Hvad damen i Matas ikke fortæller dig om din deo
Aluminium i deodorant
“Altså, den her deodorant er bare rigtig god!
Det er en krystaldeodorant.
Den er uden parfume, den har miljømærket Svanen, den er mild og den er hypoallergen.”
Sådan en anprisning er jo svær at sige nej til. Det lyder mægtig sundt og rent.
Og jeg har hverken noget imod Matas eller ekspedienter, tværtimod.
Men ret beset burde den flinke dame tilføje (hvis hun altså vidste det):
“Men aluminium i deodorant får affaldsstoffer til at hobe sig op i din krop.”
Hvad er nu DET for noget knald?!
Forstå aluminium i deodorant
Jo, i dine armhuler sidder nogle små smarte svedkirtler, som er specialdesignede til at udskille affaldsstoffer, blandt andet tungmetaller som for eksempel nervegiften kviksølv.
Men en antiperspirant deo (det vil sige alle dem med aluminium, hvilket reelt er dem alle sammen) får svedkirtlerne til at gå i betalingsstandsning. Og så forbliver affaldsstofferne i din krop.
En høj pris at betale for ikke at lugte af sved. Især når du nu kan lave en ren og enkel deo selv, som fjerner lugten effektivt, og lader dine svedkirtler gøre deres fine arbejde. Svedigt!
I deodoranter findes aluminium i to former; aluminium chlorohydrate (typisk i roll on-deo) eller pottasium alum, som er det samme som aluminium alum – ofte omtalt som “alun”. Måske er pottasiumformen en lille smule mildere – den er den form, der blandt andet findes i krystaldeodoranter. Men det er stadig aluminium.
Hvad gør en klog kvinde så? Jo, hun laver da bare sin egen deo selv af sølle to (!) naturlige ingredienser fra køkkenskabet! Sådan:
Nem deo uden kemi
Denne deo er så nem og billig at lave, at det er lige før, man bliver i godt humør!
Du tager simpelthen 1 spsk tvekulsurt natron (næsten det samme som bagepulver, bare billigere hos Matas) og 3 spsk kokosfedt (det vil sige kokosolie).
Cocosa Pure er mildt raffineret og velegnet til hudpleje, da den lugter mindre af kokosolie end den helt uraffinerede version.
Bland ingredienserne godt rundt (det kan måske være nødvendigt at smelte kokosolien først). Put deomassen i en lille, skoldet glaskrukke, hvor den køler af.
Så smører du hver dag en lille klat på størrelse med en ært under hver armhule og vupti; farvel svedlugt og goddag velfungerende afgiftning via svedkirtlerne under armene.
Denne deo blokerer ikke svedkitlerne, men neutraliserer bare de svedige bakteriers dunst.
Opskriften og nørderierne er fra Maja Kirkegaard, ph.d. i miljømedicin – du kan få ubegrænset rådgivning af oraklet selv inde på Grøn Stue.
Er der så slet ikke noget aber-dabei?
Jo, det er der desværre.
Det er nemlig ikke alle, som kan tåle natron/bagepulver. Hvis man er sart, kan natronen give irritation/rødmen i huden.
Det kan hjælpe at bruge mindre mængder natron. I sidste instans kan du helt udelade det og kun bruge kokosolie.
Det er ikke lige så effektivt, men ofte bedre end ingenting.
Overvej også at undgå at putte deo på lige efter barbering, når huden er allermest sart.
Der findes også deodoranter på markedet, som er alkoholbaserede og uden aluminium.
Alle dem, som jeg har kigget på, indeholder imidlertid stribevis af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer, som kan give allergi.
Derfor anbefaler jeg at bruge Roses Deo-karrusel.
Forestil dig …
- at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
- at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
- at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
- at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage
Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.
Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.
Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.
Hej og tusinde tak for en super god og inspirerede blog… Kender du Biotherms øko-deo og hvis du gør, hvad er din holdning så til den?
@Marie – tak for din kommentar. Skriv et link til produktets INCI (komplet indholdsfortegnelse efter international nomenclatur) her, så kigger jeg på den. KH Rose
Lyder interessant, har længe ledt efter en deodorant uden alt mulig skrammel – men synes ikke jeg har fundet nogle der er særlig effektive, så det håber jeg, den her er:)
Hvor får man købt Cocosa Pure?
