skip to Main Content

Sådan renser du dit drikkevand

Sådan Renser Du Dit Drikkevand

Denne guide er senest opdateret marts 2026. 

I denne artikel kan du læse, hvordan du kan rense dit drikkevand for noget af indholdet af pesticider, PFAS (fluorstoffer), tungmetaller og andre skadelige stoffer.
Bliv også klogere på nitrat i drikkevandet.
Informationerne er uden økonomiske interesser.

NYT: Få guiden gratis som PDF

Vil du hellere have denne artikel/guide som en overskuelig PDF, som du kan downloade til evigt eje?
Så klik her:

Jeg vil have rent vand nu.
rense drikkevand

Hvorfor skal vi rense drikkevandet?

Miljøstyrelsen har fundet skræmmende høje koncentrationer af fluorstoffer som PFOS og PFOA flere steder i det danske grundvand.
Der var PFAS over de tyske grænseværdier i 10 ud af 16 målinger.

PFAS er yderst skadelige for både sundhed og miljø.
Det er veldokumenteret, og forskerne bliver i stadig stigende grad klar over, hvor problematiske de er.

Bemærk, at PFAS, som også kaldes fluorstoffer er noget andet end fluorid (det, som tilsættes tandpasta og i daglig tale kaldes “fluor”).

PFAS giver ikke akut skade, men alvorlig skade på lang sigt, fordi de kan give kræft, hæmmer immunsystemet og er hormonforstyrrende.
De ophobes i kroppen, især i de indre organer, og kan vanskeligt nedbrydes.

Miljøstyrelsen har udtalte i forbindelse med PFAS i drikkevandet:
“Derfor skal danskerne ikke gå rundt og være bekymrede for deres grundvand.”.
Det er liiiige nonchalant nok.
Jeg mener ikke, at bekymring og frygt gavner noget som helst, men jeg mener absolut godt, at man kan tage sine forholdsregler.
Det gør du sådan her:

rense drikkevand

Sådan renser du bedst dit drikkevand 

Du KAN faktisk gøre noget simpelt og ret budgetvenligt for at rense dit drikkevand.

Uanset om dit drikkevand er forurenet med PFAS eller ej, vil jeg anbefale metoden, som helt enkelt går ud på at lade sit drikkevand stå natten over i glasflasker med en stang af aktivt kul.

Aktivt kul (f.eks. fra en kulstang) kan fjerne nogle typer PFAS sådan nogenlunde, bl.a. de to nu forbudte langkædede fluorstoffer PFOS og PFOA:
Det er under forudsætning af, at vandet renses korrekt/tilstrækkeligt.

Aktivt kul fjerner desværre ikke de mindre kendte mellem- og kortkædede fluorstoffer (f.eks. TFA).

Hvor kan det købes?

Vælg f.eks. en kulstang, som du bl.a. kan købes her hos økofamilien.dk, som i øvrigt giver fast rabat på 10 % på alle varer til medlemmer af mit onlineunivers Grøn Stue.

Stænger af aktivt kul kan også købes hos f.eks. kulvand.dk.

Bemærk: Der er ingen sponsorerede links her på min hjemmeside.

Sådan gør du i praksis

Det kan være en god idé at have fire kander á 1 liter i gang hele tiden (mindre kan også gøre det!), da det tager mindst 6-12 timer for kulstangen at rense en kande vand.
Så har du renset drikkevand klar til brug hele dagen.

Rengøring og holdbarhed

Husk at rengøre glasflasken tit, gerne i opvaskemaskinen på 70 grader.
De sprænger, hvis du hælder kogende vand i.

Glaskander opbevares i køleskab, da der dannes biofilm ret hurtigt.

En kulstang skal koges ca. en gang om måneden og holder i omkring 3 måneder.
Derefter smides den til husholdningsaffald, så evt. skadelige adsorberede stoffer bliver afbrændt ved høje temperaturer og dermed gør mindst skade.
>Hvis vandet er meget kalkholdigt, kan kulstangen kalke til.
Du kan lægge den i fryseren i en frysepose natten over og derefter banke kalken af.

Kan jeg vælge filterkander?

Du kan også bruge en Dafi filterkande i glas. Den kan f.eks. købes hos bodystore.dk.

