Midt i alt det meningsløse
Jeg krammer mine piger ekstra meget i disse dage.
Jeg kysser dem farvel om morgenen med ekstra ømhed og en stille bøn om, at deres skytsengle må passe på dem.
Udenfor holder naturen vejret i frostens iskolde greb. Men jeg bliver favnet af mine børns varme hænder.
Sådan skal det være for alle forældre.
Men et lys blev slukket for nogle dage siden – og en smuk stjerne tændt. Et jysk forældrepar går igennem det, som ingen forældre burde. Deres dreng på 6 år mistede livet i en meningsløs trafikulykke.
Jeg er berørt og stille.
Ordene smuldrer.
Som den norske digter Svein Ellingsen skriver:
“Midt i alt det meningsløse,
som vi møder her på jorden,
bliver hjertets skrig til bøn.
Gud, vi råber: Om du findes,
find os, red os, når vi synker
i vort eget tomhedsmørke.”
Ingen ord, ingen bøn, ikke alverdens rigdom kan bringe lille Oliver tilbage til livet.
Jeg har valgt at give en lille donation til den indsamling, som finder sted til fordel for Olivers forældre og søskende, selv om jeg aldrig har mødt dem.
Måske kan det hjælpe bare lidt for dem at komme gennem den første tid med sorgen, savnet og smerten.
Livet er en skrøbelig gave. Pas godt på det.
