skip to Main Content

Onsdags-urten: Cikorie

Cikorie (cichorium intybus) ligner kornblomst, og så alligevel ikke. For kornblomst har mørkeblå blomster, der sidder for enden af en lang blomsterstilk, mens cikorie-blomsterne er mere lyseblå med småbitte savtakker i spidserne, hvis man kigger godt efter.

Det mest anvendelige ved cikorie – ud over at den er pæn i en grøftekant og ditto buket – er roden. Den kan nemlig koges og bruges som grøntsag. Om det smager godt, ved jeg dog ikke.
Der skulle findes særlige arter salat-cikorie, som kan dyrkes lige som julesalat. Så man kan godt bruge bladene i salat, lidt lige som mælkebøtte.

Ifølge Anemette Olesen i den herlige bog Spiseblomster kan randblomsterne på cikorie trygt bruges som drys på maden. Og hun må jo vide det. Hun har skrevet et hav af infobøger og kogebøger om urter og spiselige blomster.

Det mest interessante ved cikorie er, at hvis man rister og tørrer rødderne, kan de bruges som kaffeerstatning. Faktisk var der for 100 år siden hele fem cikoriefabrikker i Danmark. Cikorie har sågar sin egen lille nørdede bekendtgørelse med paragraffer og hele pivtøjet.

Kornkaffe – er det ikke sådan noget med 2. Verdenskrig…. Er vi ude i noget vaskeægte klidmosteri her? Helsekaffe?

Kald det hvad du vil. Jeg tager smutvejen og køber en dåse instant Yannoh Kornkaffe, som er min personlige favorit. Den er lavet af ristet byg, rug, cikorie og agern. Ja, den er naturligvis koffeinfri.

Det smager ikke lige så godt som kaffe.
Det smager anderledes end kaffe, men hey, det gør te jo også!
Jeg synes faktisk, at det smager udmærket, og det gør min tween-datter også!
Egentlig er det unfair at sammenligne det med kaffe bare på grund af navnet, som må skyldes, at kornkaffe grangiveligt ligner kaffe på en prik.

Eller hvis man nu af den ene eller den anden grund gerne vil skære ned på eller droppe sit kaffeforbrug – så er kornkaffe måske værd at overveje.

Hvis man f.eks. har problemer med at blive gravid og drikker meget kaffe, så kan det jo være rart at vide, at det er videnskabeligt bevist, at (større mængder) kaffe (og cola) nedsætter fertiliteten, fordi koffein kan lamme aktiviteten af de pacemakerceller, som bruges til at presse ægget fra æggestok gennem æggelederen til livmoderen.

Eller hvis man ammer…. babyer mangler nemlig de enzymer, som nedbryder koffein. Man kan godt få den tanke, at XX-Skaberen har lavet en lille fejlkonstruktion her, for hvis der er noget, en nybagt mor kan have brug for, så er det da koffein-kicket. Megatræls.

Jeg bliver en roterende ufo hele natten, hvis jeg drikker kaffe efter klokken cirka 16. Derfor er kornkaffe en god aftendrik for mig, gerne med et lille bløb mælk af den ene eller anden slags. Man tager en skefuld pulver, overhælder med kogende vand, rører rundt, og så måske et bløb mælk. Finito. Så er cikorien klar.

Og hvis du slet ikke er til kaffe, hverken med eller uden korn, så tjek min giveaway, hvor du kan finde de lækre økoteer fra Higher Living. Tilmeldingsfrist på søndag aften d. 17. juli.

Har du prøvet kornkaffe?

Forestil dig …

  • at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
  • at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
  • at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
  • at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.

This Post Has 3 Comments
  1. Jeg har elsket det og drukket det i rå mængder, bla. Under graviditeten, men nu… Får kvalme bare ved tanken.
    Mon det dukker op igen under en kommende graviditet…

    1. Hæ, hæ, gravides vaner er uransagelige….
      Men ligefrem kvalme ved tanken?!
      Jeg synes egentligt, at det smager meget godt.
      Fascinerende at smagsoplevelser kan være så individuelle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top