Tak.. fik da også lige kigget på min green people roll on deo, som jeg ellers har brugt i mange år fordi den skulle være uden aluminium. Men der er potassium alum i kan jeg se nu 🙁 … jeg vil prøve din opskrift i stedet 🙂
@ Du køber Cocosa Pure kokosolie i mange helsekostbutikker og online helsekostbutikker, f.eks. her
http://www.netspiren.dk/pi/Cocosa-ren-kokosolie-som-stegeolie-500-ml–15126-1407.aspx
@Signe: ok, tænkte det nok …
KH Rose
@Maria – den ER effektivt, I promise.
KH Rose
Jeg tænker bare, hvis den kun neutraliserer bakteriernes lugt, så slipper man vel ikke for den våde plet? Og er allergisk reaktion at foretrække, frem for affaldsstof-ophobning? Er det ikke pest eller kolera… Tænker jeg? Og så har jeg også hørt at aluminium chlorid virker sammentrækkende på svedkirtlerne, ikke blokerende?
@Tine – jeg forstår dilemmaet. Hvis kokos-natron-deoen tåles, er den klart at foretrække frem for aluminium. Nej, man slipper ikke for den våde plet, men det er jo som regel svedlugten, som er det mest generende. Læs evt. mere her om problematikken ved aluminium i deodoranter:
http://mkittekat.dk/?tag=deodorant
kærligst R
Hej, og hvis man ikke kan overskue projektet med at lave sin egen deo, hvad hulen kan man så købe for én? Jeg har nu ledt og ledt siden jeg så nyhedsbrevet, og jeg kan ikke finde nogen uden aluminium eller andet dårligt… Venlig hilsen og tak for god information, Karen
Tak for tip…lige et spørgsmål…kommer der ikke fedtpletter på tøjet af kokosolie? Er der nogen på markedet der er ok?
Hej Rose!
Tak for en rigtig god og meget inspirerende hjemmeside. Efter dit indlæg om deo, tjekkede jeg hurtigt min roll-on deo fra Urtekram. Den skulle være ok: ikke noget alun. Det er Urtekrams Family Roll-on deo jeg bruger.
Jeg sidder med to forskellige deoer som måske eller måske ikke har aluminium i: kan du hjælpe ? den ene har noget i sig der hedder potassium sorbate og den anden har ammonium alum.. er det mon aluminium?
Måske skulle jeg lige have prøvet google før jeg skrev 🙂 Den anden er helt sikkert aluminium, men den første virker ok ? Den med potassium sorbate er Organic circle fra Rema, så det ville da være fedt, hvis den evt. kunne være et ordentligt alternativ. KH Marie
Jeg bruger en fra Forever Living som er uden aluminium. Har ikke lige tjekket hvad der ellers er i, men den er effektiv.
Tusind tak for alle kommentarerne og de mange spørgsmål!
@Karen – ja, det er jo lige dét. De eneste deodoranter på markedet, som er uden aluminium, er de alkoholbaserede, men dem, jeg har set, er fulde af deklarationspligtige parfumestoffer, som indebærer risiko for allergi. Det kan ikke anbefales. Der findes faktisk også en deodorant fra Daily organic, som er uden aluminium, men med højt indhold af aloe vera. Problemet her er, at aloe vera også kan give allergi … man kan overveje at skifte mellem de forskellige “så gode som muligt”-valg og gerne have dage, hvor man slet ikke bruger deo.
@Marlene. Se mit svar til Karen. Jeg har ikke oplevet problemer med fedtpletter. Man kan lige vente et par minutter med at tage bluse på.
@Astrid – er det ikke en krystaldeo? Så indeholder den alun, dvs. et aluminiumsalt. Tak i øvrigt for de fine ord, det værdsætter jeg meget!
@Marie, jeg vil helst se INCI’en (send gerne et link), så kan jeg vurdere det. Ja, ammonium alum er aluminium.
@Lone, send mig gerne en INCI, så kigger jeg på det!
