Sådan styrker du dit barns selvværd

Sådan Styrker Du Dit Barns Selvværd

“Sådan styrker du dit barns selvværd” er denne måneds tema i mit onlineunivers Grøn Stue.

sådan styrker du dit barns selvværd

Vejen til højt selvværd går gennem dig

Temaet kunne lige så godt hedde: “Styrk dit eget selvværd”.

For vejen til at give dit barn et højt selvværd går gennem at styrke dit eget selvværd.

Jeg har lavet temaet, fordi jeg ofte hører – både i Grøn Stues facebookgruppe og fra mit arbejde med bevidst forældreskab, særligt på Familie Master Uddannelsen – at mange mødre er bange for, at deres barn vokser op med et lavt selvværd.
Det giver anledning til mange bekymringer og selvbebrejdelser.

Her er det vigtigt at anerkende, at alle forældre vitterlig gør deres bedste.
Og det er aldrig for sent at justere kurs.
“When you know better, you’ll do better”. 

Hvis du bruger de indsigter og værktøjer, som jeg deler i temaet, kan du hvile i visheden om, at dit barn har et højt selvværd og ved, at det er elsket ubetinget.
Det er en kæmpe lettelse! 

Det vil være en rigtig nærende proces for både dig og dit barn.

 

sådan styrker du dit barns selvværd

Hvorfor har så mange lavt selvværd?

De fleste af os vokser op med betinget kærlighed.

Betinget kærlighed betyder, at man skal være og handle på en bestemt måde for at få kærlighed og opmærksomhed.

Måske har du oplevet som barn, at dine forældre trak sig fra kontakt, nærvær og anerkendelse, når du gjorde noget, som ikke behagede dem.
Og at du mest fik kærlighed og opmærksomhed, når du præsterede noget?

Det giver grobund for lavt selvværd.

sådan styrker du dit barns selvværd

Sådan styrker du dit barns selvværd

Børn vil bare gerne ses.
Ikke for deres præstationer, men for deres væren.

Et højt selvværd handler om at føle sig værdifuld, bare fordi man er til.
Ikke fordi man kan noget, gør noget eller ejer noget.
Men simpelthen blot fordi man lever.

Med det bevidste forældreskab kan du være autentisk, se dit barn, og støtte dets kontakt til sin kerne.

Du har fokus på dit eget selvværd, bl.a. ved at mærke og ære dine behov og dine følelser.

På den måde får dit barn højt selvværd og stor selvstøtte.

Klik her, hvis du vil have fingre i temaet “Styrk dit barns selvværd” eller læse mere om det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *