Onsdags-urten: Kornblomst
En grøftekant med dybblå kornblomster og røde valmuer …. så bliver det ikke meget mere naturlig smukt.
I gamle dage, før sprøjtegiftens indtog, var kornblomster – blandt botanikere Centaurea Cyanus – såre almindelige på kornmarkerne. Man brugte blomsterne til at blande i pibetobak og til at farve; præcis, blåt! – men det er ikke nogen selvfølge; tænk for eksempel på den lille gule perikon (ja, den med snapsen), hvis blomsterknopper farver rødt.
Her er mine lokale, nyudsprungne kornblomster!
For nylig købte jeg en kæmpe pose tørrede kornblomst-kronblade i et anfald af naivt romantiske forestillinger om, at de smukke blå (okay, vissenblå) flager kunne drysses på saftig, mørk chokoladeglasur, daddelkuglerne kunne trille sig lystigt i dem, og de kunne pryde som drys på koldskål, morgenmad, grøn salat og frugtsalat.
Men ak, de er meget tørre og føles lidt for meget som savsmuld i munden. Til gengæld er de glimrende i urtete. Så nu har vi til de næste par år(tier…..)
Med de friske blomster burde det imidlertid være muligt at realisere mine poetiske tilbøjeligheder i køkkenet.
Camilla Plum skriver herom i sin skønne bog ”Blomstrende mad” (Politikens Forlag, 2008)
”Kornblomster har en fin, krydret smag lidt hen ad kryddernellike. Kan bruges i isthe, Blomsterlimonade, salater, kagepynt, og sikkert en hel masse andet”
– og hun plejer jo at vide, hvad hun snakker om!
Det er en herlig, lille bog!
Jeg er vild med, at hun i ingredienslisten til ”Cæsar og Cleopatra-salat” malerisk lakonisk skriver ”bløp æbleeddike”.
Beskrivelsen begynder med:
”Kom et helt og helt friskt æg i foodprocessoren og prop de 10 ansjosfileter, blåskimmelosten og de saltede capers oveni.”
Vé den arme salmonellabaktusse, som skulle finde på at stikke næsen i Fru Plums foodprocessor!
Så her er de kornblomster, jeg plukkede af på min løbetur i morges kl. 06.34:
Her er de i vand kl. 06.59 (kun lettere fladmast af et ophold i min bukselomme sammen med mobilen):
Og endelig, her på min morgensmoothie i selskab med rå kokosflager og gojibær:
Det smager af ingen verdens ting, men PÆNT er det!
Man kan også dyrke RØD kornblomst med det kække navn Red Boy, samt kornblomster i pink, hvid eller sort, men det forekommer mig en anelse blasfemisk….
PS. Onsdags-urten er min tilbagevendende serie om aktuelle spiselige urter og blomster. Find de tidligere indlæg her.
Forestil dig …
- at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
- at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
- at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
- at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage
Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.
Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.
Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.
Det ser lækkert ud Rose… ville ønske jeg havde marken tæt på… det er jo smukt og sundt samtidigt!
Jeg elsker kornblomsternes smukke farve 🙂
Ja Cristina, jeg føler mig også meget priviligeret. Og prøver at huske på alle fordelene ved at bo på landet, når jeg bruger 1 time på at skovle indkørslen fri for sne i minus 17 grader en februarmorgen….. Her er så smukt og stille. Mirjam på 2 kan allerede skelne lyden af fasaner og duer, og hun kan høre, om det er en lastbil, traktor eller bil, som kører forbi ude på vejen. Kært.
Mmmmmm, Therese, jeg er også helt vild med den farve!