RIS – sådan gør du! ris arsen

Dette indlæg er senest opdateret i februar 2024. 

Ris arsen

De sidste par dage har jeg fået mange bekymrede spørgsmål om ris. Kogte ris, risdrik, risgrød, riskiks …

Fødevarestyrelsen har nemlig i denne uge skærpet deres anbefalinger omkring ris.

Opdatering februar 2024: EFSA (EU’s ‘Fødevarestyrelse’) har opdateret deres risikovurdering af arsen i ris.
De konkluderer, at det fortsat er relevant at have fokus på.

De opfordrer til, at man er bevidst omkring, hvor meget ris man samlet set spiser.
Det gælder især overdrevent indtag af risdrik og riskiks – ikke mindst til børn.

Fødevarestyrelsen fraråder nu risdrik og riskiks til børn.
Jeg vil tilføje; gravide bør også være lige så opmærksomme.
Det gælder også rispops, galetter i det hele taget (oftest er det primære indhold ris) m.m.

 

 

“Åhhhh nej, skal vi nu også panikke over arsen i ris”

Nej – det behøves ikke. Det handler om at undgå at overdrive og at kende de smarte alternativer og variationer.
Derfor har jeg lavet den lille guide med Q&A’s, som hjælper dig til at navigere i risjunglen – uden panik.

 

Hvad er problemet med arsen i ris?

Ris (og vand og tang) indeholder uorganisk arsen. Problemet med visse typer uorganisk arsen er, at de kan give lunge- og hudkræft.
Du kan f.eks. fordybe dig i denne artikel (engelsk), hvor der bl.a. står:

– så, hvis uorganisk arsen kan skade en hjerne i vækst, er der nok god grund til at være særligt opmærksom her!
Alene ud fra forsigtighedsprincippet. 

 

 

Kan man ikke bare vælge økologiske risprodukter? 

Arsen findes i jorden og optages i risen, når den vandes. Det varierer meget fra sted til sted, hvor meget arsen, der er i jorden. Arsen stammer bl.a. fra kunstgødning, pesticider og kylllingefoder.

Indholdet af arsen i det færdige risprodukt er altså et spørgsmål om geologi, ikke om økologi.
Desværre – her hjælper det ikke noget bare at vælge økologisk. Men det har selvfølgelig nogle andre fordele – f.eks. får man færre sprøjtegifte.
Jeg vil også opfordre til, så vidt muligt, at vælge Fair Trade-mærkede risprodukter, så du hjælper verdens risarbejdere til et mere værdigt liv.

 

Må vi nu ikke spise ris til aftensmaden?

Jo!!! I må gerne spise kogte ris til aftensmaden, men overdriv ikke.
For sundhedens skyld er det godt at variere med andre korn.
Prøv med hirse, boghvede, amarant, byg, perlebyg, spelt, perlespelt, havre, perlerug … og glem ikke den gode kartoffel!

Kartofler har for øvrigt også et meget bedre klimaregnskab end ris.

Basmatiris, hvide ris og jasminris har det laveste indhold af arsen inden for ris (men igen, der kan være variationer afhængig af voksested).

Der er desværre mere uorganisk arsen i fuldkornsris/brune ris end i hvide ris, da arsenet især er koncentreret i skallen.
Men fuldkorn er stadig samlet set et sundere valg end hvide/polerede ris.

Den bedste kilde til fibre er grøntsager.
Så lad dem udgøre hovedparten af din frokost- og middagstallerken!

Her kan du se en dansk undersøgelse om indhold af uorganisk arsen i risprodukter.

 

 

Kan man fjerne noget af arsenet fra risen?

Ja, du kan faktisk godt fjerne en del af arsenet.
Samtidig bliver risen renset for andre urenheder.

I tidligere anbefalinger skulle man først iblødsætte risene, hvilket kan være en udfordring, hvis man er den spontane type i sin madlavning.
Desuden skulle risene koges i rigeligt vand, hvor man hældte det overskydende fra efter kogningen.
Men det var svært at styre, og gav øget risiko for at ende med klistrede/grødagtige ris.

Men nu er der kommet en ny nemmere og bedre metode:

NYT! PBA-metoden: Sådan koger du ris

I et studie fra 2021 har man undersøgt, hvordan man bedst fjerner arsen fra ris.
Her kom man frem til, at PBA-metoden er den mest effektive, da den kan fjerne 73 % arsen fra hvide ris og 54 % fra brune ris.

PBA står for ParBoiling with Absorption.
Gør sådan her:

• Skyl gerne risene under rindende koldt vand (for at fjerne bakterier).
• Kog en masse vand op i gryden.
• Kom risene i gryden, og lad dem koge i 5 min.
• Kasser vandet
• Tilfører nyt kogende vand igen – ca. 2 enheder vand (eller måske kun 1,3 eller 1,5 enhed, prøv dig frem) til 1 enhed ris.
• Kog, til der ikke er mere vand.
• Alt efter ristypen skal risene måske stå og trække under låg.

