skip to Main Content

Onsdags-urten: Tragtkantarel

Jubiii, jeg har udvidet mit svamperepertoire med 100 %. Fra kun at kunne plukke og spise kantareller har kæresten og jeg nu ekspanderet til tragtkantareller (Cantharellus tubaeformis). Pludselig var de der her i vores nye lokalområde. Og nej, jeg røber selvfølgelig ikke hvor præcis!

Skønt navn, ikke; tubaeformis. Tuba-formet. Nårrrh. Trut.

De er egentlig ret nemme at kende pga. det lille hul/fordybning i midten, der med lidt god vilje kan minde om en tragt. Alligevel, med svampe skal man ikke være næsten sikker eller 99 % sikker. Kun 100 % duer – i hvert fald i min verden.

Så der blev googlet og læst svampebøger og slået op på Facebook.
Alle sagde: Go!
Men først med komplet mavefornemmelse, da vi fik behageligt frokostbesøg af en flink bekendt, som er garvet tragtkantarelspiser. Den VAR god nok.

 

Det væsentligste ved tragtkantareller er, at de smager forbasket godt! Især hvis de bliver løftet af smør, godt salt og friskkværnet peber. Måske en slat mælk og/eller fløde, hvis man er til dét.

De er svære at forveksle, og det, de kan forveksles med, er heller ikke giftigt. Randen er bølget og krøllet. Tragtkantareller er relativt små, og som gråbrune dværge står de og gemmer sig godt i efterårsmulden. Nu har frosten jo været indover, så det er nok desværre slut med tragtkantareller for i år. Men næste år, så!!!

Har du fået tragtkantareller? 

 

 

This Post Has One Comment
  1. Ikke i år 😉 og faktisk plejer der ikke i min skov at være så mange 🙁
    men jeg fandt sidste weekend lidt stor trompetsvamp (Craterellus cornucopioides) de sorte lidt tørre vnterkantarelle- god at tørre og smuldre som smagsgiver i en gryderet,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top