Jeg fraråder kander i plast, også Dafikander i plast.

Filterkander renser vandet hurtigere end kulstænger.
Bruger man meget drikkevand dagligt, er den derfor det letteste og mest praktiske.

Dog kan filterkander indeholde (nano)kulstøv. Risikoen er langt mindre med kulstave.
Det er usikkert, om langtids-indtag af kulstøv er en god idé.
Men fungerer filterkande bedre end kulstænger hjemme hos dig, så vælg det.

 

Sådan virker aktivt kul

Aktivt kul bruges medicinsk, hvis man bliver udsat for en forgiftning.
Det benyttes også i visse vandrensningsanlæg og i akvariepumper, og har været anvendt i Japan i over 1000 år til forbedrelse af indeklimaet.
Effekten skyldes, at når kullet opvarmes efter en særlige metode, opstår der et mylder af bittesmå porer.
Blot ét gram aktivt kul har en overflade, der svarer til to tennisbaner!

Aktivt kul binder tungmetaller, klor, (visse) pesticider og PFAS (til en vis grad).

En kulstang gør også vandet mere velsmagende – og så ser det dekorativt ud.

Med de mængder af nye pesticider, der opdages i drikkevandet hele tiden, bør rensning af drikkevandet med kul være standard i alle børnefamilier.
Her er alle type kulfiltre bedre end ingenting.

Kulstænger fjerner ikke særlig meget calcium fra vandet.

Er det en god idé at få et vandrensningsanlæg derhjemme?

 

drikkevand

Hvor lidt PFAS i drikkevandet er for meget?

De danske grænseværdier for PFAS i drikkevandet er blandt de strengeste i verden.
Der er specifikke krav vedr. fire udvalgte PFAS og krav til summen af 22 PFAS.

Det hører dog med til billedet, at der findes over 10.00 PFAS-stoffer.

Fra januar 2026 er der krav om systematisk PFAS-overvågning af drikkevandet i hele EU på baggrund af helt nye analysemetoder.

Men hvor meget eller lidt PFAS skal der egentlig til, før det bliver et problem?
Det ved man ikke med sikkerhed.

Normalt er det sådan inden for toksikologi, lidt forenklet sagt, at “dosis bestemmer giftighed”.
Altså jo mere, jo giftigere.

Men det er anderledes med hormonforstyrrende stoffer som f.eks. PFAS.
De virker anderledes i små doser, også i ultrasmå doser.
Og så påvirker de hinanden på nærmest kaotisk vis.

Det er med til at gøre det meget kompliceret at forske i.

PFAS findes alle steder i verden og i alle folkeslag – i hvert fald dem, der er målt på.

Grundvand og brandslukning

PFAS er især fundet under øvelsespladser for brandslukning, militære øvelsespladser, flyvepladser og lossepladser.

Det skyldes, at PFAS har været en hovedingrediens i brandslukningsmidler.
PFAS har også været brugt i stor stil i f.eks. tæppeindustrien.

I Sverige fandt man i februar i år meget høje niveauer af PFAS i gravide, og det satte svenskerne på sporet af at teste deres grundvand.

I Norge og Sverige har man handlet hurtigt, måler flittigt på grundvandet og lukket en lang række boringer i nærheden af brandøvelsespladser m.m.

Hvad gør man i Danmark?

Via EU’s Drikkevandsdirektiv har Danmark fra 2026 haft pligt til at overvåge overflade- vand og grundvand for både pesticider, lægemidler, PFAS og bisphenoler – også det samlede indhold.

Danske vandværker skal derfor måle PFAS i drikke-vandet.
Ansvaret for at beskytte grundvandet er dog stadig i høj grad op til den enkelte kommune.

Det er vist på høje tid at gå i “brandsluknings-modus” i forhold til vores grundvand!

Hvad med nitrat i drikkevandet?

I den seneste tid (2026) har der været en del i medierne om nitrat i drikkevand.
Det vækker selvfølgelig bekymring.

Jeg har i forlængelse af det desværre også set en del misinformation og misforståelser omkring rensning af nitrat m.m. i drikkevand.

