skip to Main Content

Onsdags-urten: Stokrose

Hvem skulle have troet, at stokroser kunne fungere som smukt spiseligt pynt på din salat?
Men den er god nok. De farvede blomsterblade fra stokroser kan spises.

Jeg er ret vild med at lave denne serie onsdags-urten, får jeg få virkelig udvidet min urte-horisont og bliver også en smule bedre til at identificere grøftekantens overdådighed af blomster.

Hjemme hos os bor vi i en vaskeægte stokroseidyl. Stråtag, bindingsværk, fasaner og de obligatoriske stokroser. Den er god nok.
At her så også er hamrende fodkoldt året rundt, helt urimeligt meget sne i indkørslen hele vinteren, astronomiske mængder ukrudt og absolut ingen offentlig transport. Det hører altså med.

Jeg kan dokumentere, at stokroser er hårdføre (rødme). De har et væld af farver og især den dyblilla, næsten sorte, er virkelig magisk. De smager absolut kønsneutralt, men meget pæne, det er de. Æstetik møder nydelse. Så er det sagt.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Back To Top