skip to Main Content

Hyldest til hyldebær – og tip om hyldebærsaft uden sukker

Hyldest Til Hyldebær – og Tip Om Hyldebærsaft Uden Sukker

Hyldebær mod infektioner

Hyldebærsaft smager skønt og intenst!
Sådan en hyldebærtoddy kan banke en ulmende forkølelse i gulvet.
Gerne sammen med kanel, ingefær, citron og honning.

Hyldebærtoddy er et godt, gammeldags husråd mod influenza.

Og nu om dage har man fundet ud af, hvorfor det virker.
For det er ganske vist, lige som kyllingesuppe i øvrigt.

Mørke bær, især hyldebær (sambucus nigra), indeholder nogle stoffer – hæmagglutinin hæmmere – som forhindrer, at virus kan sætte sig fast på cellevæggen og invadere de stakkels celler.

Hyldebær er virksom mod mindst 10 forskellige varianter af influenza.

Og så virker de let afførende, husk det …

hyldebær

Hyldebærsaft uden sukker

Du kan godt lave hyldebærsaft uden tilsat sukker. 

Kom bare en masse hyldeklaser i vand i en gryde med noget æble i skiver.
Æble tager nemlig noget af det “fade” i smagen fra hyld.
Tilsæt et par dadler samt lidt rosiner.

Du kan evt. tilsætte skiver af citron, skiver af rå ingefær og/eller en stang ægte kanel (ceylonkanel).

Kog det hele i minimum 15-20 minutter.

Drikken smager okay i sig selv, men kan evt. sødes med honning, når det drikkes.

Det sies og hældes på skoldede flasker.
Flasker fra mosede tomater egner sig rigtig godt.

Det kan fryses – fyld blot ikke flaskerne helt op, da væsken udvider sig lidt, når den fryses.
Stil flaskerne op i fryseren, så væsken ikke rører lågets inderside.

Saften kan jævnes let og serveres som suppe, f.eks. med små stykker rå æble som topping.

Husk, at børn under 1 år ikke må få honning!

hyldebær

Hold nallerne fra rå hyldebær

Det er am strengsten verboten at spise rå hyldebær, da de rå kerner indeholder et giftstof, som kan give voldsomt maveonde.

Det gælder således også “kapers” af grønne hyldebær eller hyldebær i en smoothie.

Faktisk skal hyldebær koges i minimum 15-20 minutter for at du kan være sikker på, at giftstofferne er helt væk.

Små mængder kan have betydning, hvis man i forvejen har sart mave, eller hvis saften gives til (små) børn.

Det er derfor også vigtigt, at færdigkøbt hyldesaft har kogt i 15-2o minutter.

Enten skal det stå på flasken/posen, at det skal koges, ellers skal det være kogt.

Hyldeblomster har derimod desværre ikke de samme helseeffekter i forhold til forkølelse og influenza.
Men pæne er de.

Her på billedet kan du se en af de smukke hyldesorter, som har mørkt fliget løv og rosa blomster (ja, saften bliver lyserød!).

Smutvej til hyldebærsaft

Smutvejen til hyldebærsaft er den færdigkøbte.

Vælg gerne den usødede økologiske fra Søbogaard; Hyldebærsaft SUR (linket er ikke sponsoreret, det bruger jeg nemlig aldrig).

Den er sødet med æblemost og uden tilsat sukker.
Spørg efter den i din lokale helsebiks, eller find den i helseshops på nettet.
Den er pasteuriseret og behøver derfor ikke yderligere kogning.

Men vær vågen, den findes også i SØD variant.
Det kan man selvfølgelig også hygge sig med, men med den SURE kan du bedre selv styre mængden af sødning.

Beutelsbachers usødede hyldebærjuice kan også købes i nogle helsekostbutikker.
Den skal koges 20 min. inden brug.
Ja, også selv om den er pasteuriseret.
Den er nemlig ikke kogt, kun presset og pasteuriseret.

Vær opmærksom på, at hyldesaft fra supermarkedet kan indeholde ret meget æble og ikke særlig meget hyld …

Er hyldebærtoddy også på helsetapetet hjemme hos jer i vinterhalvåret?

 

Vinter uden snot og hoste

I mit onlineunivers Grøn Stue har du adgang til et gigantisk online bibliotek med alt om sund, bæredygtig og kemifri hverdag.

Der er bl.a. guiden “Jeg orker ikke endnu en vinter med snot og hoste” med mange flere tips om naturlig lindring og forebyggelse af infektioner.

Grøn Stue er fuld af nyttig viden om, hvordan du styrker dit barns immunforsvar.
Men – det er faktisk kun en lille del af det.

Der er guides om næstes alt.
For Grøn Stue er bygget op over 10 år med nyt indhold næsten hver måned.
Du får adgang til hele molevitten.

Det er en del af servicen på Grøn Stue, at du inde på medlemssiderne kan spørge mig og mit team om alt det, du har brug for.
Hele tiden.

For under 5 kroner om dagen.

Vild service! Fortæl mig mere om alt det, jeg kan få på Grøn Stue.

Forestil dig …

  • at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
  • at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
  • at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
  • at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.

This Post Has One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top