skip to Main Content

Kanelsnegle til Kanelbullens Dag

Kanelsnegle Til Kanelbullens Dag

I morgen, søndag d. 4. oktober 2015, er det Kanelbullens Dag.
Det er en svensk påhit, og det kan man jo mene om, hvad man vil.

Jeg vil benytte lejligheden til at dele min opskrift på Kanelsnegle uden sukkerchok, som er gået hen og blevet en favorit.

Hele pointen med at dele opskriften i dag er, at dejen til kanelsneglene er langtidshævet. Det betyder, at den skal sættes over om aftenen inden den dag, du vil bage.

Langtidshævning gør næringsværdien fra kornet meget større, fordi “mineraltyven” fytin i melet nedbrydes.

Fyldet er en herlig snasket og saftig affære med revet æble og uden overload af sukker.

Opskriften findes også i min nye bog Dit sunde barn – sådan!

Som en dame skrev forleden på Grøn Stues facebookgruppe:
“De er edderhyleme gode!!!!!!”

De kan fryses, men det bliver næppe aktuelt …

13273057543_14a83b2ae7_o kopi

 


Klik her for at downloade PDF med opskriften på kanelsnegle uden sukkerchok

 

Kanelsnegle uden sukkerchok 

Traditionelle kanelsnegle er en (skøn!) snasket affære med smør og sukker i overflod. Her er den saftige, søde fornemmelse bevaret, blot sundhedsoptimeret med æbler og kokosolie. Der er er sjældent fyld nok i en kanelsnegl, men det er ikke noget problem her! Kanelsneglene er uden mælkeprodukter.

16 stk.

Ingredienser

Dej:

2 1/2 dl mandeldrik
10 g gær
1 tsk. fint himalayasalt
1 spsk. rørsukker
1 tsk. stødt kardemomme
2 spsk. ekstra jomfruolivenolie
Ca. 400 g fint speltmel
1 æg til pensling
Fyld:

400 g æbler
75 g mandler
3 tsk. stødt ceylonkanel
50 g kokospalmesukker
4 spsk. jomfrukokosolie


Sådan gør du 

1. dag

  • Lun mandeldrikken, og rør gæren ud i den.
  • Tilsæt resten af ingredienserne til dejen, og ælt den godt sammen.
  • Lad den hæve i køleskabet natten over.

2. dag

  • Tag dejen ud, og lad den efterhæve ved stuetemperatur i 1-2 timer.
  • Skyl æblerne, del dem i kvarte, fjern kernehuset, og riv dem groft.
  • Hak mandlerne groft, og bland dem med æble, kanel, sukker og kokosolie (brug fingrene!).
  • Ælt dejen, rul den ud til en stor flade, og smør fyldet ud på den.
  • Rul dejen sammen til en roulade, og skær ca. 16 snegle, som sættes på en bageplade med bagepapir.
  • Lad sneglene hæve på bagepladen i ca. 1/2 time.
  • Pensl sneglene med et sammenpisket æg, og bag dem ved 200 grader i ca. 15 minutter.


Roses fif

Erstat gerne mandeldrik med sødmælk, kokosolie med smør og mandler med hasselnødder. Kokospalmesukker kan erstattes med groft rørsukker eller muscovadosukker.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top