Fredagsbrevkassen uge 37 – 2013
SPØRGSMÅL
Kære Rose
Tusind tak for inspiration i hverdagen. Jeg har en pige på 6 mrd, der har fået konstateret refluks. Hun er daglig voldsom smerteplaget. Hun har sjældent grynet aff, men aff. er tynd, vandig og meget sur. Hun har flere timers skrigetur og sover max 6-7 (afbrudt)pr. døgn. Jeg har taget hende med til zoneterapeut, osteopat, men desværre uden virkning. Hun bliver ammet, og jeg giver hende bio gaia og og d-dråber med jordnødolie fra apoteket Jeg spiser selv fiskepiller fra NDS( Omga balance). Bio gaia har desværre ikke effekt,
Hun er mistænkt for at have komælksallergi, eller retter sagt så er lægen ikke i tvivl. Hun græder i flere timer og endnu mere tynd aff. Jeg er derfor stoppet med at indtage mælkeprodukter og synes det har hjulpet lidt.
Jeg vil høre din anbefalinger vedr opstart af grød/mos( Jeg har købt den første grød fra Aurion), men er i tvivl om det vil være en god idé at opstarte med dette, når jeg skal tage højde for hendes refluks( hun er kommet i medicinsk behandling) Jeg har lavet gulerødsmos til hende men hun er ikke begejstret for mos.
Hvad kan du anbefale af vitaminer?
Hvad skal jeg give hende vedr. forstoppelse , jeg mistænker hende for at have forstoppelsesdiare, grundet manglende grynet aff.
Jeg ser frem til at høre fra dig.
Beklager al tastefejlen, det er ikke altid nemt at skrive på telefonen
Mvh. M
SVAR
Kære M
Tak for dit spørgsmål ang. din lille piges kost, fordøjelse og kosttilskud.
Jeg vil anbefale dig at læse dette udmærkede indlæg af sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen om refluks hos småbørn.
Bemærk særligt hvad hun skriver om ammestillinger.
Jeg vil anbefale dig at følge de anbefalinger om kosttilskud og fødevarer, som jeg udførligt beskriver i min bog BABY – 100% naturlig uden tilsætning (Politikens Forlag). Det bliver for omfattende til et brevkassesvar. Bogen kan lånes på biblioteket eller købes. I bogen forklarer jeg grundigt, hvordan du introducerer de forskellige fødevarer og i hvilken rækkefølge. Anbefalingerne er designet, så de også egner sig til de ”sarte” børn, bl.a. dem med mælkeallergi.
Allerede nu vil jeg nævne, at jeg anbefaler, at ammebørn 6-7 mdr. får ½-1 tsk. Arctic-D Cod Liver Oil fra Nordic Naturals. Den indeholder D-vitamin, som derfor ikke skal gives separat. Jeg fraråder D-dråber med jordnødde- eller kokosolie.
Til ammende mor anbefaler jeg 4 stk ELLER 1 tsk. Omega-3 fiskeolie fra Nordic Naturals. (Og nej, jeg får ingen procenter!)
Giv desuden gerne dit barn ½ stk. Udo’s Choice Infant’s Blend Probiotic. Det kan blandes i kold eller lun mad eller drikke og er smagsneutralt. Den har flere forskellige af de gode bakterier; Bio-Gaia har kun én type.
Jeg anbefaler ikke multivitamin til børn under 1 år. Men det er en fordel, hvis du ammer, at du selv er godt dækket ind med gode kosttilskud som et supplement til en sund og varieret kost og en sund livsstil i øvrigt.
Jeg har hørt godt om heilpraktiker/naturlæge Claus Ingvardsen, som har hjulpet små børn med problematikker, hvor andre ikke kunne finde årsag og behandling. Han har klinik i Aalborg, Århus og Frederiksberg.
Når problematikken er så omfattende, vil jeg anbefale, at I får en personlig konsultation hos en erfaren behandler.
Rigtig god bedring og kærlig hilsen
Rose
PS
Vidste du, at jeg i snit svarer på 40 spørgsmål hver dag hele året rundt i min brevkasse på Grøn Stue?
Læs her, hvordan brevkassen har hjulpet hundredevis af familier til en lettere og grønnere hverdag med mere glæde og overskud.

Forestil dig …
- at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
- at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
- at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
- at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage
Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.
Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.
Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.