Fredagsbrevkassen uge 26 – 2015

SPØRGSMÅL

Kære Rose

Allerførst tusind mange tak for dine gode råd vedrørende vores datters børneeksem.

Tilskud af olier og probiotika gjorde i første omgang en forskel, men da vi tog alle mælkeprodukter ud af kosten, forsvandt den sidste store del af eksemen næsten. Vi er så taknemmelige!

Vi er nu blevet henvist til børnelægen for at få udredt, om hun har deciderede fødevareallergier mv. Lægen ønsker derfor at lave et forsøg, hvor hun bliver udsat for mælk i stigende mængder hver time for at se hendes reaktioner.

Jeg er nu kommet i tvivl, om et sådant forsøg kan stresse hendes system og evt forværre intolerance/frembringe allergi?

Jeg håber, du kan hjælpe os hurtigt, da lægen som sagt ønsker svar fra os omkring forsøget.

Lægen siger, at en mælkeallergi/intolerance kan forsvinde efter kort tid, så vi ønsker på den anden side ikke at udelukke hende fra kulinariske oplevelser med mælk, hvis det ikke er nødvendigt. Hun fik eksemen omkring 9 mdr. Hun er nu 15 mdr. Siden 12 mdr har vi fulgt dine anbefalinger og fra 13 mdr har vi kunnet holde hende næsten symptomfri ved kun at smøre med fugtighedscreme 2 gange dagligt.

Et enkelt tillægsspørgsmål: er det ok at give hende havremælk?

Taknemmelige hilsner med tak for det fantastiske arbejde, du laver.
T

SVAR

Kære T
Mange tak for dit spørgsmål om mælkeallergi og mælkeintolerance. Også stor tak for alle de fine ord!

Hvor er det skønt at høre, at de anbefalinger, som du har fået på Grøn Stue omkring kost og kosttilskud til din datter har hjulpet så godt. Det er da en ren solstrålehistorie.

Dit spørgsmål om, hvorvidt en provokation med mælkeprodukter kan stresse hendes system, er meget relevant.

Når man laver en provokation, foregår det på hospitalet, fordi man her tester for straksreaktioner, som i sjældne tilfælde kan vise sig som anafylaktisk chok.

Hvis man har mælkeallergi, vil man reagere på selv små mængder mælkeprodukt, dvs. også f.eks. færdigmad, der indeholder ”spor af mælk”. Reaktionen behøver dog ikke at komme med det samme.

Problemet er, at de fleste læger kun forholder sig til decideret mælkeallergi samt laktoseintolerance. Begge dele er der egentlig ret få børn, som lider af.

Imidlertid er der forholdsvis mange børn, som har intolerance (ikke allergi) over for kaseinet, dvs. mælkeprotein.

Denne intolerance giver ikke straksreaktion, men forsinkede reaktioner, der kan komme flere dage efter. Det vil typisk være eksem, mellemørebetændelse og forstoppelse, men også ondt i maven, ondt i ørerne, diarre, uregelmæssig afføring, snot, hyppige forkølelser, uren hud, adfærdsforstyrrelser, astma, sengevædning m.m.

Provokationen varer kun 6 timer, og det er slet ikke nok til at fange det ofte forsinkede reaktioner, som en intolerance over for mælkeprotein giver. En priktest viser heller ikke intolerance.

En del børn med allergi og intolerance over for mælkeprotein har både langsomme og hurtige reaktioner.

En provokation vil næppe fremkalde en allergi. Men det er klart, at hvis man er intolerant over for mælkeprodukter, er det ikke smart at indtage dem what so ever. Så ja, det vil stresse systemet og kan puste til de symptomer, som intolerancen giver hos det enkelte barn.

Så spørgsmålet er, hvad formålet er med undersøgelsen? Ud fra det, du beskriver, virker det jo ret overbevisende, at hun er intolerant over for mælkeprotein. I har haft hende symptomfri i blot to måneder. Jeg vil anse det for meget tidligt at foretage en provokation.

Hvis formålet er at få en lægeerklæring til daginstitutionen, så kan man overveje i stedet at få en lægeerklæring på, at I er ved at udrede en evt. intolerance over for mælk. Det gør I ved at lave et skema over indtag af mælkeprodukter og notere reaktioner både før og efter man fjerner mælkeprodukterne fra kosten. Efter en periode på 5-6 uger, hvor kosten er helt mælkefri, prøver i at reintroducere mælkeprodukter stille og roligt, og noterer fortsat eventuelle reaktioner.

Det er en lang mere effektiv metode!

Du spørger til havredrik. Det korte svar er, at mindre mængder plantedrik som f.eks. havredrik kan være okay f.eks. i retter, hvor man ”savner” mælk. Men jeg anbefaler ikke havredrik eller andre typer plantedrik på daglig basis eller i større mængder.

For at sikre, at dit barn får nok næringsstoffer og stærke knogler, vil jeg anbefale dig at følge de tips og vejledninger, som du finder i min nye bog Dit sunde barn – sådan!

I bogen skriver jeg blandt meget andet om, hvordan man sikrer stærke knogler hos sit barn, også på mælkefri diæt.

Jeg håber, at I træffer det valg, som uanset hvad føles bedst for netop jer. Der er ikke som sådan noget ”rigtigt eller forkert, godt eller dårligt” , men det kan være godt at kende fordele og ulemper, når man træffer sit valg.

Kærligst

R.

Forestil dig …

• at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
• at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
• at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
• at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.