Kærligst R
Hej Rose, her er link til INCI. jeg kan se der er aloe vera i , som du nævner kan være allergifremkaldende, men er der ellers noget jeg bør være opmærksom på ? Er natron fra dr oetker det samme som tvekulsort natron fra matas ? for jeg synes ikke helt den natron gør sit job :/
http://dinhverdag.astma-allergi.dk/deklarationer/produkter?p_p_id=kemilexview_WAR_kemilexportlet_INSTANCE_Uc8t&p_p_lifecycle=0&p_p_state=normal&p_p_mode=view&p_p_col_id=column-2&p_p_col_pos=2&p_p_col_count=3&doAsUserId=gPHHAwt0+ko%253D&_kemilexview_WAR_kemilexportlet_INSTANCE_Uc8t_action=renderProduct&_kemilexview_WAR_kemilexportlet_INSTANCE_Uc8t_id=42001
KH Marie
Hej Rose – denne tråd er på mærkeligste vis flyttet ud på min blog, nu med spørgsmål, som jeg tænker du kan svare på? Og virkeligt fedt indlæg her btw! KH Julia (Ps tråden ligger her: http://julialahme.dk/2014/03/17/diy-beauty-fem-ting-du-kan-bruge-kokosolie-til/)
KH
J
Hej Rose
Jeg bruger denne fra Avène uden alkohol og aluminumsalte – bør jeg være nervøs for den? http://www.webapoteket.dk/personlig-pleje/deodoranter-og-dufte/av-ne-degulating-deo-p-208557
De bedste hilsener,
Josephine
kan man ikke anvende krystaldeodoranter ? jeg kan ikke holde svedlugt væk med deo efter din opskrift – desværre .
Hejsa
Jeg har en veninde, der har brugt div. Deo krystal sten i over 35 år. Hun har absolut ingen gener overhovedet. Hvad kan hun nu forvente af ulykker ved brug af disse sten? Der er alumsalte i alle hun har brugt
Mvh
Channette
@Susan og @Chanette
I dine armhuler sidder nogle små smarte svedkirtler, som er specialdesignede til at udskille affaldsstoffer, blandt andet tungmetaller som for eksempel nervegiften kviksølv.
Men en antiperspirant deo (det vil sige alle dem med aluminium, hvilket reelt er dem alle sammen, også krystaldeodoranterne) får svedkirtlerne til at gå i betalingsstandsning. Og så forbliver affaldsstofferne i din krop.
Kærligst
Rose
@Marie. Natron er natron 🙂
Jo, bortset fra Aloe Vera er den fra Organic Circle faktisk ok. Så man kunne overveje en “deo-rotation” med de forskellige mindst ringe valg. Så mindsker man risikoen for at reagere allergisk/overfølsomt osv. på dem. Det er jeg selv ved at teste pt.
@Josephine, jeg kan desværre ikke anbefale den, da den indeholder silikonestof, parfume og flere miljøbelastende stoffer. zinc ricinoleate, som også findes i andre aluminiumsfrie deodoranter, er vanskeligt at give en klar vurdering af.
@Susan – som beskrevet i artiklen indeholder krystaldeodoranter også aluminiumsalt.
Kærligst R
Jeg kan ikke rigtigt se nogle kilder til din påstand. Kun et link længere nede til en anden blog der først tager en engelsk artikel om aluminium chlorider der intet beviser og derefter linker til en artikel der handler om parabener?
Så vidt jeg kan forstå er det ikke det samme, men jeg er heller ikke ekspert. Men jeg er kritisk, og det ser ud som om der er mange herinde der tager det hele for gode ord uden at undersøge sagen nærmere.
I sidder på internettet for pokker! Verdenshistoriens største vidensformidler, brug det!
Nu vil jeg ikke sige at det ikke er rigtigt at aluminium blokerer for dine kirtler, men måske i skulle læse denne artikel før i begynder at smøre kokos under armene (ikke at der er noget galt med det, hvis det er det man har lyst til) men måske man skulle undersøge kilderne og finde nogle videnskabelige undersøgelser der understøtter påstanden (her henviser jeg også til bloggeren)
Jeg fandt den her øverst på google:
http://www.webmd.com/skin-problems-and-treatments/features/antiperspirant-facts-safety?page=3
Og det beviser jo heller ikke alt, men der trods alt nogle udtalelser fra nogle folk der helt sikkert har (eller ihvertfald burde have) styr på hvad der forstyrrer vores kroppe.
For alt i verden husk kildekritikken!
@Johan, tak for din kommentar. Jeg har fuld respekt for din tilgang til emnet og generelt hvad der skal til for at du tager noget “for gode varer”.
Vi behøver jo ikke at være enige.
Dbh Rose
[…] for dit spørgsmål ang. kokos-natron-deodorant, som jeg har skrevet om her på […]
Er der slet ingen der duer?
Hvad med den fra nuxe body?
