Update fra flyttekassen

Lige nu sidder jeg for første gang i mit nye kontor i vores nye hus.
Kontoret er ikke særlig stort og heller ikke særlig fancy. Men det er mit, og jeg kan lukke døren (det er nyt!) og jeg har fået internet igen.  Der er udsigt til haven og husets indgang, og den ene væg er med genbrugs-glasruder, så jeg har kig til stue (læs:  uvorne unger ) og brændeovn. Familie og venner har straks døbt det “kommandocentralen” (gad vide hvorfor …).

Til venstre for mig hænger et kæmpe skrummel af en gammel varmepumpe, som skal afmonteres.
Til højre for mig står 12 flyttekasser, som skal pakkes ud.
Foran mig hænger et iturevet nikotingult rullegardin.
Alligevel er jeg kisteglad. Og meget træt!

For det er det vildeste område, vi er landet i! Hav, skov, mark, eng, stisystemer, indkøb, direkte tog til København … det er ren overflod og jeg kan faktisk slet ikke forstå det.

Og selv om det hele roder, og der er 1001 praktiske ting at gøre (nybagt førstegangshusejer!), så er vi grundlæggende helt øre af taknemmelighed over, at det lykkedes. At det var det hele værd at afbryde sommerferien, knokle i 2 1/2 måned, løbe spidsrod mellem bankerne for at finde én (!), som havde tillid til vores projekt (Øv Merkur Bank, jeg er så skuffet over jer!). Så pyt med, at der nærmest ikke er noget badeværelse, at toilettet ligner en skurvogn, at køkkenet er yderst …. sommerhusagtigt … Hey, hvilken overflod overhovedet at HAVE alt det. Og mere til.

Vi oplever så meget hjælp, støtte, kompetente mennesker, venlighed. Jeg er meget rørt og taknemmelig!

Med mand i sofa i eget hus – første dag:

Jeg lærer også, at jeg er lidt af en tryghedsnarkoman. Det er grænseoverskridende at pakke alting ned og omplante alting. Jeg kan godt blive lidt handlingslammet på det praktiske plan. Hele processen med at finde den bedste plads til tingene. Organisering. Åhhh …

Men langsomt, meget langsomt, finder tingene en ny plads og kommer op at køre igen. En sær tryg glæde ved at kunne vaske en portion tøj og hænge det op. Ahhhh.

Det ER en gigantisk stressfaktor at flytte. Hus og have til mor, far og børn – hvor begge forældre arbejder hjemmefra. To klaverer, hårde hvidevarer, gods og guld … flyttemændene måtte køre to gange!

Børnene kræver meget tid og kilometermeget tålmodighed. Den 3-årige er 3 år fra morgen til aften, det er fuld forståeligt, men jeg kunne virkelig godt bruge de der ekstra timer i døgnet lige nu.

Den vildeste gave, som faktisk er den primære årsag til, at vi flyttede nu … den kommer her de næste par dage. Nemlig børenenes skole og børnehave. Mere herom snart!

Så bær over med mig, hvis jeg er længere tid om alting, end jeg plejer.

Forestil dig …

• at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
• at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
• at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
• at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.