Er du min kommende marketing manager?

STILLINGSOPSLAG: MARKETING MANAGER
Er du min kommende marketing manager?
Jeg søger en kompetent og erfaren hjælper til professionel strategisk markedsføring på digitale medier.
JOBBESKRIVELSE
Det vil være din opgave at udarbejde og eksekvere en strategisk og professionel markedsføringstrategi i tæt samarbejde med mig.
Opgaverne ligger i første omgang inden for:
- opsætning og vedligeholdelse af annoncekampagner på Facebook/Instagram.
- planlægning og eksekvering af salgskampagner i facebookgrupper kombineret med annoncer og emailkampagner.
- etablering og vedligeholdelse af samarbejde med relevante influencere.
- opsætning og gennemførelse af fokusgrupper.
- udarbejdelse af video content.
Du kommer til at arbejde selvstændigt hjemmefra.
Der er meget høj fleksibilitet i jobbet, både geografisk og ift at tilrettelægge arbejdsopgaverne.
Jeg holder til i Humlebæk.
Du kan bo hvor som helst i verden, blot du har en stabil internetforbindelse.
Stillingens omfang er til at begynde med på min. 10 timer om ugen.
Der er perspektiver for at udvide stillingen.
Løn efter kvalifikationer og nærmere aftale.
Jeg er åben for både muligheden for fast ansættelse på timeløn eller for afregning på faktura.
For at være et relevant match til jobbet lever du op til alle de følgende punkter:
DIN PROFIL
- Du har professionel erfaring og har skabt stærke resultater inden for salg og strategisk markedsføring på digitale medier.
- Du er skarp til personlig branding særligt på Instagram og har et godt indblik i min målgruppe.
- Du har erfaring med at opsætte højtkonverterende annoncekampagner på Facebook/Instagram bl.a. med funnels med sequential retargeting.
- Du ved, hvordan du kan lave forskellige effektive strategiske salgskampagner i en facebookgruppe – eller du er indstillet på et lære det.
- Du har viden og erfaring om influencermarketing.
- Du har viden og erfarning om salg og markedsføring af abonnementsprodukter – eller du er indstillet på et lære det.
- Du kan formulere dig fejlfrit på skrift på dansk.
- Min virksomheds budskaber og værdier er på linje med dine, og det vil være ægte meningsfuldt for dig at udbrede dem.
- Selvstændighed, ansvar og høj integritet er en selvfølge for dig.
- Du vil trives med, at jeg primært kommunikerer via emails og er perfektionistisk, grundig og går op i detaljer – for sådan er du også selv.
- Du er vild med at være skarp på de nyeste trends inden for salg og markedsføring.
- Du ønsker at beholde jobbet som marketing manager i en årrække.
VIRKSOMHEDEN
Jeg hedder Rose Maimonide, og jeg hjælper gravide og småbørnsfamilier med at gøre det nemmere for dem at vælge sundt, bæredygtigt og kemifrit i en travl hverdag.
En blid, grøn livsstil med gladere børn, en grønnere klode og mere vitalitet – dét giver mening hele vejen rundt for mig.
Mit primære produkt er mit abonnementsbaserede onlineunivers Grøn Stue.
Jeg har været selvstændig i over 20 år, så jeg er ikke uvant med salg og markedsføring.
Men det er ikke min passion, og jeg har brug for tid på det faglige arbejde, den daglige drift og til at udvikle nye produkter.
DIN ANSØGNING
Send din ansøgning til: rose@rosemaimonide.com
Beskriv din erfaring og resultater inden for strategisk salg og markedsføring.
Vedhæft venligst et vellignende portrætfoto til din ansøgning.
I din ansøgning må du gerne nævne, om du er kvalificeret til SMV:Vækspilot-programmet.
Jeg skal have din ansøgning senest d. 8. april 2022.
Alle ansøgere vil inden for 1-2 hverdage modtage en bekræftelse pr. email på deres ansøgning.
Alle ansøgere vil herefter senest d. 22. april modtage enten et afslag eller en invitation til samtale. Afslag begrundes ikke.
Samtalerne foregår på videomøde efter nærmere aftale.
Hvis du får tilbudt jobbet, vil vi begynde vores samarbejde snarest muligt.
Du er velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Jeg glæder mig meget til at høre fra dig!
Kærligst
Rose Maimonide
DEL GERNE!

Forestil dig …
- at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
- at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
- at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
- at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage
Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.
Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.
Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.