Rød peber!!
For tiden får vi hver uge leveret en stor pose med 2 kg virkelig gode røde peberfrugter fra Aarstiderne.
Fordi de:
– er mine yndlingsgrøntsager (sammen med gulerod)
– er smækfulde af C-vitamin
– er billigere pr. stk. end alle andre øko-peberfrugter
– er virkelig gode, saftige, spændstige, søde og store.
Det føles som den største luksus for en vaskeægte grøntsagselsker.
Men erhm….. i går morges stod der altså TO x 2 kg peberfrugt ved vores hoveddør. Jeg havde i et anfald af almindelige sjusk og travlhed fået dobbeltbestilt.
Det er næsten for meget af det gode.
Så; hvordan får den lille familie på 4 spist 4 kg rød peber i løbet af en uges tid (de kan næppe holde sig længere)?
Hvad er DIN bedste VEGETARISKE opskrift med rød peber (den lille familie spiser ikke kød og fisk til aftensmad)?
Jeg bruger rød peber hver dag som fast bestanddel af de frisksnittede, rå grøntsager til frokost og aftensmad, og i pigernes madpakker. I går fik vi rød peber som hovedingrediens i tærtefyldet. Men…. der må mere på banen.
Er det ikke noget med, at der er en god opskrift på en creme af bagte, flåede røde peberfrugter i en af suveræne-salater-bøgerne……?
En god suppe med tomat, peberfrugt og chili må også kunne laves.
Mon de kan blancheres og fryses?
Oh, en god opskrift på bagte, fyldte peberfrugter (igen, uden kød) ville være kærkomment.
Hit me! Takker og nejer…..
Forestil dig …
- at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
- at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
- at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
- at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage
Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.
Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.
Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.
Det eneste jeg ALTID gør ved rød peber er at jeg griller dem sorte. Så tager jeg skindet af dem og blender dem med de nødder eller kerner jeg har, hvidløg, gode olier og salt og peber. Når I har så mange kunne man måske næsten lave en portion til de voksne med chili i?
Det kan holde sig længe på glas i køleren, men det bliver spist meget hurtigt. Til pasta, på madder, med ske fra glasset. I lasagne og i gryderetter. Det er en af mine yndlingsretter og hvor er du heldig at du kom til at bestille for mange! Gid det var mig…
Jeg ved ikke om pestoen af pebrene kan fryses, men det skulle ikke undre mig hvis du nu drukner i dem.
Hvad med at henkoge dem i nogle sylteglas, sammen med lidt tomater, og så har du altid til en pastasauce, suppe eller lignende.
Peberfrugterne skylles og skæres i grove stykker, lidt tomater skylles og hvis de er store skæres de over en gang eller to (elsker selv at bruge små hele tomater).
Pak det i glas, altså pres det godt sammen. Put lidt basilikum, lidt hvidløgsfed ol. ned i og rund af med en sjat olivenolie. Drys også lidt salt i.
Hvis det er almindelige sylteglas, skal låget skrues næsten helt på, er det patentglas med gummipakning, lukker du dem helt.
Sæt glassene i ovnen ved 110 grader, til indholdet bobler. Sluk derefter ovnen, skru lågene helt fast og lad glassene køle af i ovnen.
Nu vliver jeg bare så misundelig på dig Rose!!!!!!
Jeg ELSKER også rød peber og har altid gjort det!
Mine to bedste er
1. Grillede peberfrugter der er dampet af og så vendt i den bedste økoolivenolie man kan komme til sammen med ristede pinjekerner. Sat sammen med andre små tapas-ting er det en fest 🙂
2. Elsker dem også i en salat med ganske lidt kogte blomkål, agurk uden kerner, blancherede artiskok og grøn salat. Hertil en dressing af sennep, citron og kæmpenatlysolie ….
Men det allerbedste er nok bare at fråse i dem rå 🙂
Kh.
Uhm… kunne godt gnaske mig igennem nogle stykker. Jeg elsker dem grillede i gazpacho a la Plum, med søde tomater, olie, eddike og en skive brød, blendet og toppet med tern af agurk og frisk peberfrugt og isterninger. Ansjoser gør også noget godt for grillede peberfrugter. Men altså, at have så mange at man bare kan spise dem som æbler, det er luksus.
Bon appetit!
Tak for idéerne, både her og på facebook.
Vi gør en ihærdig indsats (og nyder det!).
I går lavede jeg suppe af tomater og rød peber, som først var bagt i ovnen. Blendet med skal og det hele, smagt til med paprika og chili. Den skal afbalanceres med lidt sødt og lidt cremet/fedt (kunne være plantefløde som f.eks. soja-, ris-, havre- eller mandelfløde). Smager dejligt.
Når vi laver fyldte pebre bliver de fyldt med blandede kogte bønner og linser, finthakket løg og hvidløg, krydderurter og olie og man må gerne putte ost på toppen;)
@Anja, pesto af grillede peberfrugter skal klart på menuen!
@ Therese, tak for beskrivelsen, det har jeg faktisk aldrig prøvet – jeg er ikke den store henkogningsekvilibrist – selv om jeg har hørt om metoden, men det kunne være, jeg skulle se at komme i sving. Det lyder i hvert fald ret smart.
@ Katrine og @Anna, ja der er skønne rå i salater, giver dejlig sprødhed og sødme og kulør. Jeg er ikke så meget til kolde supper, men kombi med ansjoser lyder interessant, tak for tippet.
@ Signe, ja vi må klart lave bagte, fyldte pebre MED ost. Lidt ris i eller andre kogte måske også…. kunne være man skulle prøve med amarant, den kan være lidt svær at få brugt ellers.
Må jeg anbefale: http://lindasolskin.blogspot.com/2011/04/salsa-la-linda-madopskrift-med-seinfeld.html
Kære Linda, tak for linket! Lyder også enkelt og godt!