatning.

Der findes også hørfrøolie med vegetarisk DHA fra alger. Men mængderne af fedtsyrerne DHA og EPA er ret små, sammenlignet med fiskeolie, og kvaliteten er ikke lige så god.

Algeolie

Hvis du meget gerne vil undgå fiskeolie, f.eks. hvis du er vegetar eller har særlige udfordringer, så anbefaler jeg enten Nordic Naturals algeolie ”Algae Omega” eller det produkt, du nævner, nemlig “Vegetabilsk Omega-3” fra DFI.
Både Nordic Naturals og DFI har meget høje standarder for deres produktionsmetoder og nævner specifikt, at der ikke bruges hexan, og at deres produkt er GMO-frit.
Hvordan algeolien så udvindes, står hen i det uvisse …

De to nævnte algeolier er en plan B, hvis man ikke vil vælge ”rigtig” fiskeolie Omega-3 fra Nordic Naturals.

Der vil sandsynligvis ikke være færre miljøgifte m.m. i algeolien sammenlignet med fiskeolie.

Sammenligning af indhold

Lad os kigge lidt nærmere på de enkelte produkter, for at se, hvad de reelt indeholder af EPA og DHA, som er de afgørende stoffer.
Både de samlede mængder af EPA + DHA og ratioen EPA/DHA er interessant.

“Vegetabilsk Omega-3” fra DFI

Indhold pr. daglig dosis 2 kapsler:
EPA 125 mg
DHA 250 mg
Omega 3 i alt 834 mg

“Algae Omega” fra Nordic Naturals
Indhold pr. daglig dosis 2 kapsler:
EPA 195 mg
DHA 390 mg
Andre Omega 3 fedtsyrer 130 mg
Omega 3 i alt 715 mg

“Arctic Cod Liver Oil” fra Nordic Naturals
Indhold pr. anbefalet daglig dosis af 1 tsk. (5 ml.):
EPA 380 mg
DHA 510 mg
Andre omega 3 fedtsyrer: 210 mg
Omega 3 i alt: 1100 mg

“Omega-3” fra Nordic Naturals
Indhold pr. dagsdosis 2 kapsler:
EPA 330 mg
DHA 220 mg
Andre omega-3 fedtsyrer 140 mg
Omega-3 ialt 690 mg

 

Hvad angår de samlede indhold af EPA og DHA, så er det noget lavere i “Vegetabilsk Omega-3” fra DFI end i “Algae Omega” fra Nordic Naturals.

Til gengæld er DFI en del billigere pr. kapsel, så DFI ender alligevel med at være det mest økonomiske valg, målt på samlet indhold af EPA og DHA.

Hvis du vælger “Vegetabilsk Omega-3” fra DFI, vil jeg vil anbefale dig at tage 3 stk. dagligt.
Det vil koste 6,51 kr. dagligt ud fra vejl. udsalgspris.
Det giver et indhold af EPA + DHA, som svarer til 2 kapsler af “Algae Omega” fra Nordic Naturals (som koster 10 kr. dagligt ud fra vejl. udsalgspris).
Se derfor bort fra den anbefalede daglige dosis på pakken.

EPA-DHA ratio

Det er imidlertid også relevant at kigge på mængden af EPA i forhold til DHA, også når det gælder fiskeolie til vegetar.

Et højt indhold af EPA ifht. DHA er særligt vigtigt i forbindelse med bl.a. efterfødselsreaktioner, depression, børn med forstyrrelser inden for autismespektrummet m.m.

Rationen EPA/DHA er nogenlunde ens i “Vegetabilsk Omega-3” fra DFI og i “Algae Omega” fra Nordic Naturals.

Men bemærk, at indholdet af EPA og rationen EPA/DHA er meget højere i både “Arctic Cod Liver Oil” fra Nordic Naturals og i “Omega-3” fra Nordic Naturals, hvor indholdet af EPA faktisk er højere end indholdet af DHA.

Hvis du har særlige behov jf. de før nævnte, vil jeg derfor klart anbefale “rigtig” fiskeolie eller levertran.

Omega-3 fra Nordic Naturals koster til sammenligning 6,65 kr. pr. dagsdosis ud fra vejl. udsalgspris (2 kapsler).

“Arctic Cod Liver Oil” fra Nordic Naturals (flydende) kommer helt ned på 2,78 kr. ud fra vejl. udsalgspris for en tilsvarende dagsdosis EPA + DHA (svarer til 3 ml).
Det er således en markant billigere løsning end algeolierne.

