Onsdags-urten: Slåen

Ja, det er godt nok ikke en urt, men jeg er meget large i dag, og det ligger jo li’som i konceptet at skrive om årstidens gratis spisekammer. Og lige nu er der altså slåen (prunus spinosa). Her i vores nye hut er der MANGE slåen.

Jeg skal være ærlig og indrømme, at de ikke tænder mig så meget. For det bedste man kan bruge dem til er efter sigende snaps. Og det kan jeg ikke li’. Men det kan manden her på matriklen. Så han har plukket slåen og lagt dem i fryseren. Det er en fordel. En uges tid i kulden, så smager de bedre. Frostgraderne omdanner nemlig bitterstofferne til sukkerstoffer. I rå form smager de stygt, skulle jeg hilse og sige!

Du kender måske slåen fra foråret, i april, hvor den blomstrer hvidt, fint og frodigt.

Slåen kan også bruges til likør og gelé. Det kan jeg heller ikke li’ … Men det er der nok mange derude, som godt kan.
Slåen skal plukkes nu, hvor de er aller mest modne, men endnu (forhåbentlig) ikke taget af fuglene.

Jeg har læst om slåen i en af mine yndlingsbøger, nemlig Anette Eckmanns “Naturens Spisekammer”, som er en sand fornøjelse at læse i, fordi den både er yderst smuk og virkelig rig på nyttig information.

Én ting tændte jeg dog på, og det var idéen om “slåen-oliven”, nemlig af de små indtørrede gnallinger, som er til overs fra snapseproduktionen. De overhældes med olivenolie og nydes med andagt. Så jeg håber at kunne arve slåen fra gemalens forventede snapseproduktion …