Jeg har kogt en tunge
En oksetunge. Økologisk, naturligvis. Sådan en fætter er MEGET stor!
Oksetunge er magert og billigt kød. Man koger den i et par timer, fjerner skindet (eller hvad man nu skal kalde det) uden at tænke for meget imens. Og så er den klar. Min ældste datter på snart 12 år påstår, at det smager godt. Jeg har lært at købe oksetunge af hendes farmor, som køber den hos den fremragende økologiske slagter på Kultorvet i København. Oksetungen er sprængt (saltet), når man køber den.
Jeg er selv ‘fisketar’, min kæreste er fuldtidsvegetar (dvs. han spiser hverken kød eller fisk) og min yngste datter nægter simpelthen at have kød og fisk i sin mund, selv om vi tilbyder det jævnligt. MEN min ældste datter er vild med kød. Så for at gøre alle tilpasse har vi valgt en model, hvor vi spiser vegetarisk til aftensmad og fisk, når min kæreste ikke er hjemme. Til gengæld får min ældste datter hver dag kød eller fisk med i madpakken. Total pragmatisk.
Jeg tilbereder en ordentlig portion kød af og til, forskellige slags, og fryser det ned i små sirlige pakker, som er lige til at ploppe i madkassen. På den måde slipper vi for køddunst i huset, det er nemt, når madpakken skal smøres OG – ikke mindst – det er MEGET billigere end at købe skiveskåret pålæg.
Jeg har købt oksetungen hos Krogagergård, hvor jeg et par gange om året køber økologisk kød. Krogagergård er en hyggelig økogård, som ligger lidt uden for Ringsted. Af og til har de gårdbutikken åben, høstmarked og åbent hus, det er meget økohyggeligt, og de er så søde. Krogagergård leverer på det meste af Sjælland og har et kæmpe udvalg af alle mulige kødudskæringer af både okse, kalv, gris, kalkun, kylling og lam. Det hele er økologisk. Derudover har de frugt, grøntsager og kolonial. Hvis man køber en stor portion, er leveringen gratis.
Hvad med dig – bliver du fristet af tunge? Er det ikke noget med, at det rimer på peberrod….?
PS. Superheltemor og Pernille Nørgaard, I har jo vundet et sæt badedyr og I må gerne sende mig jeres adresser.
Forestil dig …
- at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
- at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
- at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
- at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage
Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.
Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.
Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.