skip to Main Content

Et dybt greb i (kosmetik)pungen

En del af min arbejdsdag består i at svare på spørgsmål fra medlemmerne af Grøn Stue.

Det er med til at gøre hver dag spændende og ny for mig og samtidig meget meningsfuld.
Spørgsmålene spænder over et stort område, som alle sammen har med sund og grøn hverdag at gøre.

 

I dag har jeg besvaret et ret tankevækkende spørgsmål om hud- og hårpleje.

Et medlem bad mig om at kigge på ingredienslisterne på en stor del af hendes produkter i kosmetikpungen, fra toilethylden og brusenichen.

Jeg måtte vende tommelfingeren nedad til samtlige produkter. De var helt almindelige og ligner nok dem, der ryger i kurven hos den gennemsnitlige danske kvinde.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke, at det samlet set var lidt af en investering, som jeg måtte henvise til skraldespanden. 

 

Da jeg i sin tid lavede mine guides “Makeup uden kemi” og “Hud- og hårpleje uden kemi til hele familien“, kasserede jeg også en pænt stor del af min egen makeup.

Jeg var helt ærligt overrasket over, at de dyre produkter reelt indeholdt så mange problematiske stoffer.

Jeg måtte også kassere min gamle overbevisning om, at det ikke var muligt at finde lækre funktionelle produkter med god kemi. 
Det er på alle måder muligt!

 

 

IMG_7851_0

 

Hvad er problemet?

Problemet er, at mange hud- og hårplejeprodukter indeholder petrokemikalier, parfume og silikonestoffer – samt ofte en del andet knas, som kan skade sundheden, miljøet eller begge dele.

 

Parfume

Parfume er både syntetisk parfume og æteriske olier. Jeg ved godt, at damen nede i helsekostbutikken måske siger, at æteriske olier er naturlige og ”det er lige som at skrælle en appelsin”, og at du derfor trygt kan smøre dig og dit barn ind i dem. Det er allergieksperter lodret uenige i. Faktum er, at æteriske olier er mindst lige så allergene som syntetisk parfume. Ja, faktisk er de allermest allergene parfumestoffer, man kender, nogle æteriske olier.

Flere og flere danskere får allergi og multikemikalieoverfølsomhed, som kan være stærkt belastende for ens trivsel i dagligdagen. Har man først allergi, slipper man ikke af med den igen. Ever. Og så er kroppen revnende ligeglad med, om parfumen er syntetisk eller ”naturlig”.

Når du kigger på en indholdsdeklaration, kan parfume også hedder ”perfume” eller ”parfum” eller – mere snedigt – ”aroma”. Det er stadig parfume.

 

 

Petrokemikalier

Petrokemikalier er mineralske olier. Jeg har valgt at undgå produkter med højt indhold af mineralske olier. Det er om muligt de mindst skadelige af de stoffer, jeg har valgt at styre uden om. Men petrokemikalier er nu engang restprodukter fra olieindustrien. Det er bare ikke særlig lækkert. Og de lader ikke huden ånde særlig godt, tværtimod. De bliver som regel valgt, fordi de er billige. Du finder dem især i visse serier, som du kan købe på apoteket. På en indholdsdeklaration gemmer petrokemikalierne sig bag navne som ”petrolatum”, ”paraffin”, ”vaseline”, ”ozekerite” og ”cera microcristallina”.

 

 

Silikonestoffer

Ud fra et forsigtighedsprincip finder du ikke silikonestoffer, f.eks. dimethicone og -siloxaner, i de produkter, som jeg anbefaler. Reelt ved man ikke særligt meget om, hvordan silikone opfører sig i kroppen. I naturen ophobes silikonestoffer, og de er meget vanskelige at nedbryde.

This Post Has 7 Comments
  1. Ja, måske et dumt spørgsmål… Men hvad er det egentlig der gør at vi kan spise fx citronsaft, men ikke putte citronolie på huden?

  2. Hej igen Rose.
    Ja, jeg er altså nødt til lige at spørge lidt mere,- måske skal jeg flytte spørgsmålene ind på Grøn stue??
    Det er altså pga opkoncentrationen af parfumestofferne?? Vi spiser jo også skallen fra citronen incl olien.
    Jeg spørger lidt igen fordi, jeg ofte havner i diskussionen med venner osv, hvor jeg “klogere” mig med baggrund i alle dine gode råd og store viden fra Grøn stue;-).
    Men når vi kommer til: “kan man ikke bare selv trække duften ud af rosenblade, citronskal osv og så selv tilsætte lidt til sin creme, smøre lidt på huden osv,- vi spiser det jo alligevel”…. bliver jeg svar skyldig.

    Hilsen Louise

  3. Altså svar skyldig som i, – det har jeg vist heller ikke helt selv forstået til bunds 😉

  4. @Louise – ja, prøv at spørge Maja inde på Grøn Stue, hun vil kunne give dig den præcise forklaring bedst muligt.
    Se evt. også s. 52-53 i BABY, hvis du har den.
    I øvrigt er min personlig holdning, at vi aldrig behøver at forklare eller forsvare noget, og vi skylder ikke nogen noget svar. Vi kan blot holde lyset for det, som føles godt for os, ved selv at gå vejen. Jeg havner sjældent i diskussioner, for jeg mener ikke, at de er frugtbare og nærende for nogen. Ofte svarer jeg blot “Fordi det føles godt” og evt. tilføjet et “vi behøver ikke at være enige”. Og det mener jeg; der er ikke noget “rigtigt eller forkert”. Dybest set er det et spørgsmål om smag. Jeg fortæller, hvad jeg gør og evt. hvorfor, men kun hvis jeg bliver direkte spurgt. Ellers går jeg bare vejen 🙂
    Kærligst R.

    1. Tak, Rose :-).
      Ja, jeg mente egentlig også bare, at hvis folk spørger, begynder jeg at “kloge” mig, med baggrund i al din viden, som jeg suger til mig:-).

      Men lige præcis ift til det med forskellen på æteriske olier i plejeprodukter ift til dem vi jo er omgivet af i fx madvarer som vi spiser, har jeg simpelthen ikke forstået det ordentligt. Og jeg er jo temmelig nørdet, og meget glad for at forstå tingene ordentligt ;-)…
      Jeg spørger Maja og dykker ned i “Baby”,- som jeg selvfølgelig har 😉

      Kh Louise

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top