skip to Main Content

Er mælk sundt?

Er Mælk Sundt?

SPØRGSMÅL

Hej, jeg elsker dine mails.

Et lille ja eller nej spørgsmål. Skal vi helt holde os fra mælk, er det virkelig så kræftfremkaldende, som man kan læse om her og der?

Dbh

L.

 

SVAR

Kære L

Tak for roserne og for dit spørgsmål om komælk.

Du spørger, om man skal holde sig fra mælk, og om der er sammehæng mellem mælk og kræft.
Du skriver, at det er et lille ja eller nej spørgsmål.
Mine svar er nu mere nuancerede end dét.

Debatten om komælk er ofte meget hisdig. Den officielle anbefaling i Danmark er, at mælk er sundt, og man anbefaler 1/4- 1/2 liter magre mælkeprodukter til danskere fra 1 år.

Andre hævder, at mælk er det rene gift, og at ingen undtagen kalve bør drikke mælk.

Jeg er ikke enig i nogen af delene.
Komælk er godt for nogen og skidt for andre.
Mejeriprodukternes kvalitet har stor betydning.
Trives man med komælk, er det et udmærket indslag i en varieret kost.
Trives man ikke med komælk, kan de ernæringsmæssige behov sagtens dækkes alligevel.
Det gælder også for børn.

Kvalitet er afgørende

En ofte overset faktor i mælkedebatten er mælkens kvalitet. Mælk er nemlig langt fra bare mælk. Økologiske mælk har sundere fedtsyrer, fordi køerne er på græs. Økologisk mælk er som regel ikke homogeniseret. I homogeniseret mælk er enkeltdelene i mælken spaltet til småbitte enheder, som kan irritere tarmen.

Mælk fra racerne Jersey og Guernsey har samme mindre allergene type mælkeprotein som mælk fra ged og får.

Fuldfede mælkeprodukter som f.eks. sødmælk, piskefløde og smør er renere, sundere og mere ubehandlede produkter end magre mælkeprodukter som f.eks. skummetmælk, skyr og mager ost.

Fermenterede mælkeprodukter (f.eks. mælkekefir, yoghurt m.m.) fordøjes og optages ofte bedre end andre typer mælkeprodukter.
Endelig er der helt rå ubearbejdet ”staldørsmælk” direkte fra bondemanden. Hvis der er styr på hygiejnen omkring håndtering af mælken lige fra ko til bord, så er denne type mælk (økologisk, naturligvis) blandt det ypperste inden for komælk.

Knoglemyten

Der er ikke belæg for, at indtag af komælksprodukter giver stærkere knogler. Det er tankevækkende, at de lande, hvor folk indtager de største mængder af mælkeprodukter, også har den højeste forekomst af knogleskørhed. Sådan er det f.eks. i Danmark. Til gengæld er er ikke mange skøre knogler at komme efter i lande som Kina, Indien og Thailand, hvor man ikke er så meget til komælk.

Problemer i mælk

Komælk er måske den mest allergene fødevare overhovedet og meget svært fordøjelig.

Når almindelig komælk fordøjes, dannes stoffet betacasomorphine7 (BCM7). Det stimulrer histamin i kroppen, som fører til øget slimdannelse. Det kan have morfinlignende virkning i kroppen – så det påvirker hjernen og kan skabe et afhængighedslignende forhold til mælkeprodukter (særligt drikkemælk og ost). BCM7 kan kædes sammen med forskellige overfølsomhedsproblemer og sygdomme, også neurologiske.

Mejeriprodukter er efter fisk danskernes største kilde til indtag af dioxin (giftstof).

Mælk kan øge slimdannelsen og gøres slimen mere sej og tyktflydende.

Pasteurisering (varmebehandling) af mælk ødelægger vigtige enzymer i mælken, hvorved den bliver sværere at fordøje.
Så der er en del bagsider af komælksmedaljen …

Mælk og kræft

Du spørger også til, om der er en sammenhæng mellem mælk og kræft, altså hvorvidt komælk er eller kan være kræftfremkaldende. Hertil må man svare både ja og nej.

Nogle forskere kæder komælk sammen med en lang række alvorlige sygdomme. Indholdet af væksthormoner i mælk kædes sammen med øget forekomst af bryst-, æggestok- og prostatakræft.

Igen er det vigtigt at se på kvaliteten af mælken. Konventionelle køer, hvis vækst og ydeevne er pacet frem, og som aldrig kommer på græs, vil give mælk med højere niveauer af vækstfremmere end f.eks. en gammel dansk malkeko, som gumler økologisk græs og hø i fred og ro på marken og i stalden.

Vækstfremmere i mælken vil godt kunne booste væksten af kræftceller, som man allerede har i kroppen.
Det har naturligvis også betydning, hvor store mængder mejeriprodukter, man indtager over tid.
En ensidig kost er ikke optimal – variant er vejen frem.

Østrogen i mælk?

