Fredagsbrevkassen uge 8 – 2016: amning og B12-vitamin

Amning og B12-vitamin

SPØRGSMÅL

Hej

Der er lige kommet noget forskning fra en Eva Greibe fra Aarhus Universitet  (hvis jeg husker rigtigt), som viser, at babyer kommer til at mangle b12 vitamin, hvis de ikke får anden mad end modermælk til 6 måneders alderen.

Hun anbefaler, at man starter på “rigtig kost” omkring 4 måneder.

Sundhedsstyrelsens anbefaling om at starte ved 6 måneder skulle efter sigende være baseret på WHO´s anbefalinger, som er rettet mod u-lande, hvor det alt andet lige er vigtigere at overleve end at mangle b12.

I lyset af den nye forskning: Vil du fortsat anbefale at vente til 6 måneder, og hvad stiller man i givet fald så op med b12-manglen?

vh

Conni

 

SVAR

Kære Conni

Tak for dit gode spørgsmål om amning og B12-vitamin.

Min anbefaling er helt klart og entydigt at fuldamme de første 6 måneder. Jeg anbefaler ammende mor at indtage nok B12-vitamin, først og fremmest fra særlige typer basale fødevarer og evt. supplerende med nøje uddvalgte kosttilskud.

Hvis amning ikke er muligt, anbefaler jeg udelukkende modermælkserstatning de første 6 måneder.

 

Fordele ved amning

Der er virkelig mange gode grunde til, at Sundhedsstyrelsen, WHO, Unicef, American Academy of Pediatrics, den norske sundhedsstyrelse m.fl. anbefaler fuldamning de første 6 måneder. Lad mig nævne nogle af dem:

• Modermælk er gram for gram mere næringsrig end alverdens mos og grød.
• Modermælk har en hel unik sammensætning, der tilpasses barnets behov.
• Modermælk indeholder en rig mængde særlige immunstyrkende stoffer samt unikke former for probiotika og prebiotika, og er dermed den bedste måde at styrke barnets tarmflora og dermed immunsystem på.
• Modermælk er let fordøjeligt. Når babys fordøjelsessystem ikke belastes unødigt at modermælkserstatning og fast føde, kan det udvikle sig i et sundt tempo og dermed blive mere robust til at forebygge f.eks. forstoppelse og fødevareintolerancer.
• Og så er der alle de positive psykologiske faktorer omkring amningen.

Det er ikke korrekt, at anbefalingen om fuldamning i 6 måneder er lavet ud fra hensyn til u-landene.
WHO udtaler:

“Exclusive breastfeeding for six months has many benefits for the infant and mother. Chief among these is protection against gastrointestinal infections which is observed not only in developing but also industrialized countries.”

Der findes ikke nogen dokumentation for, at fuldamning de første 6 måneder kan være skadeligt for barnet. Omvendt er der en del forskning, som fastslår fordelene ved fuldamning af barnet det første halve leveår. Se f.eks. her hos kellymom.com.

 

Et problematisk studie om amning og B12-vitamin 

Det studie, du omtaler, er foretaget på ca. 100 danske kvinder.
Man kan se studiet her.

Studiet viser, at mange af kvinderne har så lave depoter af B12-vitamin, at den modermælk, de producerer, følgelig ligger for lavt i niveau af B12-vitamin i forhold til det lille barns formodede (!) behov.

Studiet viser, at ved 4 månedersalderen falder niveauet af B12-vitamin i modermælken og i barnet. Man ved ikke, hvorfor dette fald sker. Feks. er det uvist, om det skyldes et for lille optag af B12-vitamin.

Desuden viser studiet, at selv om mødrene tager tilskud af B12-vitamin, så er det ikke nok til at forebygge et fald af B2-vitamin i modermælken, når barnet er omkring 4 måneder.

Men det omtalte fald kan skyldes flere ting. Oplagt er, at kvaliteten og sammensætning af kosttilskud til de pågældende mødre ikke har været optimal.

En anden vigtig faktor er, at B12 optages langt bedre fra fødevarer end fra kosttilskud. Det tyder på, at mange mødre har svært ved at optage B12-vitamin fra kosttilskud, sikkert pga. en skidtmas tarmflora.

Det mest problematiske i studiet er, at mødrenes B12-status ikke er målt. Man har gået ud fra, at den var god nok, fordi de indtog kosttilskud med B12. Men det kan man slet ikke konkludere!

Eva Greibe konkluderer, at hun på baggrund af dette forskningsprojekt trodser Sundhedsstyrelsens anbefalinger og tilråder, at babyer fra 4 måneder får både modermælk, modermælkserstatning og fast føde.
Jeg er meget uenig i denne konklusion.

