Fredagsbrevkassen uge 15 – 2015: Dukke
DUKKE
SPØRGSMÅL
Har fået afvide at Llorens dukken (som by the way er så sød) er uden kemi. Er det nogen der ved om den er go nok? Det er til min datter der fylder 1 år. Det er jo en jungel!
louishvidegaard
SVAR
Kære louishvidegaard
Tak for dit spørgsmål om dukker med god kemi.
Jeg kan ikke give dig et præcist svar ang. Llorens, da jeg ikke har kunnet få nærmere oplyst, hvad dukkerne er fremstillet af. Jeg ved dog, at nogle af dem (alle?) er i vinyl (dvs. PVC) uden ftalater. De nævner ikke noget om kemi, bæredygtighed eller økologi på deres hjemmeside, så det har tilsyneladende ikke høj prioritet.
Generelt er en dukke i hård ftalatfri plast fx nyere Barbiedukker og lign. okay. Undgå gamle dukker af den type – reglerne for indhold af ftalater i legetøj var ikke så skrappe før i tiden. Undgå også parfumerede dukker, bl.a. Corolle. Ud over ftalater kan dukker bl.a. indeholde andre blødgørere samt azofarvestoffer. Vær opmærksom på, at produkter af PVC skal afleveres særskilt på genbrugspladsen.
Her er en række gode valg:
- Götz dukker, set hos naturebaby.dk
- Carmen Gonzales dukker i hård plast, set hos lillebi.dk
- Franck & Fischer abedukker, set hos franck-fischer.com
- Habas økologiske dukker, set hos naturebaby.dk
- Heidi Hilscher dukker, set hos echtkind.de
- Käthe Kruse-dukker, bl.a. set hos sofieleg.dk
- Nanchen stofdukker, set hos renleg.dk
- Schildkröt dukker, set hos sofieleg.dk
- Waldorfdukker (“Steinerdukker”) fra f.eks. smilerynker.dk og tusindfryd.mono.net
Jeg vil især fremhæve Götz dukker, som er i meget høj kvalitet. De har også bløde babydukker i økologisk bomuld og vinyl samt anatomisk vellignende badedukker. Du finder dem bl.a. hos naturebaby.dk, hvor du som medlem af Grøn Stue får fast rabat på 10 % på alle varer.
God fornøjelse med at vælge en dukke med god kemi.
Kærligst
Rose
Forestil dig …
- at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
- at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
- at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
- at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage
Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.
Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.
Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.
Hej Rose
Hvorfor fremhæver du særligt Gøtzdukken? Jeg synes Kathe Kruses dukker er smukkere og i en lige så høj kvalitet og Smilerynkers dukker de smukkeste 🙂 Er det de sundeste?
@Katrine – Käthe Kruse er bestemt også smukke! Jeg synes, at Götz skiller sig ud ved at være god kvalitet og pæne til en ret fair pris, hvor KK er mere eksklusive.
Klart, hvis man går efter en dukke uden vinyl/plastik, kun i stof, så er Smilerynkers helt fantastiske – og igen, et eksklusivt produkt.
Kærligst R.
Ok – jeg skulle bare lige være sikker på at det ikke havde noget at gøre med kemi 🙂 tak for svaret!