Metoden kan bruges til alle ris, også parboiled ris.

Ris i kogeposer kan med fordel iblødsættes. Iblødsætningsvandet kasseres.
Jeg anbefaler dog ikke ris i kogeposer, da de er ret næringsfattige.

Metoden kan også bruges til risengrød: Giv grødrisene et opkog i vand, kasser vandet, og tilsæt så mælk som vanligt.

Særlige bakterier i ris

Det er altid en god ide at skylle ris under rindende koldt vand inden kogning.
Så fjerner du nemlig (en god del af) nogle særlige bakterier, Bacillus cereus, der kan være i ris, og som kan give slem opkast og diarré.

Bakteriernes spore kan man dog ikke koge væk.
Derfor skal man altid hurtigt sætte kogte ris på køl.
Og en rest af kogte ris, som har stået langt tid ved stuetemperatur, bør faktisk kasseres.

Her hos Fødevarestyrelsen kan du læse mere om bakterien og få gode råd til, hvordan du koger risengrød med ‘høkassemetoden’ uden bakterier.

Asiaterne har da altid spist ris, og det går da meget godt … ?

Sådan kan man desværre ikke bare konkludere.
Mange fødevarer, som oprindeligt var sunde og uproblematisk, er i nyere tid blevet forurenede.
Det gælder f.eks. mange fisk, og ris hører altså desværre også til denne kategori.

Det handler ikke om, at “alting er farligt”.
Det handler om at tage bevidste valg, bevare den sunde fornuft og i øvrigt spise varieret lødig mad baseret på gode råvarer og så vidt muligt økologisk.

I Asien skyller man i øvrigt traditionelt risene grundigt. Det er også med til at fjerne en vis mængde arsen.
Desuden spises fleste hvide ris, som indeholder mindre arsen end brune ris.

Endelig ved man faktisk ikke så meget om dødsårsager i asiatiske lande gennem årene.
Det er ikke noget, som sundhedsvæsener har været specielt godt gearede til at registrere.
Så ‘død af alderdom’ kan sagtens i virkeligheden være pga. cancer.

Og der er rigtig mange livsstilsfaktorer, som kan påvirke risikoen for at udvikle kræft. Så ris er bare en lille del af helheden.

 

Hvad kan jeg erstatte risdrik med?

Jeg har aldrig været fan af risdrik, da der ernæringsmæssigt ikke er så meget at komme efter.
Det er mest vand med tomme kalorier, som, til forskel fra f.eks. kogte fuldkornsris, påvirker blodsukkeret uheldigt lige som frugtjuice m.m.
Derfor kalder jeg det heller ikke “rismælk” – for det har ikke så meget med mælk at gøre.

Risdrik og andre typer “kornjuice” mangler protein, mineraler og sundt fedt. Det smarte ved risdrik er, at det smager dejlig sødt og er en nem mælkeerstatning for dem, som ikke tåler mælkeprodukter så godt, eller gerne vil begrænse brugen af dem.

Min opfordring er, at store og små først og fremmest drikker vand.

Børn under 3 år har brug for “dyremælk” (modermælk, modermælkserstatning m.m.) – men det er en anden snak.
Læs mere i min bog BABY.

Har du brug for færdigkøbt mælkeerstatning, f.eks. til morgenmaden, så prøv med økologisk usødet mandeldrik.
Der findes også færdige drikke lavet på havre m.m.

Undgå helst sojadrik – det indeholder nemlig phytoøstrogener, som måske kan være hormonforstyrrende – ja, suk …

Kokosmælk/-fløde (hjemmelavet eller færdiglavet) er også dejligt, især til wokretter, gryderetter og kakao!
Her kan du læse om min guide til kokosprodukter uden problemkemi.

Hvis du har 5 minutter og en god blender, så prøv med hjemmelavet plantedrik.
Den kan du f.eks. lave på lige dele sesamfrø, mandler og et evt. par dadler til at søde med.
Så får du en næringsrig drik, som giver masser af calcium og magnesium til stærke knogler.
Drikken skal ikke sies, men den smager bedst, hvis den blendes glat.

Der sker ikke noget ved at bruge risdrik engang imellem.
Men jeg vil ikke anbefale det på daglig basis.

Hvad kan jeg erstatte riskiks med?

Riskiks/galetter, arsen eller ej, er ikke noget specielt fremragende mellemmåltid.
Det er selvfølgelig bedre end sukkersjov, Digestive, mælkesnitter, Mariekiks, drikkeyoghurt og hvad man ellers kan finde på.
Riskiks har fået et lidt misforstået image af at være enormt helseagtige.
Igen, det er mest tomme kalorier.