Jeg håber, at dette har gjort dig klogere på emnet fiskeolie til vegetar.

Kærligst

Rose

Forestil dig …

  • at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
  • at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
  • at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
  • at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.

This Post Has 13 Comments
  1. Hvis indholde af dha og epa er højere i levertran hvorfor anbefaler du så omega 3 og ikke levertran til ammende og større børn ? Er det pga rationen mellem de to som du beskriver?
    Mvh
    Helle

    1. @Helle, tak for dit spørgsmål. Det skyldes, at levertran indeholder A-vitamin. Det gør fiskeolie ikke. Multivitamin, som jeg anbefaler til alle +1 år, indeholder også A-vitamin. A-vitamin kan overdoseres. Derfor er det klogt at kombinere multivitamin med fiskeolie istf. levertran.
      Kærligst
      Rose

  2. Hej Rose.
    Tak for dit svar.

    Jeg ser, at du foretrækker den “rigtige” fiskeolie. Det gør jeg egentlig også, og jeg har tidligere i mit liv spist fiskeolie i mange år, men er nu grundet min sygdom blevet frarådet det. Derfor ville jeg se, om der var et alternativ til at få sit daglige Omega3-behov dækket.

    Hvis jeg nu vælger en vegetabilsk olie af de to omtalte, som du skriver ikke bruger Hexan til udvindelse – hvad er så årsagen tl, at du alligevel foretrækker den “rigtige” fiskeolie? Er det netop det indbyrdes EPA/DHA-forhold, eller er der andre grunde?

    Jeg har selv undret mig over det nærmest “omvendte” indbyrdes forhold imellem EPA og DHA i Algeolierne frem for fiskeolierne. Og da jeg spurgte den kvinde, der solgte DFIs Vegetabilske Omega-3, lovede hun at undersøge det for mig ved at ringe til producenten. Men svaret, jeg fik, kunne jeg ikke rigtig finde mening i. Det handlede om muligheden for at skrive, at det også bidrog til at vedligeholde normalt syn. Men jeg kan ikke se, hvad det har med det indbyrdes omvendte forhold mellem EPA og DHA at gøre, når de samtidig skriver, at det specifikt er DHAen der bidrager til dette? Jeg har nu skrevet til dem selv for at forhøre mig.

    Er du interesseret i, at jeg melder tilbage med deres svar, når det (forhåbentlig) kommer?

    Tak for dit svar.
    Mange hilsener fra
    Rikke.

    1. @Rikke, tak for dine opfølgende spørgsmål. Udvindingsprocessen af Omega-3 fra NN er mere “gennemsigtig” end udvindingsprocessen af algeolier. Og ja, rationen EPA/DHA er bedre.
      Og ja, du må gerne skrive en opfølgning, tak.
      Kærligst
      Rose

      1. Tak for hurtigt svar, Rose.
        Jeg skriver tilbage i denne tråd, så snart jeg hører fra Dansk Pharmaceutisk Institut.
        Bedste hilsener fra
        Rikke.

  3. Hej Rose.
    Jeg har nu kommunikeret en del med Nordic Naturals og er blevet en del klogere på Omega-3-produkterne.

    Hvad angår rationen, så skyldes den store forskel på Alge-Omegaen og Omega-3-en fra fisk jo ganske enkelt, at rationen i den enkelte slags olie afhænger af arten af Omega-3-kilden; algerne producerer naturligt næsten dobbelt så meget DHA som EPA. Hvorfor vides ikke.

    Hvad angår udvindelsesmetoden så fornemmede jeg, at den pågældende medarbejder, jeg har kommunikerede med, stillede sig lidt spørgende ift hvorvidt Alge Omegaens udvindelsesmetode var mindre transparent.
    Hos Nordic Naturals bruger de ikke, som du også skrev, hexan, men de benytter i stedet food grade enzymer, hvor de ved fiske-Omega-olier damper og presser.

    På spørgsmålet om, hvad der er bedst: Alge Omega eller Omega-3, skriver medarbejderen tilbage, at “The absorption rate is the same and the nutrients act the same in the body regardless of the source ” og at “There is very little nutritional difference between the omegas from Algae and from fish.”
    Så det handler mest om hvorvidt man er vegetar/veganer, pris og om den mængde Omega-3, man ønsker at indtage.

