[Guide] Bedste barnevogn uden kemi
Her får du en gratis guide til den bedste barnevogn uden kemi.
Guiden er – som alt andet fra mig – fri for økonomiske interesser.
Denne artikel er senest opdateret december 2023.
Kemi i barnevogne
En barnevogn kan for eksempel indeholde ftalater, flammehæmmere og fluorstoffer.
Det er meget svært at gardere sig imod, med mindre stoffet er ubehandlet (hvorfor det så ikke er vandtæt).
Nye barnevogne bør dampe af udenfor mindst en uge.
Undgå at imprægnere barnevognen – køb hellere et regnslag, og husk at vaske det inden brug.
Naturkind er det eneste sikre kemifrie økologiske valg og dermed den bedste barnevogn uden kemi.
Det er vigtigt, at barnevognen står tørt, så der ikke dannes mug/skimmel, da det er meget sundhedsskadeligt.
Hvis fugt er en udfordring, så vælg Bugaboo, da den (modsat Naturkind) er i syntetiske materialer, der ikke kan mugne.
Hvad er dit behov?
Vælg ud fra dit behov.
Skal vognen bruges til at sove i, eller skal den ofte klappes sammen, løftes og med i bil, bus og tog?
Skal den være terrængående på landet eller have smarte drejehjul til bybrug?
Det samme gælder for kombivogne og klapvogne.
På kolde vinterdage kan det være nødvendigt at isolere bunden af vognen. Her anbefaler jeg en kapokmadras.
Er det ikke varmt nok, så vælg et vegetabilsk garvet lammeskind, som du med fordel kan indkapsle med for eksempel et vådliggerlagen fra IKEA.
Der er nemlig ofte rester af aluminium eller chrom i lammeskind, også de vegetabilsk garvede.
Derfor bør baby ikke have hudkontakt med lammeskindet.
Budget – bedste barnevogn
Gå efter en brugt model.
Husk at sikre dig hos sælger, at vognen ikke er imprægneret!
Køb ”med næsen”, og brug øjnene godt.
Køb ikke, hvis den lugter gammel/jordslået som af hengemt sommerhus, eller der er spor af skimmel, mug eller svamp.
Tjek også forinden, at den ikke er fra et rygerhjem.
Kan du skaffe en brugt vogn fra Naturkind, er det super.
Luksus – bedste barnevogn
Min anbefaling af bedste barnevogn uden kemi er klar:
Vælg Naturkind økologiske barnevogn – der er flere modeller, også med langt liggemål.
Den kan købes hos koogko.dk, hvor du som medlem af mit onlineunivers Grøn Stue får fast rabat på 10 % på alt undtagen vaske- og rengøringsmidler samt varer, der er i forvejen er nedsat eller med rabat.
Du kan også shoppe direkte hos den tyske producent på naturkind-kinderwagen.de.
Vær opmærksom på leveringstiden.
Plan B er klapvogn/kombivogn fra Bugaboo.
Den har den fordel, at alt betrækket kan vaskes, og at den er nem at klappe sammen og have med på tur.
Der findes forskellige modeller.
Alt betræk bør vaskes 4-5 gange inden brug samt luftes udenfor, og selve vognen bør vaskes under bruseren.
Dette er vigtigt, da barnevognen (som de fleste på markedet) imprægneres med fluorkemi.
Vælg helst fleece til kalechen frem for kanvas, da fluorstoffer lettere vaskes ud.
Smid madrassen ud, og køb i stedet en ny kapok liftmadras.
Kassér også regnslaget, hvis det følger med.
For ekstra luksus kan du udstyre babykareten med en barnevognspude fra Nsleep med kapokfyld og betræk af GOTS-certificeret økologisk bomuld.
Sovetip
Dæk aldrig barnevognen helt til med en stofble, et regnslag eller lignende, når baby skal sove i længere tid.
Der skal være en åbning på mindst 5 cm hele tiden, så du sørger for frisk luft til baby.
Samtidig undgår du, at skadelige stoffer fra en ny barnevogn ophobes inde i kalechen hos baby.
Vil du have mere?
Denne guide er blot et lillebitte udsnit af min store bestseller BABY – 100 % naturlig.
Bogen udkom i ny udgave i foråret 2020 på Politikens Forlag.
I bogen kan du slå op under alt fra Ammeindlæg til Weekendseng og finde tips og konkrete produkthenvisninger til både budget og luksus, præcis lige som i denne guide om barnevogne uden kemi.
Du kan også læse alt om sund mad og nøje udvalgte kosttilskud til dit lille barn.
Og slå op under alle de almindelige former for skavanker fra Bleudslæt til Øreproblemer og få naturligt sunde råd uden bivirkninger.
Det må nemlig gerne være nemt at give sit barn den bedste start på livet.
Dét lyder virkelig som en genvej, jeg kan bruge til at beskytte mit barn mod uønsket kemi!
Fortæl mig mere!
Forestil dig …
- at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
- at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
- at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
- at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage
Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.
Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.
Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.