skip to Main Content

Fredagsbrevkassen uge 17- 2016: Probiotika til børn

Fredagsbrevkassen Uge 17- 2016: Probiotika Til Børn

Probiotika til børn

SPØRGSMÅL

Kære Rose

Jeg vil gerne give min søn på 3 år probiatikatilskud. Kan du anbefale et mærke?

Mvh Le

SVAR

 

Kære Le

Tak for dit enkle spørgsmål om probiotika til børn.

Probiotika er mikroorganismer, som kan indtages enten via fermenterede fødevarer eller i frysetørret form som kostilskud.

Kosttilskud med probiotiske bakterier er en kunstig hjælp til en skidtmads tarmflora, ofte hærget af antibiotika (der har ryddet de fleste af de gode bakteriekolonierne dernede) samt af medicin, sukker, junkfood, miljøgifte og stress. Tarmfloraen formår simpelthen ikke at holde kroppen og fordøjelsen sund og velfungerende mere.

Sammensætningen af bakterier i tarmene har stor betydning for bevarelse af et sundt immunsystem og immunforsvar. Hvis balancen og sammensætningen ikke er i orden, vil din tarm blive overbefolket af dårlige bakterier. Det kan gøre immunforsvaret slapt og gøre det sværere at optage alt det sunde fra maden.

Et rigtig godt bidrag til – eller erstatning for – probiotikatilskud er fermenterede grøntsager (sauerkraut, kimchi og den slags) eller syrnede mælkeprodukter som kefir og yoghurt. 

Også prebiotika – det, som tarmbakterier elsker at spise – er godt. Porrer, løg, hvidløg, jordskokker og andre fiberrige grøntsager indeholder meget prebiotika.

Til din søn kan du kan f.eks. vælge Udo’s Choice Super Infant (til børn 2 mdr. – 5 år) eller NDS Probiotic Classic 10.

Du kan give han 1 stk. Udo’s Choice Super Infant dagligt. Dette er angivet specifikt til din søn ifht. hans alder.
Vælger du NDS Probiotic Classic 10, kan du give ham 1 tsk. hver anden dag.
Start gerne langsomt op, så maven kan vænne sig til de nye bakterier.

Det er mest optimalt at opløse og udbløde de fleste former for probiotika i vand i 5-15 min. Det gælder også indholdet af kapsler, og også selvom der evt. står noget andet på pakken. Probiotika indtages bedst på tom mave, dvs. inden sengetid eller mellem måltider. Ny forskning tyder nemlig på, at probiotika kan ødelægges af mavesyre. Dette er dog omdiskuteret, og afhænger af typen. Da forskning i virkning, indtag, opbevaring mv. er meget ny, kan disse anbefalinger muligvis ændres med tiden.

Generelt er det en rigtig god idé at veksle mellem forskellige udvalgte typer probiotika, hvor det kun er en fordel at få så mange forskellige slags gode bakterier indenbords som muligt.

Du nævner ikke, om din søn har særlige udfordringer, så det går jeg ud fra, at han ikke har.

Hvis man lider af f.eks. diarré, eksem eller er/har været under antibiotikabehandling, så findes der i dag produkter på markedet med specifikke bakteriestammer, der er særligt egnet hver enkelt udfordring.

Det og meget mere guider jeg til i e-bogen Sund familie med superfood til immunforsvaret, som er skrevet af Maja Kirkegaard.

I e-bogen finder du en lang række forslag til specifikke typer probiotika i forhold til alder og evt. særlige udfordringer.

Du lærer også at lave superfood, som er det bedste grundlag for at optage probiotikaen og styrke immunforsvaret.

Men, men. Probiotika som kosttilskud er ikke noget mirakelmiddel. Det bedste du kan gøre er at servere mad med naturligt indhold af mælkesyrebakterier. Det kunne f.eks. være sauerkraut og kefir.

Det er sjovt at lave og smager dejligt. I Sund familie med superfood til immunforsvaret får du de gennemtestede opskrifter.

Jeg håber, at dette har givet dig nyttig viden om probiotika til børn.

Kærligst
Rose

 

This Post Has 4 Comments
  1. Hej Rose.
    Er der en grund til, at du ikke nævner Vita Biosa, som jeg flere gange har læst Radiodoktoren anbefaler? Iflg. producenten må børn også gerne indtage produktet i små mængder, og så er det økologisk. Mine børn vil gerne drikke den med aronia.
    Vh
    Louise

    1. @Louise – tak for din kommentar. Vita Biosa er også en blandt mange muligheder for indtag af probiotika. Husk, at variation er godt, og det gælder ikke mindst omkring probiotika.
      Kærligst
      Rose

  2. Findes der et probiotika til små maver (unddr 2 år) uden maltodextrin og kunstige sødestoffer, panda 2 reagerer min søn desværre voldsomt på – det må være majs – da det er med eksem og smerter og diarre.

    Jeg har ledt og kan ikke finde et bredspektret – kun zelactin men vil gerne have et bredspektret at give sammen med.

    1. @Henriette – tak for din kommentar. Ja, det er muligt at finde det, du søger. Jeg rådgiver gerne om, hvad der ville være det bedste valg til netop din søn ift hans symptomer m.m. Så har jeg brug for at vide lidt mere for at kunne rådgive dig bedst muligt.
      Du har ubegrænset adgang til personlig rådgivning fra mig og mit ekspertteam i onlineuniverset Grøn Stue.
      Du kan læse mere her:
      https://rosemaimonide.com/groen-stue/
      Du er hjertelig velkommen.
      kærligst
      Rose

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Back To Top