    Jeg håber, det var opklarende også for dig!

    Bedste hilsener fra
    Rikke.

    1. @Rikke – tak for din uddybende kommentar. Det er altid interessant at høre producentens egen udlægning, omend det skal tages med et vist forbehold, de er trods alt ikke helt uvildige …
      Det kunne være spændende at få flere detaljer omkring udvindingsprocessen.
      Kærligst
      Rose

  4. Kære Rose (og Rikke)
    Tak for at dele den meget relevante viden. Det er et område, jeg synes, det er svært at blive helt klog på.

    Jeg tager pt algeolie – dels fordi jeg desværre har det svært med at få fiskeolien ned – jeg kan langt bedre lide de vegetabilske olier, men det kan jeg selvfølgelig overvinde – dels fordi jeg (lige som jeg skulle ind og købe fiskeolie) læste i bogen ‘Den medicinske seer’, at kviksølvet i fiskeolie er ekstremt optageligt i kroppen uanset at niveauet er meget lavt og inden for grænseværdierne. DFI overbeviste mig efter længere korrespondance om, at man får det samme ud af algeolien som af fiskeolien. Men det lyder ikke som det rigtige valg?

    Rose, kender du dette produkt, og er det mon bedre end NN?: http://biz.eqology.com/da/eq-pure-arctic-oil/

    Og vurderer du, at det er sundt at spise torskelever på dåse? Det elsker både jeg og mine børn (og de er svære at få olie i – kender du evt. en børnevenlig fiskeolie, har ikke så meget tiltro til vingummierne).

    På forhånd tak

    Venlig hilsen

    Gro

    1. @Gro, tak for din kommentar og dine mange spørgsmål.
      Jeg anbefaler ikke Eqologys produkter – deres levertran er i øvrigt baseret på Møllers Tran blandet med olivenolie og D-vitamin med et meget dyrt slutprodukt som resultat.
      Jeg anbefaler Omega-3 (eller Arctic-D Cod Liver Oil) fra Nordic Naturals som det primære valg, også til børn.
      Jeg anbefaler ikke produkter på dåse af den type, som du nævner.
      Hvis du har yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at benytte mine forskellige rådgivningsmuligheder, som du kan læse om her:
      https://rosemaimonide.com/11-ny/
      Kærligst
      Rose

  5. Hej Rose,

    Jeg kan se du skriver at du ikke anbefaler Eqologys produkter. Gælder det stadig? Har du undersøgt deres algeolie. Jeg er fx interesseret i at vide om de bruger hexan/om olien er harsk, og om den vil være et ok produkt at bruge til mig og mine børn, eller om jeg “bare” skal gå med Nordic naturals (hvis du da stadig anbefaler den her 4 år efter).

    Vh Lærke

    1. @Lærke – jeg ville gå med anbefalingerne i dette blogindlæg. Jeg får jævnligt uafhængige laboratorieanalyser på Nordic Naturals.
      Jeg har ikke fået uafhængige laboratorieanalyser fra Eqology og kan derfor ikke vurdere og følgelig heller ikke anbefale deres produkter.
      Kærligst
      Rose

      1. Tak for svaret. Jeg købte faktisk vegetabilsk omega3 fra DFI, fordi det stod anbefalet her og jeg fandt det på mega tilbud. Er det stadig noget du anbefaler? Og hvad med til børn og baby (hvor jeg klemmer olien ud på ske?)
        Jeg har baby-bogen og jeg ved godt du anbefaler levertran. Vi er veganere og jeg prøver at gøre det så godt som jeg kan vegansk. (Til en grænse, hvor sundhed er først, og jeg tolker lidt at det er miljøet og økomomi der har bedre af levertran ifht algeolie, men at DHA og epa er lige godt fra begge ?!)

        1. @Lærke – tak for din kommentar. Ja, mine anbefalingerne gælder stadig.

          For yderligere personlig rådgivning henviser jeg til mit onlineunivers Grøn Stue, hvor du som medlem har ubegrænset adgang til personlig rådgivning fra mig og mit ekspertteam på medlemssiderne. Dette og meget mere for under 5 kroner om dagen.
          Du er hjertelig velkommen.
          https://rosemaimonide.com/groen-stue/

          Tak for forståelsen for, at jeg ikke har ressourcer til at yde kontinuerlige personlig rådgivning i kommentarsporet her på bloggen.

          Kærligst
          Rose

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top