skip to Main Content

Fredagsbrevkassen uge 39 – 2015

SPØRGSMÅL

Hej.

Jeg tænker te fra Japan og andet nok også er problematisk, efter atomulykken?

Mvh Vivi

 

Rose, vil gerne følge anbefalingerne om at give Okinawa Koral Kalk (enten fra Natur Drogeriet eller Solaray) til to årige men blev mindet på at det kommer fra Japan. Skal vi være bekymret mht forurening og giftstoffer?

Thomas

 

SVAR

Kære Vivi og Thomas

Tak for jeres spørgsmål om risikoen for radioaktiv forurening af grøn te og kosttilskud fra Japan. Det er jo meget relevant at spørge om.

Heldigvis er kontrollen med fødevarer fra Japan til EU-lande meget striks. Det kan man læse mere om her hos Fødevarestyrelsen.

Atomulykken i 2011 fandt sted i Fukushima, som ligger i den nordlige del af Japan.

Grøn te dyrkes traditionelt i den sydlige del af Japan i regionerne Yame, Mie, Kumamoto, Miyazaki og Kagoshima. I grøn te fra disse områder er der ikke fundet spor af radioaktiv forurening. Det kan der teoretisk set forekomme i grøn te fra regionen Shizuoka.

Velassorterede tebutikker som f.eks. Sing Tehus og o-cha.com kan oplyse, hvor de enkelte grønne teer kommer fra.

Okinawa ligger i den sydligste del af Japan, 1740 km fra Fukushima. Der er, så vidt jeg er orienteret, ikke rapporteret om radioaktiv forurening i Okinawa kalk.

Det er derfor trygt at indtage Okinawa kalk og grøn te fra de nævnte regioner i Japan.

Kærligst

Rose

Forestil dig …

  • at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
  • at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
  • at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
  • at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.

This Post Has 3 Comments
  1. Kære Rose

    Jeg har også et spørgsmål omkring atomulykken i Japan . Jeg vil rigtig gerne rense det vand jeg drikker og bruger til madlavning. Jeg har prøvet at undersøge på nettet og været i nogle helsekostforretninger, for at høre hvad de har af aktivt kul til at rense vandet med, men de har kun kul fra Japan! Kan man være tryg ved det, eller er det bedre at rense vandet på en anden måde, og har du et godt alternativ.

    Mvh. Mianne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top