@M – se mulighederne her:
http://rebeccapersson.com/2014/03/rebeccas-deo-karrusel/
Mht Nuxe body, skriv en kommentar med )et link til) INCI’en, dvs. den fulde indholdsfortegnelse efter international nomenklatur, så kigger jeg på det.
Kærligst R
Her er link til nuxe body:
http://www.naturoghelse.dk/shop/body-deodorant-roll-on-7752p.html
@M – tak. Den kan jeg desværre ikke anbefale. Den er med aluminium, parfume m.m. Kærligst R
Ups. Tak for svar! Og tak for din viden.
[…] dét område. Men kort tid efter jeg købte denne deo læste jeg Rose Maimonides blogindlæg: Hvad damen i Matas ikke fortæller dig om din deo og jeg fandt derved ud af, at alun også er aluminium, så den deo røg også ud. I indlægget […]
[…] så du det i Kontant på DR for nylig? Måske har du læst om det her på min blog i indlægget “Hvad damen i Matas ikke fortæller dig om din deo” eller andre […]
[…] Med hensyn til svedlugt, så vil jeg anbefale en supernem hjemmelavet kokos-natron-deo, som er helt uden kemi (modsat alle de deoer, du ellers kan købe). Den hæmmer svedlugten uden at blokere den vigtige svedsekretion. Se opskriften her. […]
Hej Rose
Jeg ved det er et gammelt opslag, men prøver lige alligevel. 😊
Jeg har lavet kokos-deo’en, men havde ikke tænkt at den vil kradse. Natron’et er ikke opløst i olien, så det kradser lidt under armene synes jeg.. Er det bare sådan den er? 😅
Mvh Julie
@Julie – tak for din kommenmtar. Jeg kender desværre ikke til nogen metode, hvormed man kan opløse natronen helt.
Kærligst
Rose
Hvad med alle de andre svedkirtler vi har over hele kroppen? Og hvad er symptomerbe på at vi lukker giftstofferne/affaldsstofferne inde? Jeg kan ikke se at du har noget evidens for at udbringe det her sludder i din blog. Jeg vil i så fald gerne se det!
/Ida
@Ida – jeg svarer alle kommentarer, som er skrevet i en anstændig tone.
Venligst
Rose
De bekymringer, der har været omkring aluminium i deodoranter, har vist sig ikke at holde
(https://kemi.taenk.dk/bliv-groennere/aluminium-i-deodoranter-er-praktisk-men-omdiskuteret). Man får ifølge den her artikel (fra Tænk som er et rimelig pålidelig kilde) mere aluminium fra alufolie og visse køkkenredskaber. Hvis man stadig hellere vil bruge en deodorant uden alumni, kan jeg anbefale Matas Naturs deostick 🙂 Lige nu bruger jeg Do2 (som altså har aluminium) men har også været rigtig glad for deosticken fra Matas Natur.
*uden aluminium, skulle der stå (ikke “alumni”)
@LL – det er nu mere kompliceret end som så.
Der er bred videnskabelig uenighed om, hvorvidt aluminium i deodorant optages over huden. Et nyere stort studie fra Professor Exley, ekspert i aluminiumeksponering, påpeger, at du har sværere ved at udskille aluminium fra vacciner, når du bruger antiperspirant deodorant.
Aluminium kan blive i kroppen i mange år, også aluminium fra vacciner, og selvom undersøgelsen omhandler deodorant, kan aluminium, der spores i tumorer, komme fra alle typer af aluminiumkilder.
Data fra nye undersøgelser kan tyde på, at aluminium i kroppen kommer mere fra mad og vacciner end fra deodorant hos en gennemsnitlig person.
Og sammenhængen mellem aluminiumholdig deodorant og aluminium i tumorer (brystkræft) kan vise sig at være tilfældig. Men derfor er niveauet af aluminium i gennemsnit stadig for højt (det viser en norsk befolkningsundersøgelse bl.a.) – og hvorfor ses der aluminium i tumorer?
Undersøgelsen behandler ikke, hvorvidt der er forskelligt optag og udskillelse alt efter personers genetik.
Hvis alundeoer er effektive – og det er de – så må vi konstatere, at de påvirker svedkirtlerne. Dermed opstår problemet med, at man så over tid ophober de giftstoffer, kroppen gerne vil af med (f.eks. tungmetaller), fordi svedkirtlerne ikke fungerer. Jeg vælger indtil videre forsigtighedsprincippet og vil gerne undgå aluminium, uanset formen.
Kærligst
Rose