Onsdagsurt: Hyben II
Det er NU (og godt ind i september), at hybenfrugterne er klar til plukning. Hybenroser vokser stort set over alt langs de danske kyster, og der er riiiiigeligt at tage af. Hyben er sund og fuld af C-vitamin, det har jeg skrevet om i onsdagsurten her sidste år på denne tid. Problemet er bare … kernerne. Det handler om tid. Ud over at have almindelig travlt hele året, så har man ekstra travlt her i august og september, hvis man er til sylt-selv.
Så har jeg læst og hørt, at man bare kunne smække de skyllede, pillede og halverede (ja, det skal de jo også) i fryseren og vupti-vapti ryste kernerne ud af de frosne frugter. På baggrund af et lille og aldeles uvidenskabeligt forsøg kan jeg hermed aflive den myte. Det passer ikke. Jeg har rystet og banket og shaket, men højst 1/5 af kernerne ryger af. Resten skal skrabes ud. Det er måske lidt nemmere, når bærrene er frosne, sammenlignet med de rå bær. Til gengæld duer det ikke, hvis de bare er tøet en smule op, for så splatter det hele ud til en ubrugelig hybenvælling.
Men der ER alligevel en fordel. Nemlig at man kan udskyde pillearbejdet og tage det hen ad vejen, når man har tid og ikke gå kold i kernerne her i høsttidens travlhed.
Sådan et par halve, frosne hybenbær i morgensmoothien, blandet med andre bær og frugt, det giver go’e vitaminer, også til vinter. Så ud og pluk!
Hvad plukker du for tiden? Hvad gør du med det?
Forestil dig …
- at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
- at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
- at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
- at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage
Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.
Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.
Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.
alle mine grøntsagerne- kan ses på min blog 😉 og det går stærkt pt..
Men jeg er begyndt at plukke de første Clara Fris pærer – de skal bare spises.
Det samme gælder fignerne.
Reine Claude blommerne er røget i fryseren men jeg tror de bliver til marmelade- jeg er vild med stenfrugts marmelade.
Blombær, blåbær og sene hindbær drysses hyppigt på ymer/skyr men hvis vi drukner så løsfryses de.
Æbler og druer er lige om lidt.
Druerne har jeg altid lidt svært ved at få brugt
– mens æblerne er en nydelse ofte har vi spist hjemme avlet æbler efter jul 🙂
Hasselnødder og valnødder en ussel høst 🙁 tørres og spises.
Hyben har jeg ikke så meget erfaring med ud over hyben/æble suppe med iskoldt flødeskum:)
Hyldebær sirup har jeg dog lavet en del af og brugt HVER gang i havde optræk til snot eller influenza.
Havde håbet at jeg fik et tørrerapperat i fødselsdagsgave men det blev til en bamix blenderstav og le creuset gryde :)- ellers ville jeg gerne ha tørret lidt frugt .
Jeg har lige plukket en spand viktoriablommer hos mine forældre sammen med de første æbler og første brombær og de sidste par stængler rabarber. Jeg har store planer med blommerne:
– blommesaft (med æble og brombær og rabarber til at gå op mod sødmen)
– blommechutney
– blomme-æblemarmalade med kanel og mandelspitter
Jeg er i den forbindelse gået på hovedet i Anne Hjernøes “Annes søde sytlebog” og er rigtig begejstret. den kan anbefales til inspiration af spændende alliancer, brug af krydderier, sirupper osv.
Næste skridt bliver rønnebær og forhåbentlig også hyben, hvis jeg kan komme i nærheden af dem i den travle efterårstid. Og jeg vil også meget gerne prøve hyldebærsirup om nogle uger, når hyldebærrene for alvor er modne.
@Henriette, jeg bøver mig i støvet (muldjorden) over din flid og resultater. Er kun lidt misundelig …
@Birtt, tak for blommeinspiration. Lyder lidt frækt-inspirerende med marmelade med mandelsplitter, mums, god idé med noget knas i det bløde søde.
Rønnebær – hvad gør du med dem. Er de ikke sure … .;-) ?
KH Rose