I et nyt afsnit i min store guide om vandrensning på Grøn Stue kan du få klarhed og fakta om emnet.

Der er desværre ikke nogen enkel måde at rense sit drikkevand for nitrat. Men det betyder ikke, at man skal være ligeglad.

I guiden får bl.a. svar på:

  • Skal drikkevandet renses for nitrat?
  • Hvor stor er risikoen for at få tarmkræft pga. nitrat i drikkevand?
  • Hvordan finder jeg ud af, om der er for meget nitrat i netop mit drikkevand?
  • Kan aktivt kul fjerne noget af nitratet fra vandet?
  • Hvis grænseværdien for nitrat i drikkevand bliver sænket … er det så godt nok?
  • Er flaskevand sundere (hvis man bor et sted med meget nitrat i vandet)?

Find også ud af, hvordan du ikke skal håndtere nitrat i drikkevandet.
Der er nemlig desværre mange, som pga. manglende objektiv viden falder for ulden markedsføring og derfor vælger uhensigtsmæssige systemer til vandresning.

 

Sådan får du nemt en sund, bæredygtig og kemifri hverdag

Som medlem af mit onlineunivers Grøn Stue får du adgang til alle mine over 150 e-guides, e-bøger og flere hundrede opskrifter.
Den samlede værdi alene i e-guides er over 30.000,00 kroner.

Du slår blot op på Grøn Stue, og så har du svaret med det samme.
Det kan gøre det SÅ meget nemmere for dig at vælge sundt, bæredygtigt og kemifrit i en travl hverdag. 

Samtidig får du adgang til en lang række favorable faste rabatter på alverdens økologiske varer i et væld af grønne webshops.
Det koster kun fra under 5 kroner om dagen at være medlem af Grøn Stue.

Jeg forkæler også alle mine op til 500 medlemmer med ubegrænset adgang til personlig rådgivning på medlemssiderne fra mig og mit dygtige fagteam.
Du må simpelthen spørge mig om alt det, du har brug for. 
Jeg svarer oftest inden for 1-2 hverdage.
Det giver dig tryghed i hverdagen.

Her kan du læse mere om Grøn Stue og melde dig ind.

Forestil dig …

  • at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
  • at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
  • at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
  • at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.

This Post Has 28 Comments
  1. Hej Rose. Det var dog skræmmende nyheder 🙁 Herhjemme har vi i lang tid brugt en kande med kulfilter fra Britax. Ved du om det renser lige så godt?

  2. Mon ikke det ville have en effekt, hvis vi pludselig var rigtig mange, der ringede til vores lokale vandværk og spurgte kritisk ind til dette?

  3. Hej Rose
    Tak for informationen. Det var da en ret interessant nyhed…! Kan du henvise til andre kilder, der kan bakke op om påstanden om, at kul kan rense vandet for tungmetaller, klor og flourstoffer – til en vis grad?

  4. Ja, gisp, jeg læste det godt i kærestens Ingeniøren (som i øvrigt tit har en interessant, kritisk dækning af miljøområdet), og som ammende, nybagt mor kan jeg ikke lade være med at tænke på, om flourstoffer skulle have fundet vejen til mit drikkevand.. Hvis jeg må spørge lidt ind til aktivt kul, som du skriver kan rense vandet for flourstoffer til en vis grad, kan du så angive, hvor stor en andel det aktive kul kan fjerne? Bare i runde tal – taler vi om 25%, 50%, 75%? På forhånd mange tak for uddybende svar 🙂

  5. @Line – Jeg går ud fra, at du mener en Brita kande 🙂 Jeg anbefaler glaskander, ikke plastikkander. Det vil afhænge af, hvad filteret indeholder og hvor ofte det skiftes.

    @ Hanne – det kan i hvert fald ikke skade. Det kan også være relevant at kontakte kommunen, evt. lokalpolitikere.

    @ Tanja – det er helt alment kendt og udbredt at bruge aktivt kul på hospitaler ved f.eks. lægemiddelforgiftning. Brugen af aktivt kul til fjernelse af tungmetaller er veldokumenteret og udbredt – du kan evt. søge i Scholar Google på f.eks. “activated carbon heavy metals”, hvis du vil fordybe dig i de mange undersøgelser. F.eks. svømmehaller bruger kulfiltre til at fjerne/reducere klor. Hvis du har specifikke spørgsmål, vil jeg henvise til phd. Maja, som rådgiver inde på Grøn Stue (grønstue.dk).