Små børn har brug for næringsrig mad med fokus på grøntsager, frugt, riiiigeligt med sundt fedt og protein i god kvalitet.
Og når det nu har vist sig, at der er et højt indhold af uorganisk arsen, så er det ikke noget stort tab at vinke farvel til dem.

Men derfor kan man jo godt have brug for en kiks eller et sprødt brød af og til … eller bare noget instant spiseligt, som holder barnet beskæftiget!

Riskiks kan i øvrigt, lige som popcorn, sætte sig faretruende galt i halsen hos små børn.
Sundhedsstyrelsen fraråder popcorn til børn under 3 år, og man kunne overveje, om noget lignende skulle gælde for riskiks.

De fleste supermarkeder har kiks lavet på majs, helt uden ris. De er et bedre valg end riskiks.

 

Alternativer til mellemmåltider

• Frugt med nøddedip (hele nødder/mandler til større børn)
• Rester fra aftensmaden
• Grøntsagshapsere med avocado
• Rugbrød med mayonnaise og æg
• Bolle med smør samt grøn juice

 

Alternativer til kiks-on-the-road

• Knækbrød, f.eks. dette glutenfrie med boghvede – det har en “puffet” konsistens lidt lige som riskiks.
• Hjemmelavede kiks. Se f.eks. denne opskrift fra mig på lækre brændenældekiks (scroll ned og du skal finde).
• Majskiks uden ris.

 

Kan vi ikke bare erstatte med quinoagaletter?

Nej, desværre.
Trods navnet indeholder de faktisk kun 7 % quinoa.
Resten er ris … og så er vi lige vidt.
Det gælder også majsgaletter, speltgaletter m.m.

 

 

Hvad med babys grød?

Vær opmærksom på at variere hvilke typer grød, dit lille barn før.
Og, hvad der måske er endnu vigtigere, undgå i det hele taget at give din baby for meget grød.
Det er ikke godt for en lille mave med en fordøjelse i udvikling.

Dit lille barn har brug for modermælk(serstatning), masser af sunde fedtstoffer, grøntsager, frugt og protein i god kvalitet.
Jeg anbefaler f.eks. “Den Første Grød” fra Aurion, som findes i seks forskellige varianter.
Kornet er langtidsristet; så smager det godt og er nemmere at fordøje.

 

Er det farligt at drikke vand?

Der er desværre uorganisk arsen i det danske drikkevand, men det afhænger meget af, hvor i landet, du bor.

Ja, det er et problem, og når vi i dag er nødt til at hente vand fra undergrunden, hvor der er et relativt højt indhold af arsen, ja så skyldes det, at overfladejorden er forurenet med pesticider.
Endnu en god grund til at vælge økologi!

Løsningen er selvfølgelig ikke at lade være med at drikke vand – dertil er sundhedsfordelene ved at drikke vand helt klart i overvægt.
Men støt de politikere og andre, der arbejder for at forbedre kvaliteten af drikkevandet via effektiv rensning og forebyggelse af yderligere forurening.

Når man alligevel fraråder risdrik m.m., selv om der også er uorganisk arsen i drikkevandet, hænger det sammen med, at pointen er at gøre hvad man kan for at begrænse sit samlede indtag af uorganisk arsen – bl.a. ved at fravælge produkter, som ikke har nogen videre ernæringsmæssig gevinst.

Her hos GEUS kan du tjekke kvaliteten af dit drikkevand.

Hvis du vil forstå lidt mere omkring problematikken, kan du f.eks. læse denne artikel.

 

Hvor meget er for meget?

Se denne praktiske oversigt, som stammer herfra.
Bemærk, at hvis man f.eks. spiser 2 portioner (“servings”) ris på en uge, er er ikke “plads i regnskabet” til flere risprodukter den pågældende uge.

 

 

Hvad er konklusionen omkring arsen i ris?

• Spis økologiske ris, men undgå at overdrive, og husk at variere med andre korn og kartofler.
• Brug PBA-metoden til at koge dine ris (se metoden længere oppe i artiklen her).
• Vælg sundere alternativer til risdrik og riskiks – især til gravide og små børn.
• Drik vand, og sørg for en varieret kost med masser af grøntsager og tilpas med sunde fedtstoffer.
• Støt politikere og andre, der arbejder for og har fokus på, at alle skal have rent drikkevand.
• Bevar proportionerne og den sunde fornuft. Lad være med at panikke. En riskiks er ikke farlig. Men riskiks og/eller risdrik på daglig basis kan ikke anbefales.

Forestil dig …

• at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
• at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
• at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
• at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.