Der er virkelig mange faktorer, som påvirken mælkeprodukters sundhedsværdi eller mangel på samme.
Du har ret i, at man må medtænke, om østrogenniveauer i mælk kan have en sunhedspåvirkning hos mennesker.
Der er imidlertid ikke nogle studier, som påpeger en sammenhæng.
En nyere dyrestudie peger på, at der ikke er en sammenhæng.
Det handler bl.a. om at se på den reelle indhold af østrogen i mælken frem for det relative.

Du finder studiet her.

Og kan læse lidt om det her.

Det er vigtigt at være opmærksom på hormonforstyrrende stoffer. Det er en stor del af mit arbejde at udbrede kendskab til dette.
Både fra hormonforstyrrende kunstige fremstillede kemiske stoffer og fra planteøstrogener, bl.a. fra soja.

Konklusion

Så konklusionen er; mælk er ikke nødvendigvis hverken sundt eller usundt.
Kvaliteten, mængderne og individuelle faktorer er helt afgørende.
Komælk og andre mejeriprodukter er ikke nødvendigvis kræftfremkaldende, men store mængder mejeriprodukter i dårlig kvalitet vil kunne skubbe kræftudvikling hos den enkelte i negativ retning.

Jeg håber, at dette gjorde dig klogere på kompleksiteten omkring komælk og andre mejeriprodukter. Så kan du træffe det valg, der passer bedst til netop dig.

Du kan læse mere om sund og varieret kost – med eller uden mejeriprodukter – i mine bøger BABY (til babyer) og Dit sunde barn – sådan! (børn 1-12 år).

Kærligst

Rose

 

This Post Has 8 Comments
  1. Jeg er stort set enig. DOG hvis man har en kræftdiagnose med en kræfttype, som næres af hormoner, bør man absolut undgå mælkeprodukter – alle. Mælk indeholder store mængder af forskellige væksthormoner samt andre typer hormoner, bl.a. østrogen – selv den mest økologisk ko producerer hormonmælk, fordi den jo netop er beregnet til: at kalve skal vokse hurtigt. Det er netop også derfor, at kræft i æggestok, prostata, bryst og livmoder har langt bedre mulighed for at holdes nede, hvis man undgår mælkeprodukter. Mvh. Unni

  2. Måske dokumentaren ‘fork over knifes’ vil være interessant for dig at se – når nu du gerne vil lidt mere indsigt. Den er virkelig god og tankevækkende. Kan ses på feks Netflix.

  3. Jeg blev opereret for livmoderkræft for 1½ år siden. I den forbindelse læste jeg en del “alternativ” litteratur, fordi jeg søgte efter svar. I forhold til kræfttypen var jeg statistisk lidt for ung, og jeg har levet ret “rent” og overvejende økologisk i mange år. Jeg er ikke den store kødspiser, men jeg havde indtaget mælkeprodukter (øko) på næsten daglig basis – mest i form af yoghurt, hytteost og ost. Efter læsning af Jane Plants “Dit liv i dine hænder” samt efterfølgeren “Beat cancer”, som hun skrev sammen med professor i molekylærbiologi Mustafa Djamgoz, er jeg blevet helt overbevist om, at mælkeprodukter ikke er til menneskeføde. Jeg forbyder ikke mine børn eller mand at indtage en flødeis eller et stykke ost i ny og næ, men jeg kunne aldrig drømme om selv at indtage mælkeprodukter igen, og det findes ikke som en naturlig del af mit køleskab.
    Mvh. Unni

  4. Er mælk kræftfremkaldende. Ifølge Colin Campbell så er det i meget høj grad. Læs hans bog The China Study eller hør hans foredrag på youtube. Eller se den udvidede udgave af Forck iver knives på Netflex.
    Så vil du høre om hvad animalske proteiner gør ved dig og din risiko for at få kræft. At indtage eller undgå animalsk protein er som at skrue op og ned for kræft.
    I mælk er der også stor mængder IGF insulin grow factor, som øger vækst af tumor.
    For børn må man sige at som babyer er det det tidspunkt de vokser allermest alligevel er der kun 0,8 procent protein i modermælk, mod hele 3,8 procent i komælk. Men en kalv skal jo også nå næsten fuld størrelse på et års tid.
    Men gør dig selv en tjeneste og se eller læs om de ting. Det er virkelig stof til eftertanke hvordan vi kan undgå nogle af disse kedelige sygdomme
    Tjek evt også Dr. John Mc Dougall og Dr. Neal Bernard som også skriver om ovenstående.
    Og så tusind tak for din gode hjemmeside og alt den viden du gør tilgængelig for os her i forbruger junglen.

    1. @Mette Lyngsø – tak for din kommentar og for at dele dine synspunkter og anbefalinger. De kilder, du nævner, har også været omtalt med en del kritiske kommentarer ifht. deres lødighed. Det gør det ikke nemmere at navigere i emnet. Jeg er af den opfattelse, at mælkens kvalitet har meget stor betydning, jf. mit svar i brevkassen.
      Kærligst
      Rose

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top