    @Kristine – jeg ved det desværre ikke præcist. Jeg skal nok opdatere, hvis/når jeg får nærmere info. Er ved at undersøge det. Jeg valgte, at det var bedre at dele det, selv om det er foreløbigt, ufuldstændigt og endda anonymt. Det giver mere mening end ikke at skrive det. Hvis jeg boede i et område, hvor jeg vidste, at der f.eks. havde været regelmæssige brandslukningsøvelser, så ville jeg bestemt gerne vide, at aktivt kul kan reducere mængden af fluorstoffer i drikkevand. Så må man selv tage stilling ud fra, hvad der opleves som bedst for den enkelte.

    Kærligst R.

  6. Ups!! Havde ikke opdateret min browser og derved ikke set, at du havde besvaret spørgsmålet, så du sletter bare min post 😉

  7. hejsa ville lige hører hvor mange gange kan man bruge sådan en kulstang før den er færdig Kærlig hilsen David Farum

  8. Hejsa

    Kan der være smug på en Sumi stick. Jeg har luge købt en og synes der er noget i rillerne der ligner mug.

    Mvh Vibeke

    1. @Vibeke – tak for din kommentar. Jeg ville rette henvendelse til forhandleren. Der skal ikke være mug på. Men det kan være noget andet, der ligner mug, som er uden betydning.
      Kærligst
      Rose

    1. @Linda – tak for dit spørgsmål. Nej, ikke i forhold til den rensende effekt. Personligt foretrækker jeg at have låg på kanderne.
      Kærligst
      Rose

    1. Ved ikke om man ligefrem kan sige at “man” bruger, men der er flourid i grundvandet mange steder omkring i landet.

  9. Aktivt kul fjerner klor kalk og de fleste tungmetaller og kemikalier. Det kan IKKE fjerne fluor. Fluor har den store egenskab at når det først er tilsat, så kan det IKKE abre lige sådan fjernes igen. Det er en myte og mange tror diverse filtere fjerne netop fluor samt de andre skadelige ting i vores vand, men det er IKKE sandt 🙂

    1. @Line – tak for din kommentar. Jeg gætter på, at du mener “fluorid”, når du skriver “fluor” (?).
      Det, jeg skriver om i artiklen, er fluorstoffer. Som er noget helt andet.
      Det forklarer jeg også i artiklen.
      Kærligst
      Rose

    1. @Henriette – tak for at gøre opmærksom på det. Helsemarie.dk er netop lukket for ganske nylig. Jeg har nu rettet linket til et aktivt link hos økofamilien.dk, som også giver fast rabat på 10 % til medlemmer af mit onlineunivers Grøn Stue.
      Kærligst
      Rose

  10. Vi er gået skridtet længere og har købt en drikkevands destillator. Bagefter tilføjes spormineraler til vandet. Vores vand er SÅ fyldt med kalk og destilatoren fjerner det hele. Vandet destilerers og føres gennem et kulfilter. Så både patogener, østrogener, flourstoffer, tungmetaller og sprøjtemidler er væk. Vi er super glade for løsningen. Vandet hælder vi på en glas krukke med tappehane, som står i køleskabet.

  11. Hej Rose.
    Kan du anbefale en drikkevands destillator, som Winnie skriver om?

    Vi bruger kul, men jeg bekymrer mig for alle de små stykker kul, der falder af, og man drikker. Kan man ikke risikere at få skadelig kemi ind via den måde. Det har jo ligget og bundet kemi i lang tid.
    Vh
    Louise

    1. @Louise – tak for din kommentar. Det kan jeg ikke vurdere på stående fod, det vil kræve nærmere research. Jeg vil her henvise til den ubegrænset adgang til personlig rådgivning i mit onlineunivers Grøn Stue. Der har jeg også et team af faglige eksperter, jeg kan trække på. Så vil vi kunne give dig et grundigt svar.
      Læs mere på https://rosemaimonide.com/groen-stue/.
      Kærligst
      Rose

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top