Fredagsbrevkassen uge 26 – 2013
SPØRGSMÅL
Hej Rose.
Jeg har en søn på snart 5 mdr. Han bliver ammet og vejede 3,9 kg ved fødsel og ca. 7,5 kg nu, så han har taget fint på. Han skal starte i dagpleje til august og jeg er derfor i tvivl omkring, hvornår jeg skal introducere ham for mad. Jeg kender dine og SSTs anbefalinger i forhold til fuldamning indtil 6 mdr. Men vil han kunne nå at lære at spise rigtig mad på 2 mdr? Han er meget interesseret i det vi spiser. Jeg regner med at skulle amme indtil han er 9-10 mdr. Han kan ikke finde ud af at sutte på en flaske.
Venlig hilsen Nanna
SVAR
Kære Nanna
Tak for dit spørgsmål om overgangskost til baby.
Jeg synes, at det vigtigste er at lytte til sine mavefornemmelse og hvad man som forældre fornemmer, vil være det bedste for lige netop ens eget barn.
Det kan samtidig være godt at vide, at når baby kan sidde selv uden støtte, selv kan samle maden op og styre sin tunge, er der tegn i sol og måne på, at din baby er klar til smagsprøver.
Det er rigtigt, at jeg, lige som Sundhedsstyrelsen, anbefaler, at børn 0-6 udelukkende ammes, alternativt får modermælkserstatning.
Mange babyer på 4-5 måneder er nysgerrige på alt, hvad der foregår og hvad de voksne gør – også spise og drikke. Ikke fordi de ernæringsmæssige nødvendigvis er klar til det.
Den nysgerrighed, sanserne og motorikken, kan stimuleres på mange måder. Stik dit barn en ske og en skål til at leg med. Eller en stor gulerodsstav, agurkehaps eller pærebåd til at sutte på, udforske, splatte ud over det hele og smide på gulvet …
Det er naturligvis vigtigt, at der ikke er risiko for, at noget kan komme galt i halsen.
Måske kan nysgerrigheden også tilfredsstilles ved at give lidt ammemælk (eller erstatning) i en lille almindelig kop, i et æggebæger eller på en ske med bløde kanter.
Det er vigtigt at holde sig for øje, at hele det første leveår er modermælk (alternativt erstatning) barnets primære mad. Det er bedst for barnets fordøjelse, og mælken er jo umådelig næringsrig.
Så betragt rejsen ind i fødevarernes forunderlige verden som en leg hele det første år.
Så under alle omstændigheder skal dit barn have udmalket mælk/modermælkserstatning i dagplejen.
Det kan sagtens være, at dit barn gerne vil have flaske, når det er tid til at komme i dagpleje – eller vil lære det, når det er et livsvilkår, at sådan bliver mælken altså serveret i dagplejen.
Prøv evt. med en anden type flaske/flaskesut.
Udviklingen går så hurtigt, så tingene kan ændre sig meget på 2 måneder.
Hvis det giver mening for dig, kan du jo lige så stille ved 5-måneders alderen give dit barn lidt milde grøntsager, sådan som jeg beskriver i min bog “BABY – 100 % naturlig uden tilsætning”.
KH Rose
PS. I min bog BABY gennemgår jeg mad, mælk og kosttilskud til dit barn, praktisk opdelt måned for måned med spisekamre, menuforslag og opskrifter.
Læs mere og haps et gratis kapitel fra BABY her.
Forestil dig …
- at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
- at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
- at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
- at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage
Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.
Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.
Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.