En konklusion om at begynde tidligere på fast føde giver ikke mening, eftersom indholdet af B12-vitamin i almindelig babymad typisk er lig 0, med mindre der indgår animalske produkter.
Modermælkserstatning er tilsat B12-vitamin.

 

Konklusion: Spis mad, der er rig på B12-vitamin

For mig er det derimod logisk at konkludere, at der er behov for fokus på at øge indtaget af B12-vitamin hos ammende. Og faktisk også hos gravide, så de har gode depoter, når barnet er født.

Det er da også konklusionen fra denne undersøgelse:

“Infant plasma B-12 concentration was strongly and positively associated with maternal plasma vitamin B-12 and B-12 intake from complementary foods..”
(…)
“Vitamin B-12 supplementation of lactating women, food fortification, and education to improve infant’s vitamin B-12 status are potential interventions that can improve the vitamin B-12 status of mothers and infants in this population.”

Tag ikke fejl; B12-vitamin er meget vigtigt for det lille barn. Der er set tilfælde af dødsfald pga. B12-mangel hos babyer af veganske mødre. Læs evt. mere her.

Men som det danske studie viser, er det langtfra kun veganere, som er i risiko for eller reelt mangler B12-vitamin.

Der mangler viden om, hvad babyers optimale B12-niveauer er.

Hvis den gravide er velnæret med B12-vitamin, vil det nyfødte barn have B12-depoter nok til ca. 8 måneder.

Studier viser, at hvis moderen mangler B12-vitamin, vil hendes modermælk også ligge lavt i niveau af B12.
Du kan læse mere her.

B12-vitamin optages meget bedre fra fødevarer end fra kosttilskud.
Bemærk, at B12-vitamin udelukkende findes i animalske fødevarer.

 

Her er en oversigt med de fødevarer, som har højest indhold af B12-vitamin:

Lever, okse, rå
Lever, kalv, rå
Lever, ande, rå
Lever, gåse, rå
Lever, svin, rå
Nyre, okse, rå
Gedde, rå
Lever, høne, rå
Nyre, kalv, rå
Torsk, lever, røget
Lever, kylling, rå
Torsk, rogn, rå
Kaviar, uægte (stenbiderrogn)
Østers, rå
Nyre, svin, rå
Torsk, rogn, konserves
Krabbekløer, rå

Rå æggeblommer indeholder 3,34 mcg B12-vitamin pr. 100 g.
Det skal ses i forhold til den absolutte topscorer okselever, som har hele 110 mcg B12-vitamin pr. 100 g.
Torskerogn ligger på 17,7 mcg B12-vitamin pr. 100 g.

Du kan se en udvidet tabel her.

Lidt længere nede på listen finder vi f.eks. sardin, muslinger, sild og makrel.

 

Oversat til hverdagens måltider betyder det:

• Spis leverpostej eller lever ofte (kun økologisk!)
• Sæt torskerogn på menuen.
• Spis rå (evt. blødkogte) æggeblommer dagligt.

B12-niveauet i kogte æggeblommer er langt lavere end i rå æggeblommer.

Du kan med fordel putte rå æggeblommer i smoothies, is, koldskål m.m. I praksis er danske æg salmonellafri, jf. Fødevarestyrelsens anbefalinger om rå æg.

Hvis du har et anstrengt forhold til leverpostej, kan du forsøge at integrere små mængder lever i f.eks. gryderetter. Du kan tilføje 10-15 % hakket, moset eller blendet lever til en portion hakket oksekød, uden at det kan smages. Brug det f.eks. til kødsovs, lasagne, hakkebøffer, frikadeller osv.

Frisk torskerogn kan koges og derned fryses ned i små portioner. Alternativt kan du købe det i plastpakker (jeg fraråder konservesprodukter).

 

Kosttilskud på banen

Hvis du ved, at du har tendens til dårligt optag af B12-vitamin eller er arveligt disponeret for det, vil jeg råde dig til at få målt dit niveau hos din læge. Man kan godt være dårlig til at optage B12-vitamin pga. uopdagede tarmproblemer – dvs. man er ikke klar over det.

Uanset hvad anbefaler jeg dog alle ammende at indtage en nøje afstemt pakke med kosttilskud i virkelig god kvalitet. Du finder mine anbefalinger om kosttilskud inde på Grøn Stue.

Jeg håber, at denne lange smøre har beroliget dig, så du med tryghed og god samvittighed kan fuldamme dit barn det første halve leveår – eller mere!

 

Kærligst

Rose

Forestil dig …

• at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
• at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
• at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
• at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.