Vegetarisk inspiration
En af de dejlige medlemmer af Grøn Stue spurgte forleden, om jeg ikke kunne give noget inspiration til vegetarisk aftensmad for familien. Altså vores favorit-ret-filijonggonggong’er.
Jo da! og det vil jeg også dele med jer andre.
Lad os se – i vilkårlig rækkefølge:
1. Min kærestes vegetariske kødsovs (en slags opskrift her – men han improviserer hver gang).
2. Hokkaidosuppe med ristede græskarkerner (i sæsonen)
3. Tofu i tern, stegt på panden, til sidst tilsat enten tamari og seamfrø eller mangochutney fra Nature Source.
4. Mange småretter og rester på én gang – så smager det samlet set godt….
5. Wok med grønt, tofu, cashewnødder, kokosmælk
6. Fyldige salater, ovnristede kikærter med salt
7. Dhal af røde splitlinser, løg, tomatmos fra Urtekram
8. En god hummus
9. Misosuppe med grønt i julienne, eventuelt med tofu i strimler
10. Æggekage/røræg/spejlæg og grønt
11. Pasta med svampesovs
12. Vegetarisk lasagne eller mousakka
13. Stegt selleri i tern med citron
14. Nudelsalat med lynsteget broccoli og sesam
Nammenammenam! Og sådan kunne jeg blive ved. Elsker vegetarmad. Men erhhmmmm – jeg er faktisk begyndt at spise kød igen her for nylig. Efter noget i retning af 10 år som “fisketar”. Men dét er en anden historie!
Lad mig høre – hvad er DIN favorit-vegetar-ret?
Enten fordi den er nem. Eller bare fordi den smager godt….
Forestil dig …
- at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
- at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
- at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
- at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage
Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.
Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.
Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.
Yuum bliver helt sulten ! 🙂
En af mine fav er linse deller og det skal være grønne linser , der kan faktisk gå helt hen og smage som kød.. Ellers diverse wok grøntsagsretter.
Hehe fisketar det ord ku jeg godt ha kendt for nogle år tilbage, jeg må vist os selv være gået hen og blevet kyllefisketar for tiden:)
@Earthmamma, det lyder interessant, jeg er aldrig for alvor blevet pot og pande med GRØNNE linser…. jo, du puy er fine, men de almindelige grønne… hmmmm…..
Kylletar, hæ-hæ…
KH Rose
Ej, hvor lækkert med veggie inspiration 🙂 vil skynde mig ind og tjekke opskrifterne ud – jeg er så meget med på wok’en med kokosmælk og hummus, tror jeg kunne spise det hver dag 🙂 Lige pt er min yndlingsveggie-ret en med pasta og champignon bagt i ovnen. Den er sådan labert cremet så den lige dækker en hver craving efter brun sovs og kar’towler! Der er et link til den her. Jeg er endnu ikke blevet rigtig gode venner med tofu endnu, men jeg så den anden da at man kunne lave fake bacon (Facon, haha) med tofu og det lifler min tunge, slurp!
Selv om jeg er omnivor så har jeg jo en fortid som vegetar og derfor spiser vi ca 2-3 gange om ugen vegetarisk – det kan dog godt være lidt af en udfordring når man også spiser low carb;) men ost og æg for nivauet op.
Lige i øjeblikket spise vi mega meget med aparges
( små børn kan også godt lide friske asparges så er de nemlig sliksøde -ikke som dem man køber i butikkerne.
Asparges og smør og æg har en eller anden form for magisk tiltrækning;)
Så dampet asparges med porcheret æg, smeltet smør og purløg og ikke et øje er tørt- lidt røget øko fisk til er ikke tosset.
Jeg spiser også gerne hestebønner fra haven( det vare vel en 2-3 uger så er de klar)
de mætter virkelig godt og når de er små så smager de som ærter.
Dem spiser vi ofte som suppe, til pasta i risotto( til dem der spiser det) eller bedst som falafel
I weekenden spiste vi ærtemos med frisk mozzarella
http://fede-tider.blogspot.dk/2011/07/dejlig-vegetarfrokost.html
Jeg havde helt glemt retten og blev mindet om den da køleskabet var halv tomt.
@Anja, ja jeg er vild med tofu – ikke at det smager af så meget i sig selv, med det “suger” smag til sig. Og så er det nemt.
@Henriette…. så så man mig spise lammepølse i mandags og babyonneskinke i går. Verden er af lave 🙂
Men det bekommer mig virkelig godt.
Øf.
Ja, friske asparges er noget helt, helt andet. Fik lov at smage svigerfars engang. Vi må altså have køkkenhaven op at køre på et tidspunkt igen!
KH Rose
Haha, du kan komme til bøf hos mig snart så <3 Jeg fik jo craving efter 7 år, men jeg udelukker ikke at jeg kan live vegetar igen… Det er jo så billigt!
@Rose, hæ-hæ, er helt klar til en københavnerbøf….
JA! – bønner er bare billige!
KH Rose
Altid dejligt med inspiration 🙂
Jeg kunne godt tænke mig at vide hvordan du laver lasagnen? Den jeg altid har lavet til mig selv er min datter nemlig ikke så vild med, og så kunne det jo være rart at prøve noget helt nyt.
I det hele taget synes jeg bare det er rigtigt rart med opskrifter, for madlavning har aldrig været min passion, og så er det jo rart med en ekstra hånd på sidelinien 🙂
Rose: hvis du vil have tofu der smager af mere, så prøv f.eks arame-tofu, det er rigtigt godt og har en helt anden smag end den almindelige neutrale 🙂
@Louise, tak for kommentar.
Jo, jeg kender godt de der tofuer med smag, man kan købe. Dejligt med variation. Nogen af dem er mere vellykkede end andre, synes jeg.
Jeg må se at få lavet en opskrift på lasagnen en dag. Vi plejer at improvisere, så den bliver forskellig hver gang. En “vegetarisk kødsovs” med røde linser og evt. bønner. En bechamelsovs, evt. lavet på usødet sojadrik, hvis man er til mælkefri. Fungerer også godt med svampe i sovsen. Eller spinatlasagne, uhm. Hvis det skal være uden pasta, så med kålblade og/eller grillet aubergine som plader.
KH Rose