skip to Main Content

VASK!

Update maj 2014: Jeg kan desværre ikke anbefale LG vaskemaskinen. Den gik i stykker efter 2 år, og jeg har oplevet meget utilfredsstilllende kundeservice fra LG.
Derfor: Vælg en Miele!

Jeg har ikke været verdens heldigste hvidevarekartoffel på det seneste.

For nylig røg køleskabet en tur, mens vi var på kæresteweekend.
1.800,- til reparation (ja, det kunne faktisk godt betale sig) og en masse smiden-mad-ud. Jo, der er da forsikring på, men også selvrisiko, så der var ikke noget at hente.

Forrige påske røg opvaskemaskinen, selvfølgelig mens kærestemanden var udenlands, og på grund af hvidevarefolkets ferie gik der lang tid, hvor mutter her måtte hive opvaskebaljen frem. Nå, men så blev jeg ekstra glad, da maskinen var på plads!

Men for at det ikke skulle være løgn, så stod vaskemaskinen af dette år til påske. Total trist påskekarma dér.

Reparation var en dårlig investering, så opsparing til en robotstøvsuger – og en del mere til! – blev brændt af på en ny vaskemaskine. Valget faldt på denne LG F1480QDS, som er energiklasse A+++ og var testvinder hos TÆNK i 2011. Den har 10 års garanti på den kulfri motor, lavt vandforbrug og høj centrifugering.

 

Den er støjsvag og med mulighed for særligt skyl, som fjerner allergener. Jeg købte den hos whiteaway.com, hvor jeg fik god pris og fin service. De har mange andre modeller i energiklasse A+++, se dem her (du kan vælge energiklasse).

Hvis budgettet havde været til det, havde jeg valgt en Miele med energiklasse A+++.

Når du køber ny vaskemaskine, vil jeg anbefale en med energimærket A++ eller A+++. Brug oversigten her på GoEnergis hjemmeside. Den kan være en dyr investering, men på lang sigt kan pengene tjene sig ind via et lavere elforbrug og en meget lang holdbarhed.

Nogle nyere vaskemaskiner har en motortype uden kullejer (lige som min), det skulle være mere holdbart.

Overvej også, hvor mange kilo maskinen skal kunne rumme, så du kun køber dét, du har brug for. Tjek, om maskinen har et regulært koldtvaskeprogram, et uldprogram og hvad du ellers har brug for. Hvis du har (eller får) blebørn og overvejer moderne stofbleer, kan det være en fordel, at maskinen kan vaske ved 70 grader (det er der mange maskiner, som ikke kan). Hvis maskinen kan forudprogrammes, kan vasketøjet var klar til tørring, når det passer dig. Tjek også vandforbrug, centrifugeringshastighed og eventuelt støjniveau.

PS. Vil du have alle mine bedste tips og links til alt hvad husmoderhjertet kan begære af hvidevarer, udstyr til hjemmet, møbler, tekstiler, vaskemidler, rengøring … ? Så tjek min e-guide DEN LILLE GRØN TIL HUS OG HJEM.
Se her, hvordan den kan blive din!

 

PPS. Nu ikke noget Nemesis på min dybfryser!?!

 

This Post Has 3 Comments
  1. Jeg tror faktisk det er den model jeg så på tilbud i næste uge i en af de mindre kæder….

    Jeg kender jo alt til dårlig hvidevare karma( himler lidt)
    Krydser for at jeg snart får råd til at rep. min dejlige Miele maskine (den vasker så meget bedre end min mors nye Electrolux maskine – trods min er 8-9 år gammel- og vores sidste Miele holdt bare 35 år 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top