Fredagsbrevkassen uge 33
Spørgsmål
Hej Rose
Jeg har et spørgsmål. Min lille I har problemer med at komme af med sine prutter, og det smerter mit moderhjerte at se ham ligge der og trykke og også vågne af sine lure for at prutte.
Han er ikke den store bøvsebaby og sundhedsplejersken siger at han baaare skal bøvses til han bøvser, med det resultat han bare hænger over skulderen uden at bøvse indtil han er utålmodig … Bum bum.
Jeg forsøget med mylocon dråber disse dage for at se om det virker.
Mon du kender til andre råd? Jeg overvejer zoneterapi.
Kh
T
Svar
Hej T
Tak for dit spørgsmål. Din lille I er bestemt ikke den eneste baby med luft- og prutteproblemer!
Mylicon kan have bivirkninger, blandt andet forstoppelse, og er jo lidt symptombehandling. Men nogle gange kan det selvfølgelig været nødvendigt. Men lad os se, om vi kan hjælpe den lille mave på så naturlige måder som muligt.
Jeg ville i hvert fald give BioGaia probiotika (fra Pharma Nord), 5 dråber dagligt, indtil flasken er tom, herefter kan I fortsætte med andre typer probiotika, hvilket jeg varmt anbefaler. Køb det på nettet eller i helsekosten. Jeg beskriver det mere indgående i min bog BABY.
Tag også gerne selv probiotika, Udo’s Choice Adult’s Blend Probiotic eller NDS Probiotic Classic eller Panda, i hvert fald så længe du ammer og gerne et par gange om ugen i det hele taget.
Bliv ved med at forsøge at lade ham bøvse godt af.
Få eventuelt din sundhedsplejerske til at tjekke, at han ikke sluger for meget luft under amning. Måske har hun nogle tips til gode amme- og bøvseteknikker.
Helt klart, få ham tjekket for eventuelle små skævheder i ryg eller nakke, det kan have stor betydning for fordøjelsen.
Jeg ville vælge en kiropraktor eller zoneterapeut med erfaring i små børn.
Jeg anbefaler nogle dygtige behandlere i min bog BABY på side 219-220.
Det er efter min overbevisning et must ved kolikbørn, og ideelt set burde det være et gratis tilbud til alle nybagte mødre og deres babyer.
Måske reagerer han på noget, du spiser – svært at sige, men det er nok ikke så sandsynligt.
Jeg håber, at du kan bruge nogle af disse råd. Du er altid hjertelig velkommen til at skrive igen.
kh Rose
Har du nogle gode erfaringer og tips til T, så lille I ikke skal have så meget luft i maven? Så del dem gerne her i en kommentar.
Forestil dig …
- at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
- at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
- at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
- at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage
Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.
Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.
Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.