Det afhænger af øjnene, der ser
For tiden kører et større køkkenfirma en konkurrence, hvor man kan vinde et nyt køkken. Vinderen er den, som kåres som ejer af Danmarks grimmeste køkken.
Yes! – tænkte jeg i et svagt øjeblik; endelig en fotokonkurrence, hvor jeg har en vinderchance.
Vi købte jo det hersens håndværkertilbud af et hus i Humlebæk for et halvt år siden. Beliggenheden er perfekt for os, dejlig stor have og en pris, vi kunne være med på.
Vi har været ellevilde lige siden. Nærmest lidt lalleglade, midt i al flyttestressen. Det er virkelig et nyt og kilometermeget bedre kapitel for os. Et kvantespring. Det krævede mod, uanede mængder energi og tid (som vi egentlig slet ikke havde), en ofret sommerferie og en meget meget flink bankrådgiver.
I begyndelsen kunne jeg slet ikke få armene ned over, at vi havde fået tre gange så meget arbejdsbordsplads i køkkenet, sammenlignet med det, vi kom fra.
Og et køle-svaleskab. Det vidste jeg slet ikke, at jeg havde manglet i mit liv. Genialt til os, der bruger mange grøntsager. Efter at opvaskemaskinen var installeret, og vi efter en måned (eller var det to …) fik en emhætte sat op OG sørger for, at udsuget blev ført ud i det fri og ikke, som det var, ført ud i bryggerset (OMG!). Jamen, så havde vi jo et køkken, der fungerede. Hvad er der så at brokke sig over?
Så var det, at jeg begyndte at se på køkkenet med kritiske øjne, efter at have hørt om den der konkurrence. For det er da virkelig grimt, ikke? Pludselig fik jeg øje på alle de ting, som man kunne himle over, hvis man tog de æstetiske briller på. Hvis du ikke tror mig, så se arnestedet her – det grimmeste hjørne, jeg pinagtigt tåkrummende kunne finde (ja, det er pap i det runde hul!). Det er da lige til en førstepræmie!
For slet ikke at tale om alt det, der ikke virker:
Emhætten, hvis skærm falder ned, når man lukker den for hårdt.
Skabslågerne, der lukker i, så snart man har åbnet dem, fordi de er sat skævt op – lige som så meget andet i huset (det er hjemmebygget for mange år siden). Højst irriterende, når man skal tømme opvaskemaskinen.
Den fyldte skraldepose, der flænses af sit plastikstativ (ydrk!), fordi der stikker skruer ud. Som nu er dækket med gaffatape. Så smukt.
Lysstofrøret (!) over det ene køkkenbord, som lugter umiskendeligt af brændt plastik, når man tænder det. Hvorfor man ikke tænder for den mørkebrune (!) kontakt.
Skuffen med gryder, der ikke kan lukkes, fordi bagenden falder ud.
En rå og upudset “murkrans” omkring åbningen ind til stuen.
Jeg kunne blive ved.
Men ved du hvad? DET VIL JEG IKKE!
For jeg elsker mit hus, mit køkken, mit liv og mit sted. Jeg er så dybt taknemmelig i hjertet over, at vi er her og har alt det, vi har.
Selv i et funklende nyt designerkøkken ville vi ikke få . Jeg synes i al ubeskedenhed, at vi får verdens bedste mad hver eneste dag.
Der er masser af samtale og liv i vores køkken, selv om det muligvis er Danmarks grimmeste. Men vi bruger det flere timer hver dag, og jeg må konstatere, at det ikke hæmmer min kreativitet i forhold til at udvikle opskrifter.
Jeg vil ikke spilde mit liv med at have de utaknemmelige briller på. Det betyder ikke, at jeg er ligeglad, eller at jeg ikke har mål og visioner. Dem har jeg masser af.
Men tingene må komme i deres bedste rækkefølge. Lige nu er det ikke at mukke over sit køkken.
Følelsen af oprigtig taknemmelighed er så dyrebar, at jeg vælger at blive i den for nu. Og i mit grimme køkken.
Men hvis du ser nogen, som tilbyder et ny bad/toilet til dem, som har Danmarks grimmeste af slagsen, så giv mig lige et praj, for SÅ slår jeg til …
Update 2019: Vi har transformeret vores hus i sommeren 2019 og fået et helt nyt køkkenalrum.
Så nu ser det sådan her ud:
Forestil dig …
- at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
- at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
- at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
- at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage
Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.
Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.
Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.
Jo færre, jo bedre… 🙂 Jeg gider nemlig ikke længer leve med mit køkken, der minder en del om dit. Vores hus er 25 år gammel, køkkenet er fra 1930’erne…
Dejligt indlæg
Jeg har det meget på samme måde…
Mit hus trænger til litervis maling og jeg undskylder altid at der ser så slidt ud, men jeg har valgt at elske det med sine mangler for det er MIT ( og bankens 😉 og det gør mig glad at kigge ud over græsset og se hønsene eller se solen skinne ind og alt det grimme og slidte forsvinder når en buket blomster fra haven sættes på bordet.
Dejligt Køkken – ja det er grimt, men det er jeres og det er stort nok til jer og I kan lave den dejlig mad I har lyst til i det. Nogle gange er det godt at tænke over at være taknemmeligt for noget som er perfekt, selv om det ikke er pænt. Uh det er svært at formulere men jeg tror jeg ved hvad du snakker om og kender den følelse du sidder med 🙂
Eddie