skip to Main Content

Onsdags-urten: Tragtkantarel

Jubiii, jeg har udvidet mit svamperepertoire med 100 %. Fra kun at kunne plukke og spise kantareller har kæresten og jeg nu ekspanderet til tragtkantareller (Cantharellus tubaeformis). Pludselig var de der her i vores nye lokalområde. Og nej, jeg røber selvfølgelig ikke hvor præcis!

Skønt navn, ikke; tubaeformis. Tuba-formet. Nårrrh. Trut.

De er egentlig ret nemme at kende pga. det lille hul/fordybning i midten, der med lidt god vilje kan minde om en tragt. Alligevel, med svampe skal man ikke være næsten sikker eller 99 % sikker. Kun 100 % duer – i hvert fald i min verden.

Så der blev googlet og læst svampebøger og slået op på Facebook.
Alle sagde: Go!
Men først med komplet mavefornemmelse, da vi fik behageligt frokostbesøg af en flink bekendt, som er garvet tragtkantarelspiser. Den VAR god nok.

 

Det væsentligste ved tragtkantareller er, at de smager forbasket godt! Især hvis de bliver løftet af smør, godt salt og friskkværnet peber. Måske en slat mælk og/eller fløde, hvis man er til dét.

De er svære at forveksle, og det, de kan forveksles med, er heller ikke giftigt. Randen er bølget og krøllet. Tragtkantareller er relativt små, og som gråbrune dværge står de og gemmer sig godt i efterårsmulden. Nu har frosten jo været indover, så det er nok desværre slut med tragtkantareller for i år. Men næste år, så!!!

Har du fået tragtkantareller? 

 

 

Forestil dig …

  • at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
  • at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
  • at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
  • at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.

This Post Has 2 Comments
  1. Ikke i år 😉 og faktisk plejer der ikke i min skov at være så mange 🙁
    men jeg fandt sidste weekend lidt stor trompetsvamp (Craterellus cornucopioides) de sorte lidt tørre vnterkantarelle- god at tørre og smuldre som smagsgiver i en gryderet,

  2. Det er ikke lykkedes i år, da jeg var ude i “min” skov, var der enkelte andre arter, men ingen spiselige (efter min smag), jeg er kørt derud flere gange, men uden positivt resultat, derimod har jeg fundet masser af champignons, det er da en slags plaster på såret, der har til gengæld været en del foranderlig skælhat, så sæsonen har ikke været spildt!
    Nu tager jeg ned til kysten for at hente noget godt kløvertang, en tur i ovnen, og det bliver lækkert, jeg kører forbi “min” svampeskov, så jeg stopper nok op for at tage et ekstra kig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top