skip to Main Content

Fredagsbrevkassen uge 35 – 2016: sund mysli

Fredagsbrevkassen Uge 35 – 2016: Sund Mysli

Sund mysli

SPØRGSMÅL

Hejsa!

Ved et nytårsarrangement i Vegetarforeningen for nogle år tilbage, hørte jeg om et erstatningsprodukt for quinua anvendt i müsli!

Da jeg nu ønsker selv at fremstille min müsli og ikke ønsker at bruge en kornsort, der skal fragtes det meste af kloden rundt, vil jeg høre om du/I ved hvad der kan anvendes i stedet!

Quinua’en tilberedes ikke, men bruges direkte ‘fra posen’!

På forhånd tak!

Bedste hilsner

Søren

 

SVAR

Kære Søren

Tak for dit spørgsmål angående kornsorter til sund mysli.

Du nævner, at du har hørt om et erstatningsprodukt for quinoa anvendt i mysli.

Populært sagt er quinoa et super næringsrigt glutenfrit korn (selv om det egentlig tilhører gåsefodsfamilien). Det har et højt proteinindhold og en perfekt aminosyrebalance. Quinoa dyrkes primært i Sydamerika.

Jeg deler en masse tips til at få succes med quinoa i dette blogindlæg.
Jeg har summet på, hvad ”erstatningsproduktet” mon kan være. Måske har det været amarant, som også har højt proteinindhold. Men det dyrkes heller ikke i Norden. Man kan købe mysli med poppet amarant eller amarant-”cornflakes”.

Mange spiser havregryn eller mysli i den tro, at det er topsund morgenmad. 
Men så enkelt er det desværre ikke.

Rå havregryn eller havregryn, som ikke har stået i blød med andre særligt udvalgte kornsorter, stjæler mineraler fra kroppen. Det gælder også rå mysli, som ofte indeholder havregryn.

Denne type morgenmad giver umiddelbar mæthed, men op ad formiddagen rustcher blodsukkeret alarmerende ned, hvis ikke der er taget højde for det i sammensætningen af morgenmaden. Og det behøver altså ikke at være besværligt eller tidskrævende.

Mysli eller havregryn med mælk er ikke en fuldgyldig morgenmad. Det gælder også for såkaldt “sund mysli” og mysliblandinger. Det mætter, ja, men mætheden er ikke langtidsholdbar. Der mangler noget sundt fedt og noget frugt/grønt/bær. Mange vil også have gavn af mere protein.

Problemet med havregryn og mange typer mysli er, at de (som flere andre fødevarer) indeholder fytin, som hæmmer optagelsen af de sunde mineraler i måltidet.

Heldigvis kan fytin nedbrydes, hvis havren kommer i godt selskab med rug, hvede eller byg. Disse kornsorter indeholder nemlig fytase, som nedbryder fytin. Smart. Derfor er det virkelig værd at overveje at tilsætte lidt rug, fuldkornshvede eller byg til havregrøden. Det kan være i form af flager, knækkede kerner, gryn eller sågar mel (f.eks. rugmel). Det kan man også gøre til myslien, og desuden iblødsætte den aftenen før.

Jeg vil anbefale, at du favoriserer byg, en god nordisk kornsort. Bygflager smager rigtig godt, og samtidig kommer der lidt variationen i menuen. De fleste får jo rug fra rugbrød og da mange har problemer med hvede – og i forvejen får de fra pasta, brød m.m., så bliver byg en vinder her. Alternativt kan du tilsætte citronsaft ved iblødsætningen

Næste trin handler om iblødsætning. Rå korn indeholder enzymhæmmere. Når kornet sættes i blød, “vækkes” frøet og tror, at du skal det spire. Dermed undertrykkes enzymhæmmerne og i stedet starter en opblomstring af enzymer. Dem vil vi gerne have. Det er samme proces, når brød langtidshæves.

Derfor: undgå helst at spise rå havregryn og andre rå flager/gryn. Sæt dem i blød! Man kan godt spise iblødsat mysli, hvis man lige vænner sig til, at den ikke er crispy. Luksusversionen er at iblødsætte myslien med (fortyndet) æblemost. Til gengæld kan du toppe myslien med frisk, sprød frugt og f.eks. rå kokosflager.
Så får man sig alligevel en sund mysli.

Hvis du vil have mere inspiration til en nærende morgenmad, kan jeg anbefale min e-guide Morgenmad – sund og nem.

Jeg respekterer selvfølgelig din smag omkring ikke at spise fødevarer, der er fragtet langvejs fra til Danmark. Jeg vil dog lige nævne, at i forhold til bæredygtighed, miljø og CO2-belastning er det langt fra altid antallet af kilometer, som er afgørende. Dyrknings- og transportformen har oftest størst betydning. Så en tomat, der er dyrket i Danmark i et drivhus, som er opvarmet med fossile brændstoffer, kan have større klimaaftryk end en soldyrket tomat, der er dyrket i Spanien og fragtet hertil med lastbil.

Generelt har fødevarer, der fragtes med skib, et ret lavt klimaaftryk, modsat dem, der transporteres med fly.
Korn har generelt lav klimabelastning.
Som tommelfingerregel kan man sige, at transporten udgør den halve klimabelastning.

Jeg håber, at dette har gjort dig klogere på emnet ”sund mysli”.
God appetit!

Kærligst

Rose

 

This Post Has 11 Comments
  1. Hej Rose

    Vi giver vores snart 3-årige Krudtuglegrød fra Aurion hver morgen. Vil det sige, at vi også skal sætte det i blød natten over pga fytin? Det indeholder nemlig havre, men ikke de tre kornsorter, som du nævner.

  2. Du nævner jo ikke (havre)grød! Er kogning til grød lige så godt som iblødsætning?

    1. @Marie, tak for din kommentar. Jeg anbefaler, at gryn, flager, mel etc. iblødsættes. Det gælder, uanset om du skal lave grød, brød eller spise flagerne uden opvarmning. Kogning i sig selv kan ikke erstatte iblødsætning.
      Kærligst
      Rose

  3. Hejsa!
    Jeg kan ikke tåle gluten og køber derfor glutenfri havregryn, som jeg sætter i blød i ca 12 timer i vand på køkkenbordet. Det gør jeg for at nedbryde fytin. Men jeg tilsætter jo ikke byg eller rug pga gluten. Er det jeg gør tilstrækkeligt?
    Med venlig hilsen Anna!

  4. Jeg mener: skal jeg tilsætte citronsaft og hvis ja hvor meget?
    Jeg synes det smager bedst uden citronsaft.

  5. Undskyld det rodede indlæg… men jeg har et sidste spørgsmål 🙂
    Må jeg sætte salt i havregrynene ved iblødsætning, eller ødelægger det noget?
    Rigtig god dag!

    1. @Anna – tak for dine spørgsmål. Jeg tager dem op i fredagsbrevkassen her på bloggen om et par uger. Så får du et fyldigt svar, og andre kan også få glæde af det. Stay tuned.
      Kærligst
      Rose

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Back To Top