skip to Main Content

Fredagsbrevkassen uge 43 – 2015

SPØRGSMÅL

Hej Rose

Du skriver i din guide vedr. legetøj at kids wood tog bane er dit bedste bud. Længere nede, at hård plast er mere kemisikkert. Hvad vil du vælge? Kids wood eller en i hård plast fra dantoy (den er ikke svanemærket), den er fundet på DBA (ved ikke hvor gammel den er da sælger ikke husker det).

Håber du kan svare.

Mvh Nadja

 

SVAR

Kære Nadja

Tak for dit spørgsmål om skadelig kemi i legetøj og togbane uden kemi.

Du refererer til min e-guide Legetøj uden kemi, som findes inde på Grøn Stue.

Det er korrekt, at Kids-Wood togbane er et godt bud på en togbane uden kemi i træ. Imidlertid ser det ud til, at den ikke længere er i handlen og derfor kun kan købes brugt.

Det er også korrekt, at legetøj af hård plast generelt faktisk er et tryggere valg end træ, særligt når vi taler om malet træ.

Hård plast er nemlig ret godt reguleret og ikke tilsat problematiske blødgørere som f.eks. ftalater, som kan være en udfordring i blødere plasttyper.

Derimod finder man jævnligt problematiske stoffer, når f.eks. TÆNK og udenlandske testinstitutter tester legetøj af træ.

Det betyder ikke, at alt legetøj i træ er problematisk. Men det kan være godt at være klar over risikoen, så man ikke tror, at legetøj i træ er ”bedre” end plast, blot fordi træ er et naturmateriale.

I forhold til togbaner er det ofte selvene togene og tilbehøret, der indeholder kedelig kemi, ikke selve skinnnerne, som man kan købe mange steder i ubehandlet træ.

I forhold til dit konkrete spørgsmål, så er hård plast som udgangspunkt okay, det gælder også hård plast af ældre dato.

Hvis man skulle svare dig helt præcist, ville det kræve analyser af de specifikke produkter.

Fordelen ved at købe legetøj brugt er, at en del af kemien kan være afdampet. Der er selvfølgelig også fordele i forhold til økonomi og bæredygtighed.
Jeg fraråder dog ældre legetøj i træ og metal pga. risko for tungmetaller m.m.

Til gengæld bør legetøj i blødere plast, som er produceret før 2007, kasseres. Der kom nemlig skærpede regler i 2007 ang. ftalater i legetøj.

Generelt i forhold til børns eksponering for kemi er det vigtigt at være opmærksom på, at langt den største risiko kommer fra indeklimaet. Dvs. afgasning i hjemmet fra byggematerialer, møbler, elektriske apparater m.m. Derfor er daglig udluftning og hyppig støvsugning langt vigtigere, end om togbanen er i hård plast eller umalet træ.

Men selvfølgelig har alt betydning, mange bække små …

Så, konklusionen er, at begge togbaner formentlig er udmærkede valg, og det har ikke den store betydning, om du vælger det ene eller det andet.

Hvis du vil have alle mine tips til de trygge valg af legetøj, vil jeg anbefale min e-guide Legetøj uden kemi.
Du finder også en del gode tips i min nye bog Dit sunde barn – sådan!

Kærligst

Rose

Forestil dig …

  • at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
  • at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
  • at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
  • at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top